Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Bioanalytiker/laborant til sekventering på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi
Ved Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital, er en stilling med ansættelse som bioanalytiker/laborant ledig til besættelse pr. 1. jan. 2027 eller efter nærmere aftale. Stillingen er en fastansættelse og er normeret til 37 timer/uge.
Sekventering af mikroorganismer er i rivende udvikling. Vil du være med til at få kvaliteten af vores sekventeringsanalyser helt i top samt være med til at videreudvikle vores metoder og analyseområder? Så er denne stilling måske noget for dig.
På Afdeling for Klinisk Mikrobiologi udfører vi mikrobiologisk diagnostik og rådgivning indenfor bakteriologi, virologi, serologi, parasitologi og mykologi for Herlev, Gentofte, Hillerød, Helsingør og Frederikssund Hospitaler samt den primære sundhedstjeneste indenfor optageområdet i Region Hovedstaden (fra 2027 Region ØST). Afdelingen er ansvarlig for den infektionshygiejniske rådgivning og fremstiller tillige bakteriologiske substrater og transportmedier.
Afdelingen har ca. 150 ansatte og er med et samlet årligt prøveantal på lige under en million, en af de største mikrobiologiske afdelinger i Danmark. Vi har for nyligt opnået akkreditering efter standarden ISO 15189 - kvalitetssikring er derfor en naturlig og integreret del af vores daglige arbejde.
I stillingen er der som udgangspunkt fremmøde på hverdage, men aften- og weekendvagtarbejde kan forekomme.
Vi tilbyder medindflydelse i et inspirerende og udviklende tværfagligt samarbejde med læger, bioanalytikere, laboranter, molekylærbiologer, bioinformatiker, sekretærer, hygiejnesygeplejersker og andre faggrupper.
I vores afdeling værner vi om det gode arbejdsmiljø, der bl.a. kommer til udtryk gennem gensidig tillid og respekt, god kommunikation og respektfuld håndtering af jobbet.
”Den gode tone” værdsættes højt i afdelingen.
I vores afdeling er kompetenceudvikling, i relation til faglig og personlig udvikling, forankret i afdelingens kultur, og som afdeling arbejder vi hele tiden på at udvikle os efter rekvirenternes- og samfundets behov.
På vores afdeling arbejder vi med ”Min karrierevej”, som er med til at synliggøre din muligheder, men også forankre dine ønsker og mål indenfor afdelingens værdier og målsætninger.
KMA er en moderne arbejdsplads, hvor vi gør brug af det nyeste teknologiske udstyr i laboratorierne, hvilket understøtter analysesvar af høj kvalitet og medvirker til at skabe et godt arbejdsmiljø.
Arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil være relateret til sekventeringslaboratoriet, hvor vi udfører sekventeringsanalyser til identifikation og typning af forskellige mikroorganismer.
Analyserne omfatter alle trin fra prøvemodtagelse til opsætning på sekventeringsmaskine, herunder prøveforberedelse, oprensning af DNA/RNA, library præparation og opsætning på Next Generation Sequencing (NGS) – platforme. Dele af processen bliver udført med hjælp af pipetteringsrobotter, og der arbejdes på en øget automatisering af nuværende og kommende analyser
Du vil blive ressourceperson for området. Det betyder at du udover dine arbejdsopgaver med rutinedrift også vil skulle organisere arbejdsområder, dokumentere og kvalitetssikre analyserne Derudover vil du skulle varetage troubleshooting, udviklings- og projektopgaver i tæt samarbejde med vores molekylærbiologer og bioinformatiker. Som en del af din nøglerolle vil du også skulle varetage oplæringen af øvrigt personale i arbejdsgangene.
Kvalifikationer
Vi forventer, at du:
- har dansk autorisation som bioanalytiker eller er uddannet laborant.
- har erfaring med molekylærbiologi og gerne mikrobiologi.
- har erfaring med Next Generation Sequencing (NGS).
- er fortrolig med IT og har lyst til at sætte dig ind i nye programmer.
- arbejder struktureret og kvalitetsbevidst og trives med laboratorierutiner.
- er engageret, fleksibel og fagligt dygtig.
- både har gode samarbejdsevner, og kan arbejde selvstændigt med dine opgaver.
Det er en fordel, hvis du har:
- erfaring med Illumina-platforme, f.eks. MiSeq
- erfaring med Oxford Nanopore Technologies, f.eks. MinION eller GridION
- erfaring med DNA-ekstraktion og library preparation
- erfaring med pipetteringsrobotter til opsætning af PCR- eller NGS-workflows
- erfaring med fejlfinding og optimering af molekylærbiologiske eller sekventeringsbaserede analyser.
Stillingen er organisatorisk placeret på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi på Herlev Hospital og har reference til en overbioanalytiker for området.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomsten for personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
Der henvises i øvrigt til afdelingens hjemmeside.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til overbioanalytiker Betina Damm Jensen på tlf. 3868 9446
Lyder stillingen som noget for dig, så send en ansøgning via jobportalen til:
Overbioanalytiker Betina Damm Jensen
Afdeling for Klinisk Mikrobiologi
Borgmester Ib Juuls Vej 52, 5. etage
2730 Herlev
Ansøgningsfrist d. 26. oktober 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 16. november 2026. Invitation til samtale vil ske via jobportalen.
Et af målene i Region Hovedstadens personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandet andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.
Herlev Hospital er røgfri både inde og ude. Hverken personale, patienter eller besøgende må ryge på hospitalets område.
Følg med på vores sociale medier
Facebook: Afdeling for Klinisk Mikrobiologi
LinkedIn: Afdeling for Klinisk Mikrobiologi
Instagram: Mikrobiologi_paa_HGH
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Betina Damm Jensen
betina.damm.jensen@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
270769 - Quick-nr.
497157 - Indrykningsdato
25-09-2026 -
Ansøgningsfrist
26-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Betina Damm Jensen
betina.damm.jensen@regionh.dk - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
270769 - Quick-nr.
497157 - Indrykningsdato
25-09-2026 -
Ansøgningsfrist
26-10-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Medarbejder til Kvalitet- og Metodeudvikling i Celleterapienheden, Klinisk Immunologisk Afdeling, RH
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
BioanalytikerOpslået
21-09-2026Ansøgningsfrist
12-10-2026 -
Bioanalytikere til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Hvidovre Hospital
Hvidovre Hospital | Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
BioanalytikerOpslået
20-08-2025Ansøgningsfrist
15-11-2026 -
Specialist i hæmatologi og koagulation – har du lyst til at udvikle faget sammen med os?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
BioanalytikerOpslået
23-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
Bioanalytiker med funktion som systemadministrator, er det dig?
Hvidovre Hospital | , Kettegård Allé 30,Klinisk Biokemi afd.339, 2650 Hvidovre
BioanalytikerOpslået
15-09-2026Ansøgningsfrist
09-10-2026 -
Fem minutter med dig som prøvetager gør en verden til forskel for patienten
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
BioanalytikerOpslået
11-09-2026Ansøgningsfrist
26-09-2026