Region Sjælland
Sygehusvej 5, 4000 Roskilde
Speciallæge, Dermatologisk afdeling, SUH Roskilde
Dermatologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital Roskilde søger en speciallæge i dermatologi til en fast stilling med start 01.12.26 eller snarest herefter.
Hudafdelingen, Sjællands Universitetshospital er den eneste dermatologisk afdeling i Region Sjælland. Afdelingen varetager behandlinger på regionsfunktion og på højt specialiseret funktion og modtager patienter fra speciallægepraksis og andre hospitalsafdelinger fra hele regionen.
Ansøger skal som speciallæge indgå i den ambulante virksomhed og varetage udredning, behandling og opfølgning af dermatologiske patienter ved SUH Roskilde. Ansøger skal samtidig forvente at deltage aktivt i præ- og postgraduat undervisning samt i afdelingens forskningsaktivitet.
Ansøger skal være speciallæge i dermatologi. Det forventes, at ansøger har bred klinisk erfaring og kan varetage et bredt udsnit af dermatologiske patienter samt fungere som supervisor for yngre læger og sygeplejersker. Dine primære kliniske funktioner aftales nærmere i forbindelse med ansættelse ud fra tidligere erfaring og interesseområder.
Motiveret ansøgning og CV elektronisk. Den faglige bedømmelse vil ske på baggrund af ansøgers oplysninger og dokumentation om egne kompetencer indenfor de syv lægekompetencer.
Ansøgningsfrist: 15.10.26. Ansættelsessamtaler i uge 43.
Løn og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst. Der er oplysningspligt om bibeskæftigelse. Der indhentes børneattest ved tilbud om ansættelse.
Yderligere oplysninger kan fås hos cheflæge Lars Erik Bryld på lebr@regionsjaelland.dk eller på tlf. 47 32 26 00.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Lars Bryld
lebr@regionsjaelland.dk
47322653 - Adresse
Sygehusvej 5, 4000 Roskilde - Stillingstype
Læge, Speciallæge - Speciale
Dermato venerologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
055557 - Quick-nr.
497135 - Indrykningsdato
25-09-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Sygehusvej 5, 4000 Roskilde -
Kontaktperson
Lars Bryld
lebr@regionsjaelland.dk
47322653 - Stillingstype
Læge & Speciallæge - Speciale
Dermato venerologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
055557 - Quick-nr.
497135 - Indrykningsdato
25-09-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026