Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Anæstesisygeplejersker til Regionssygehuset Ilulissat

Faglige udfordringer, stor selvstændighed og spektakulære naturoplevelser i hjertet af Nordgrønland. Drømmer du om et arbejdsliv, hvor dine kompetencer virkelig gør en forskel? Hvor du bliver en del af et stærkt tværfagligt team, arbejder tæt på patienterne og samtidig oplever en af verdens smukkeste natur? – Så har vi måske dit næste job i Ilulissat. 

Regionssygehuset Ilulissat søger engagerede anæstesisygeplejersker til faste stillinger eller vikariater efter aftale. 

Et arbejdsliv med bredde og ansvar 

Som anæstesisygeplejerske på Regionssygehuset Ilulissat får du en central rolle i et sundhedsvæsen, hvor fleksibilitet, faglighed og samarbejde er afgørende. 
Du vil opleve en alsidig hverdag, hvor dine kompetencer kommer i spil inden for både anæstesi, akutte patientforløb og den generelle drift af sygehuset.
Vi modtager patienter fra hele Region Avannaa, hvilket giver en spændende variation i opgaver og patientgrupper. 
Den grønlandske kultur er en naturlig del af hverdagen, og du vil hurtigt opleve, hvordan geografi, vejrforhold og de lange afstande stiller særlige krav til både faglighed og samarbejde. 

Om Regionssygehuset Ilulissat 

Regionssygehuset Ilulissat er det største sygehus i Region Avannaa og varetager en bred vifte af opgaver for regionens øvrige sundhedscentre. 

Sygehuset består blandt andet af: 

  • Sengeafdeling med 21 sengepladser 
  • Ambulatorium og skadestue 
  • To moderne operationsstuer 
  • Røntgen og laboratorium 
  • Fysioterapi 
  • Sundhedspleje 
  • Somatisk og psykiatrisk hjemmesygepleje 
  • Jordemoderfunktion og fødsler 

Vi er en tværfaglig og tværkulturel arbejdsplads med fokus på læring, samarbejde og høj faglig kvalitet. Vores kerneværdier er respekt, faglighed, omsorg, tillid og ærlighed. 

Dine arbejdsopgaver 

Som anæstesisygeplejerske vil du blandt andet arbejde med: 

  • Anæstesi til akutte og planlagte operationer 
  • Modtagelse og stabilisering af akutte patienter 
  • Assistere ved traumemodtagelser og kritisk syge patienter 
  • Postoperativ observation og pleje 
  • Tværfagligt samarbejde med læger, sygeplejersker, assistenter og øvrige faggrupper 
  • Undervisning og faglig sparring med kolleger 

Når der ikke er operationsaktivitet, indgår du som en naturlig del af det samlede patientforløb på sengeafdelingen, hvor du samarbejder tæt med afdelingens øvrige personale. 

Vi tilbyder 

  • En spændende og afvekslende hverdag med stor faglig bredde 
  • Stor grad af selvstændighed og ansvar 
  • En arbejdsplads, hvor samarbejde er nøgleordet 
  • Grundig introduktion og oplæring 
  • Et stærkt tværfagligt og kollegialt fællesskab 
  • Løbende faglig udvikling og undervisning 
  • Sparring med dygtige og engagerede kolleger 
  • Nærværende og tilgængelig ledelse 
  • Mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af afdelingen 
  • En unik mulighed for at opleve det grønlandske sundhedsvæsen indefra 

Vi søger både faste medarbejdere og vikarer.
Uanset om du ønsker et kortere ophold i Grønland eller søger en mere permanent stilling, får du hos os mulighed for at arbejde bredt, udvikle dine kompetencer og blive en del af et stærkt tværfagligt team. 

For at få størst muligt udbytte af introduktions- og oplæringsforløbet foretrækker vi som udgangspunkt vikariater af 3 måneders varighed eller længere. Arbejdet som anæstesisygeplejerske i Grønland indebærer en bred vifte af opgaver, stor selvstændighed og tæt tværfagligt samarbejde, og det tager tid at blive fortrolig med afdelingens funktioner og arbejdsgange. 

Samtidig ved vi, at fleksibilitet kan være afgørende. Derfor hører vi også meget gerne fra dig, hvis du har mulighed for et kortere vikariat. Det vigtigste for os er at finde den rette kollega, som har lyst til at bidrage til den gode patientbehandling og blive en del af vores fællesskab. 

Vi sørger for en grundig introduktion og et godt onboardingsforløb, så du får de bedste forudsætninger for at trives både fagligt og personligt hos os. 

Vi søger dig, som: 

  • Er autoriseret anæstesisygeplejerske 
  • Arbejder selvstændigt og trives med ansvar 
  • Bevarer ro og overblik i akutte situationer 
  • Er fleksibel og løsningsorienteret 
  • Værdsætter tværfagligt samarbejde 
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø med engagement og godt humør 
  • Har lyst til at arbejde i et tværkulturelt miljø 

Det er en fordel, hvis du har kendskab til Grønland eller tidligere erfaring fra mindre sygehuse, men det er ikke et krav. 

Et liv uden for arbejdet 

Ilulissat er kendt for den verdensberømte UNESCO-fredede Isfjord og er en af Grønlands mest attraktive byer. Her kan du kombinere et spændende arbejdsliv med fantastiske naturoplevelser som: 

  • Hvalsafari 
  • Vandring i fjelde og dalstrøg 
  • Sejlture blandt isbjerge 
  • Fiskeri og friluftsliv 
  • Hundeslædekørsel 
  • Nordlys om vinteren 
  • Kulturarrangementer, caféer og restauranter 

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. januar 2027 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 1. november 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske Kathrine Kehler på Telefon: (+299) 94 71 31 eller E-mail: KAKE@PEQQIK.GL 

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Quick-nr.
    497115
  • Indrykningsdato
    24-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Quick-nr.
    497115
  • Indrykningsdato
    24-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske til Medicinsk Ambulatorium Dronning Ingrids Hospital - Nuuk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
28-08-2026

Ansøgningsfrist
27-09-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejerske med somatisk erfaring søges til sengeafsnittet

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
02-07-2026

Ansøgningsfrist
26-10-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sygeplejersker søges til Medicinsk Sengeafdeling M1 & M2

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
03-09-2026

Ansøgningsfrist
27-09-2026

Jobbet ligger i Grønland

Operation- og intensivområdet i Nuuk søger en anæstesisygeplejerske til fast stilling

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
14-09-2026

Ansøgningsfrist
05-10-2026

Jobbet ligger i Grønland

Kardiologisk sygeplejerske søges til fastansættelse, på Intermediær Monitorerings Afsnit (IMA)

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Sygeplejerske

Opslået
18-09-2026

Ansøgningsfrist
15-10-2026