Region Sjælland
Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejersker til psykiatrisk akutmodtagelse, intensiv, Psykiatrien i Slagelse
Brænder du for akut psykiatri i intensivt regi, så skal du søge psykiatrisk akutmodtagelse intensiv, i Slagelse.
Har du interesse for psykiatrien og trives i et akutmiljø med højt patientflow, høj faglighed og skiftende tempo, er du måske vores nye kollega.
PAMI er et intensivt akutafsnit, som tilbyder kort stabiliserende behandling til den mest komplekse målgruppe, som omfatter svær psykisk sygdom. Patienter visiteres som udgangspunkt direkte til afsnittet og kan både være frivilligt indlagte, underlagt tvangsforanstaltninger eller domsanbragt.
Afsnittet åbnede i 2020 og er et intensivt akutafsnit med 10 sengepladser, hvoraf 4 er højintensive. To centrale indsatsområder i behandlingen er forebyggelse af tvang samt arbejdet med Region Sjællands selvskadestrategi.
Personalegruppen er tværfagligt sammensat og består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, pædagoger, peer-medarbejdere og sekretær.
I det tværfaglige samarbejde arbejder vi målrettet med at forebygge tvang, hvor deeskalering spiller en væsentlig rolle. Vi tilbyder gode fysiske rammer og faciliteter samt TRYG-træning, supervision og undervisning.
Som nyansat sygeplejerske bliver du en del af vores onboardingprogram, hvor du blandt andet får tilknyttet en mentor. På den måde sikrer vi, at du får en god start og hurtigt bliver en del af fællesskabet og afsnittet. Du vil desuden være i løbende dialog med din nærmeste leder.
Derudover arbejder ledelsen i tæt samarbejde med dig for at sikre løbende kompetenceudvikling, så dine kompetencer følger med den stigende kompleksitet i opgaverne i akutområdet.
Vi har et stort fokus på efter- videreuddannelse hvor du eksempelvis kan tilbydes specialuddannelsen i psykiatri, triageuddannelsen, vejlederuddannelsen m.m.
Vi ønsker sygeplejersker som
- Gerne har erfaring fra det psykiatriske speciale
- Har gode samarbejdsevner
- Besidder evnen til at bevare ro og overblik i pressede situationer
- Kan navigere i varierende arbejdstempo og en til tider uforudsigelig hverdag
- Bidrager med engagement, professionel og faglig tilgang til opgavevaretagelsen
- Ønsker at være med til at gøre en forskel for mennesker der har det psykisk svært og har et akut psykiatrisk behandlingsbehov
- Har lyst og mod på at arbejde forebyggende og deeskalerende, herunder at være nysgerrig på nye veje i mødet med patienterne, i tæt samarbejde med kollegaer
- Kan udvise gensidig fleksibilitet
Yderligere information
Stillingen er på 37 timer i blandet vagter, med start den 1. december 2026 eller efter aftale.
Der må forventes weekendarbejde hver 3. weekend.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Andreas Bertelsen på telefon 2399 8001.
Ansøgningsfrist 16. oktober 2026
Samtaler forventes afholdt løbende
Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:
Et sted i udvikling med ca. 430 ansatte og hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har etableret en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og har partnerskabsaftaler med Holbæk og Slagelse sygehuse. Vi har egen forskningsenhed med en professor i psykoterapi og flere ph.d. studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, faglighed, etik, uddannelse og arbejdsmiljø.
Du kan her læse mere om Psykiatrien Vest.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen hører under overenskomsten Sundhedskartellet. Hvis du vil se startlønnen. I forbindelse med ansættelse i Psykiatrien indhentes reference.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Andreas Bertelsen
aberte@regionsjaelland.dk
23998001 - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
055550 - Quick-nr.
497120 - Indrykningsdato
24-09-2026 -
Ansøgningsfrist
16-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien - Adresse
Fælledvej 6, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Andreas Bertelsen
aberte@regionsjaelland.dk
23998001 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
055550 - Quick-nr.
497120 - Indrykningsdato
24-09-2026 -
Ansøgningsfrist
16-10-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Sygeplejersker (fast og vikariat) til Børne- og Ungdomspsykiatrisk klinik, Roskilde
Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien | Ny Østergade 12, 4000 Roskilde
SygeplejerskeOpslået
17-09-2026Ansøgningsfrist
05-10-2026 -
Afsnit for hjerne- og nervesygdomme, Slagelse Sygehus søger sygeplejerske. Mulighed for lav vagtbyrde og/eller også mulighed for fast nattevagt hvis ønsket.
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse | Fælledvej 13, 4200 Slagelse
SygeplejerskeOpslået
23-09-2026Ansøgningsfrist
22-10-2026 -
Sygeplejerske til Børne -og ungdomsafdelingen SUH, Nykøbing F.
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
SygeplejerskeOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
25-09-2026 -
Sygeplejerske til børne og ungemodtagelsen og sengeafsnittet på Holbæk sygehus
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
24-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
Operationssygeplejerske til Dagkirurgisk operationsafsnit, Holbæk sygehus
Holbæk Sygehus | Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk
SygeplejerskeOpslået
22-09-2026Ansøgningsfrist
23-10-2026