RET Retspsykiatrisk Sengeafsnit 2
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Vi søger social- og sundhedsassistenter til nyt akut Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 på Aarhus Universitetshospital i Skejby
Den 1. april 2027 åbner vi Retspsykiatrisk Sengeafsnit R2 – et helt nyt akut retspsykiatrisk sengeafsnit.
Derfor søger vi social- og sundhedsassistenter, som ikke alene har lyst til et nyt job, men som også har lyst til at være med til at skabe en ny arbejdsplads.
Som en af de første medarbejdere på R2 får du mulighed for at præge afsnittets kultur, arbejdsgange og faglige praksis. Sammen skal vi opbygge et højt specialiseret behandlingsmiljø, hvor høj faglighed, stærke professionelle relationer, personcentreret pleje og behandling, tværfagligt samarbejde og sikkerhed går hånd i hånd.
Du behøver ikke have erfaring fra retspsykiatrien. Det vigtigste er, at du er fagligt nysgerrig, kan skabe professionelle relationer og har lyst til at arbejde med nogle af psykiatriens mest komplekse patientforløb.
Et nyt akut retspsykiatrisk afsnit
R2 bliver det ene af Retspsykiatrisk Afdelings to akutte udrednings- og behandlingsafsnit og placeres i bygning L i Skejby på samme etage som det eksisterende akutte sengeafsnit R1.
Afsnittet skal blandt andet varetage:
- Udredning og behandling af varetægtssurrogatanbragte patienter
- Patienter i varetægt, som ikke er omfattet af brev- og besøgskontrol
- Behandling og stabilisering af særligt udfordrende og komplekse patienter efter aftale med almenpsykiatrien
På R2 bliver du en del af et højt specialiseret miljø, hvor social- og sundhedsassistenter har en central rolle i den daglige pleje, observation, behandling og stabilisering af patienterne.
Du skal være med til at skabe R2
Når man åbner et nyt Sengeafsnit, er ikke alt givet på forhånd.
Det ser vi som en mulighed.
Som medarbejder på R2 får du reel mulighed for at bidrage til udviklingen af afsnittets faglige kultur, arbejdsgange og samarbejdsformer.
Vi ønsker at skabe en arbejdsplads præget af høj faglighed, tydelighed, nysgerrighed, refleksion og et stærkt tværfagligt fællesskab.
Vi søger derfor ikke én bestemt profil.
Måske har du mange års erfaring fra psykiatrien eller retspsykiatrien. Måske kommer du fra somatikken, ældreområdet eller et socialpsykiatrisk tilbud. Eller måske er du nyuddannet og søger dit første job.
Det afgørende er, at du har lyst til at udvikle dig fagligt og bidrage aktivt til opbygningen af det nye R2.
Din rolle som social- og sundhedsassistent
Som social- og sundhedsassistent på R2 vil du blandt andet:
- Være kontaktperson for 2-3 patienter og indgå i et fast tværfagligt team omkring den enkelte patient
- Planlægge, udføre og evaluere personcentreret pleje og behandling med afsæt i Fundamentals of Care og patientens individuelle behov
- Være synlig og aktiv i behandlingsmiljøet og anvende relationer, aktiviteter og samvær som en integreret del af behandlingen
- Bidrage med systematiske kliniske observationer som led i patienternes udredning, behandling og mentalobservation
- Varetage medicinadministration inden for eget kompetenceområde samt observere effekt og bivirkninger
- Udarbejde dokumentation samt bidrage til behandlingsplaner
- Indgå i afdelingens sikkerhedsberedskab og medvirke ved alarmløb til de øvrige retspsykiatriske afsnit
- Bidrage aktivt til udviklingen af R2's faglige praksis, kultur og tværfaglige samarbejde
Din faglighed som social- og sundhedsassistent bliver en vigtig del af den samlede behandling.
Det gælder både i de strukturerede observationer og i de mange møder med patienterne gennem dagen, hvor relation, kontinuitet og kendskab til den enkelte patient kan være afgørende for både behandling og sikkerhed.
Du behøver ikke kunne retspsykiatrien på forhånd
Retspsykiatrien er et specialiseret område. Derfor prioriterer vi din introduktion højt og du får et grundigt introduktionsforløb
Hvis du starter inden 1. marts 2027, starter du på et af Retspsykiatrisk Afdelings eksisterende sengeafsnit. Her får du mulighed for at lære specialet, patientgruppen, behandlingen, sikkerheden og hverdagen i specialet at kende.
Fra 1. marts 2027 bliver introduktionen målrettet arbejdet på et akut retspsykiatrisk sengeafsnit, inden vi sammen åbner dørene til R2 den 1. april 2027.[TM1]
Hvem er du?
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Er ansvarsbevidst, fagligt nysgerrig og selvreflekterende
- Kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt tværfagligt samarbejde
- Kan skabe professionelle relationer og samtidig sætte tydelige grænser
- Kommunikerer tydeligt og konstruktivt
- Har interesse for sikkerhedsorienteret arbejde
- Er stabil og fleksibel
- Ønsker løbende faglig udvikling
- Har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af et helt nyt akut Sengeafsnit
- Bidrager til et positivt uddannelsesmiljø og fungerer som daglig vejleder for eksempelvis social- og sundhedsassistentelever
Vi lægger vægt på, at du både kan stå sikkert i din egen faglighed og samtidig være nysgerrig på andre faggruppers perspektiver.
Har du særlige kompetencer?
Når vi etablerer et helt nyt afsnit, skal vi samtidig opbygge en række faglige nøglefunktioner.
Har du allerede erfaring som eksempelvis oplæringsvejleder – eller har du særlige kompetencer inden for eksempelvis psykiatri, deeskalering, medicin, kvalitet og udvikling, arbejdsmiljø eller andre relevante fagområder – vil vi meget gerne høre om det i din ansøgning.
Det er dog ikke et krav for at søge stillingen.
Vi er interesserede i forskellige faglige profiler og i, hvad netop du kan bidrage med til det kommende R2.
Har du lyst til på sigt at varetage en nøglefunktion, hører vi også gerne om det.
Hvad tilbyder vi?
Hos os får du blandt andet:
- Et grundigt introduktionsforløb
- Kompetenceudvikling inden for retspsykiatri, deeskalering og Fundamentals of Care
- Et højt specialiseret fagligt miljø
- Supervision og refleksionsfora
- Et stærkt tværfagligt samarbejde
- Gode muligheder for faglig udvikling
- 3-4 årlige kompetencedage
- Mulighed for indflydelse på egen vagtplan under hensyntagen til driften
Vi arbejder målrettet med sikkerhed og ser et højt sikkerhedsniveau som en forudsætning for, at fagligheden og behandlingen kan udfolde sig i et trygt miljø for både patienter og medarbejdere.
Praktisk om stillingen
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt eller efter aftale.
Stillingen indebærer blandede vagter, hvor 2-holdsskifte tilstræbes, og du har mulighed for at få indflydelse på egen vagtplan under hensyntagen til driften.
Ansættelse senest 1. marts, men der er mulighed for at starte hurtigst muligt.
Ved tiltrædelse før 1. marts 2027 vil du indgå i et af Retspsykiatrisk Afdelings eksisterende afsnit frem til 1. marts 2027, hvor den målrettede introduktion til arbejdet i det akutte retspsykiatriske sengeafsnit påbegyndes. Afsnittet R2 åbner 1. april 2027.
Der indkaldes løbende til samtaler.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Oversygeplejerske på nuværende R2, Yasmine Hassan
yasmhass@rm.dk / +45 9116 8848
Om Retspsykiatrisk Afdeling
Med afsæt i Region Midtjyllands værdier er vores ambition at skabe en åben og respektfuld dialog med patienter, pårørende, samarbejdspartnere og medarbejdere.
Vi stræber efter høj faglig kvalitet og en kultur, der fremmer udvikling, læring og tværfagligt samarbejde.
På Retspsykiatrisk Afdeling arbejder vi ud fra Fundamentals of Care som den fælles faglige referenceramme for pleje og behandling.
Vi tror på, at stærke professionelle relationer, personcentreret pleje og høj faglig kvalitet skaber de bedste forudsætninger for gode patientforløb – også i en retspsykiatrisk kontekst, hvor sikkerhed er en integreret del af behandlingen.
Har du lyst til at være med fra begyndelsen?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre, hvad du kan bidrage med til det kommende R2.
[TM1]Måske i stedet:
Inden R2 åbner, starter du på et af Retspsykiatrisk Afdelings eksisterende sengeafsnit, hvor du får mulighed for at lære patientgruppen, behandlingen, sikkerheden og hverdagen i specialet at kende.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Yasmin Hassan
yasmhass@rm.dk
91168848 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
66795 - Quick-nr.
497158 - Indrykningsdato
25-09-2026 -
Ansøgningsfrist
15-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Yasmin Hassan
yasmhass@rm.dk
91168848 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
66795 - Quick-nr.
497158 - Indrykningsdato
25-09-2026 -
Ansøgningsfrist
15-11-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Er du uddannet social- og sundhedsassistent, så er det måske dig vi søger!
Regionshospitalet Viborg | Banevejen, 7C, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
08-09-2026Ansøgningsfrist
25-09-2026 -
PSYKIATRI-Afsnit O3, Regionshospitalet Horsens søger social- og sundhedsassistent
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Social- og sundhedsassistentOpslået
09-09-2026Ansøgningsfrist
28-09-2026 -
Det kræver et menneske at forstå et menneske
Socialområdet | Søndergade 21, 8783 Hornsyld
Social- og sundhedsassistentOpslået
04-09-2026Ansøgningsfrist
04-10-2026 -
Er du social- og sundhedsassistent, trives i tværfaglige teams og brænder for et spændende speciale? Så kan du være den vi søger.
Regionshospitalet Viborg | Heibergs Alle 4, 8800 Viborg
Social- og sundhedsassistentOpslået
16-09-2026Ansøgningsfrist
30-09-2026 -
Vil du være vores nye social- og sundhedsassistent på Sengeafsnit 4, Afdeling for Depression og Angst, AUH?
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
Social- og sundhedsassistentOpslået
07-09-2026Ansøgningsfrist
12-10-2026