Region Midtjylland

Regionsklinikken Skjern

Tinghusvej, 4, 6900 Skjern

Vil du sætte retningen for den faglige udvikling i Regionsklinikken Skjern?

Vi søger en erfaren speciallæge i almen medicin til en central faglig rolle med mulighed for ansættelse som overlæge eller ledende overlæge.

 

Regionsklinikken Skjern etablerer en ny faglig lederfunktion med ansvar for at sætte retning for den lægefaglige udvikling og understøtte et stærkt fagligt miljø i klinikken. Stillingen kombinerer klinisk arbejde med fagligt lederskab, men indebærer ikke personaleledelse eller ansvar for den daglige administrative drift, som varetages af den daglige leder.

For den rette kandidat kan ansættelse ske som enten overlæge eller ledende overlæge afhængigt af erfaring, kvalifikationer og den samlede profil.

 

Om stillingen

Vi søger en erfaren speciallæge i almen medicin til en central faglig rolle med mulighed for ansættelse som overlæge eller ledende overlæge. 

Stillingen kombinerer det kliniske arbejde med lægefaglig ledelse, kvalitetssikring og administrative opgaver. En væsentlig del af arbejdstiden vil fortsat være patientbehandling.

Du får en central rolle i den faglige udvikling i klinikken og bliver en vigtig sparringspartner for både læger og øvrige medarbejdere. Du får mulighed for at præge klinikkens faglige retning og bidrage til udviklingen af attraktive og bæredygtige almenmedicinske tilbud til borgerne.

Ledelse og organisering

Stillingen indebærer ikke personaleledelse. Den daglige administrative ledelse varetages af klinikkens daglige leder, mens cheflægen har det overordnede lægefaglige ansvar på tværs af regionsklinikkerne.

Du får en unik mulighed for at sætte dit præg på den faglige udvikling af klinikken og være med til at forme fremtidens almenmedicinske tilbud i området. Stillingen giver stor indflydelse på kvalitet, arbejdsgange og udviklingsinitiativer samtidig med, at du bevarer en betydelig klinisk funktion.

 

Du bliver dermed en del af et ledelsesfællesskab, hvor der samarbejdes om udvikling, kvalitet og drift på tværs af klinikkerne.

Stillingen har primært fokus på Regionsklinikken Skjern, hvor du får en central rolle i de lægefaglige beslutninger vedrørende klinikkens hverdag. Du skal kunne træffe beslutninger tæt på driften, understøtte medarbejderne i deres opgaveløsning og bidrage til fortsat udvikling af klinikken.

 

Dine primære ansvarsområder:

Fagligt ansvar og klinisk arbejde

  • Daglig klinisk arbejde med patienter.
  • Være faglig sparringspartner for klinikkens læger og øvrige medarbejdere.
  • Sikre høj faglig kvalitet og patientsikkerhed.
  • Bidrage til supervision og kompetenceundervisning.
  • Understøtte et stærkt fagligt miljø med fokus på læring og samarbejde.
  • Vi forestiller os en fordeling, der hedder 2/3 almindelig klinisk arbejde og 1/3 til de øvrige arbejdsopgaver.

Kvalitet og udvikling

  • Drive og understøtte kvalitetsudviklingsinitiativer.
  • Medvirke til implementering af faglige retningslinjer, udarbejdelse af instrukser og nye arbejdsgange.
  • Bidrage til udviklingen af fremtidens almenmedicinske tilbud.
  • Sikre sammenhængende og patientsikre patientforløb.

 

 

Drift og organisering

  • Samarbejde med daglige leder om drift, planlægning og dagsprogrammer.
  • Medvirke til at udvikle effektive arbejdsgange og hensigtsmæssige løsninger.
  • Sikre tydelig kommunikation og koordinering i klinikken.

 

 

Samarbejde

  • Indgå i tæt samarbejde med daglig leder og cheflæge.
  • Bidrage til udvikling og erfaringsudveksling på tværs af regionsklinikkerne.

 

 

 

Om regionsklinikken Skjern

Regionsklinikken Skjern drives i dag som en regionsklinik med ca. 6.900 patienter.

 

Regionsklinikken Skjern drives af Region Midtjylland og er dermed en offentligt drevet almen praksis. Det betyder, at klinikken arbejder inden for de rammer og krav, der gælder for en offentlig organisation, samtidig med at det daglige kliniske arbejde og patientbehandlingen i høj grad svarer til det, man kender fra almen praksis.

Klinikken ligger centralt i Skjern by tæt ved tog- og busstation. Der er moderne klinikfaciliteter med konsultationslokaler til både læger og sygeplejersker, laboratorie, behandlerum og fælles sekretariat. Klinikken er ud over læger, bemandet med praksispersonale i form af primært sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, bioanalytiker fysioterapeut og psykolog.

Skjern ligger midt i Ringkøbing-Skjern Kommune tæt på fjord, natur og Vesterhav. Området tilbyder gode muligheder for familieliv, fritidsaktiviteter og bosætning kombineret med korte afstande og et stærkt lokalt fællesskab.

Her får du mulighed for at arbejde i en moderne klinik og samtidig nyde fordelene ved et liv tæt på naturen.

 

Har du en partner, der flytter med?  
Så kan vedkommende gratis få sit CV sendt direkte til mere end 700 lokale virksomheder gennem Tilflytter Jobordningen: www.flytmodvest.dk/tilflytterjob   

 

Vi søger dig, der

  • Er speciallæge i almen medicin med dansk autorisation og fortsat ønsker at arbejde klinisk samtidig med fokus på faglig ledelse og udvikling.
  • Gerne har erfaring fra praksisdrift eller andre ledende funktioner.
  • Er fagligt stærk og motiveres af at skabe kvalitet og udvikling.
  • Kan skabe følgeskab og bidrage til trivsel og engagement blandt medarbejderne.
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket i en travl hverdag.
  • Har lyst til at være en del af udviklingen af regionsklinikker som en vigtig del af fremtidens lægedækning.

 

Vi tilbyder:

  • En spændende kombination af klinisk arbejde og ledelsesopgaver.
  • En central faglig rolle med stor indflydelse på klinikkens udvikling og de fremtidige almenmedicinske tilbud.
  • Mulighed for at sætte dit præg på den faglig kvalitet, arbejdsgange og organisering.
  • Et stærkt tværfagligt fællesskab med engagerede og kompetente kolleger.
  • Tæt samarbejde med daglige leder, cheflæge og øvrige medarbejdere i regionsklinikkerne.
  • Gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig kompetenceudvikling.
  • En arbejdsplads præget af høj faglighed, samarbejde og godt arbejdsmiljø.

 

Ansøgning og kontakt 

Stillingen er som udgangspunkt en fuldstidsstilling.

Send din ansøgning med CV og det udfyldte kompetenceskema (syv lægeroller) – dette danner sammen med samtalen grundlag for den lægefaglige vurdering. 

 

  • Ansøgningsfrist: 7. november 2026
  • Samtaler forventes afholdt: 11. nov. i Regionshuset i Viborg.
  • Tiltrædelse efter aftale
  • Løn- og ansættelsesvilkår: I henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen forudsætter tilfredsstillende børneattest og autorisation 

Yderligere oplysninger

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Cheflæge: Vibeke Skjold Kruse
Telefon: 51209124

Daglig leder: Maria Langkjær Knudsen
Telefon: 51708527

 

 

 

 

 

 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Midtjylland
  • Kontaktperson
    Vibeke Skjold Kruse
    VIKRUS@STAB.RM.DK
    5170 8527
  • Adresse
    Tinghusvej, 4, 6900 Skjern
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    66804
  • Quick-nr.
    497174
  • Indrykningsdato
    25-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Almen praksis - Region Midtjylland
  • Adresse
    Tinghusvej, 4, 6900 Skjern
  • Kontaktperson
    Vibeke Skjold Kruse
    VIKRUS@STAB.RM.DK
    5170 8527
  • Stillingstype
    Overlæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    66804
  • Quick-nr.
    497174
  • Indrykningsdato
    25-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    07-11-2026
På baggrund af dette job