Region Midtjylland

Neurocenter Bytoften

Bytoften, 73, 7400 Herning

Vi søger ergoterapeuter inden for neurorehabilitering til Døgnrehabilitering, Herning under Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Bliv en del af et specialiseret og tværfagligt team! Vil du gøre en reel forskel for mennesker med erhvervet hjerneskade? Har du lyst til at arbejde med rehabilitering på specialiseret niveau, tæt tværfagligt samarbejde og en hverdag, hvor faglighed, struktur og relationer går hånd i hånd? Så er det måske dig, vi søger.

En arbejdsplads i spændende udvikling 

Vi søger ergoterapeuter til faste stillinger i vores enhed for rehabilitering på specialiseret niveau der fysisk er beliggende på Bytoften. Stillingerne er ledige til besættelse fra den 1. december 2026.

Vi står midt i en spændende udvikling, hvor det specialiserede område jf. Sundhedsreformen overdrages fra kommunen til regionen pr. 1. januar 2027. Det betyder, at du bliver en del af en organisation i forandring – med mulighed for at sætte dit faglige præg, bidrage til udviklingen af specialiseret neurorehabilitering og være med på en vigtig rejse for både borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Om afdelingen 
Vi arbejder med borgere efter afsluttet hospitalsophold, hvor opholdets længde afhænger af den enkelte borgers udviklingspotentiale – typisk forløb på cirka tre måneder. I rehabiliteringen arbejder vi hen imod, at den enkelte borger bliver aktiv og deltagende i sit fremtidige liv med afsæt i egne ressourcer, ønsker og behov samt i tæt samarbejde med pårørende.

Du bliver en del af et dynamisk, engageret og tværfagligt team bestående af ergoterapeuter, fysioterapeuter, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, neuropsykolog, logopæd og overlæge. Vi arbejder målrettet og specialiseret med rehabiliteringsplaner for den enkelte borger og har fokus på at støtte borgerne i at blive aktive deltagere i deres eget liv.

Dine arbejdsopgaver Som ergoterapeut arbejder du med behandling og rehabilitering af borgere med senhjerneskade, der kan have både fysiske og kognitive følger. Vi har desuden et stort fokus på det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde.

  • Behandling og rehabilitering af borgere med komplekse problemstillinger efter erhvervet hjerneskade
  • Udarbejdelse og opfølgning på individuelle rehabiliteringsplaner med afsæt i borgerens ressourcer og mål
  • Tæt samarbejde med borgere, pårørende og tværfaglige kolleger
  • Bidrag til det tværsektorielle samarbejde omkring det gode borgerforløb

Om dig
Vi søger dig som:

  • Er fagligt engageret, nysgerrig og har lyst til at arbejde med mennesker med erhvervet hjerneskade og komplekse problemstillinger i en rehabiliterende hverdag.
  • Interesserer dig for, og gerne har erfaring med, neurorehabilitering samt komplekse forløb. 
  • Ser neuropædagogiske strategier som en naturlig del af opgaven.
  • Har gode samarbejdsevner, trives i teamsamarbejde, søger sparring og værdsætter tværfagligt samarbejde.
  • Er initiativrig og evner selvstændigt at planlægge og prioritere egne opgaver.
  • Kommunikerer og formidler klart både mundtligt og skriftligt og trives i samarbejdet med borgere og pårørende.
  • Bevæger sig ubesværet mellem monofaglige og tværfaglige opgaver, også når hverdagen kræver hurtige skift. Samtidig bidrager du aktivt til et godt arbejdsmiljø sammen med dine tværfaglige kolleger.

Det er en fordel, hvis du har kørekort, men ikke et krav, da rehabilitering vil for nogle af borgerne også foregå i borgerens eget hjem.

Hvad kan du forvente?
Hos os træder du ind i en arbejdsplads, hvor faglighed og menneskelig nærhed går hånd i hånd. Vi tilbyder:

  • Et tæt tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum og mulighed for at følge borgernes udvikling tæt.
  • Et grundigt introduktionsforløb med faglig vejledning, supervision og kompetenceudvikling i relevante opgaver.
  • En varieret hverdag med faglige udfordringer og fokus på kvalitet og evidensbaseret praksis.
  • Et godt arbejdsmiljø med psykologisk tryghed, engagerede kolleger, godt humør og plads til fællesskab.

Vil du være med til at sætte standarden for specialiseret neurorehabilitering? Så glæder vi os til at høre fra dig.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte Trine Balker, oversygeplejerske på telefon 2013 6597 eller Karin Ibsen, overfysioterapeut, på telefon 78419369.

Løn- og ansættelsesvilkår 
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst på området.
Med henvisning til lov om børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v., vil der blive indhentet børneattest i forbindelse med eventuel ansættelse. Ansættelse sker ved Region Midtjylland med tjeneste indtil videre ved Hospitalsenhed Midt, Regionshospitalet Hammel Neurocenter.

Din ansøgning
Din ansøgning indeholdende autorisations ID, oplysninger om uddannelse og hidtidig erfaring skal være os i hænde elektronisk senest den 17. oktober 2026. 
Vi holder samtaler i uge 43, 2026.

Om Døgnrehabilitering-Herning under Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Fra 1. januar 2027 vil der være 10 døgnrehabiliteringspladser samt op til 6 borgere, der bor hjemme og skiftevis kommer ind til Døgnrehabilitering-Herning for at modtage dagrehabilitering og får rehabilitering i hjemmet. Vi arbejder med borgere efter afsluttet hospitalsophold, hvor opholdets længde afhænger af den enkelte borgers udviklingspotentiale – typisk forløb på tre måneder.


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse. Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Kontaktperson
    Karin Ibsen
    karin.ibsen@midt.rm.dk
    78419369
  • Adresse
    Bytoften, 73, 7400 Herning
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    66805
  • Quick-nr.
    497177
  • Indrykningsdato
    25-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Hammel Neurocenter
  • Adresse
    Bytoften, 73, 7400 Herning
  • Kontaktperson
    Karin Ibsen
    karin.ibsen@midt.rm.dk
    78419369
  • Stillingstyper
    Ergoterapeut
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    66805
  • Quick-nr.
    497177
  • Indrykningsdato
    25-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    17-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Ergoterapeut til OPUS – Klinik for Skizofreni, Psykiatrisk Klinik 2, Afdeling for Psykoser, Århus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard, 176, 8200 Aarhus N
Ergoterapeut

Opslået
21-09-2026

Ansøgningsfrist
16-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Ergoterapeut med interesse for helhedssyn, familiebehandling og sanseintegration søges til Sengeafsnit 3 for Spiseforstyrrelser ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA), AUH

Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien  |  Palle Juul-Jensens Blvd. 99, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
Ergoterapeut

Opslået
24-09-2026

Ansøgningsfrist
11-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Seniorforsker inden for professionsbacheloruddannelserne, Regionshospitalet Randers

Regionshospitalet Randers  |  Skovlyvej 1, 8930 Randers NØ
Ergoterapeut

Opslået
17-09-2026

Ansøgningsfrist
28-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vi søger flere ergoterapeuter til faste stillinger inden for neurorehabilitering til Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Døgnrehabilitering, Hammel

Regionshospitalet Hammel Neurocenter  |  Voldbyvej 15, 8450 Hammel
Ergoterapeut

Opslået
24-09-2026

Ansøgningsfrist
17-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Kan du støtte unge autistiske mennesker på deres vej igennem livet? Specialområde Autisme udvider afdeling i Viborg

Socialområdet  |  Dannebrogsgade 16, 8800 Viborg
Ergoterapeut

Opslået
23-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026