Region Hovedstaden
Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød
Har du lyst til et barselsvikariat som sygeplejerske i et børnepsykiatrisk dagafsnit i Hillerød, så læs med her
På BUC Hillerød har vi lige nu et spændende barselsvikariat på børnepsykiatrisk dagafsnit i Ambulatorium med udvidet ambulant funktion for større børn B397.
Kan du se dig selv indgå i et sammentømret tværfagligt team, der arbejder med respekt for patienterne og deres familier i en svær tid?
Om B397 og dine opgaver
I Ambulatorium B397 udreder og behandler vi børn i alderen 6-13 år, der er henvist for psykisk sygdom eller psykisk udviklingsforstyrrelse af et omfang, der kræver udredning og behandling i hospitalsregi. Vi har dagfunktion med 8 dagpladser.
Vi udreder og behandler børnene i tæt samarbejde med forældre og øvrigt netværk. Vi har et stærkt miljøterapeutisk grundlag, og vi arbejder aktivt med empowerment og recovery.
Din primære opgave hos os er udredning og behandling af børn med særligt komplekse børnepsykiatriske vanskeligheder, ofte i kombination med omfattende psykosocial funktionshæmning.
Vi arbejder i tværfaglige teams, og dine kollegaer vil derfor være både sygeplejersker, pædagoger, speciallæge, læger under uddannelse, psykologer, socialrådgiver, fysioterapeut og lægesekretær. Afsnittet ledes af en overlæge og oversygeplejerske i fællesskab. Derudover har vi et tæt samarbejde med skolelærere i den tilknyttede skole i det daglige arbejde.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi tilbyder et spændende og alsidigt job, hvor den arbejdsmæssige hverdag indeholder både udrednings- og behandlingsopgaver i komplekse børnepsykiatriske sager med behov for et mere dybdegående kendskab til barnet og familien. Dette giver os mulighed for at yde tæt støtte og vejledning til familien under indlæggelse, samt komme med grundige beskrivelser af barnets vanskeligheder og ressourcer til brug efterfølgende
Du bliver en del af et afsnit, hvor børn og forældre bliver mødt med respekt og anerkendelse, og hvor et tæt samarbejde med forældrene vægtes højt. Både på afsnittet og på centeret arbejdes der med forbedringskultur og grundlæggende værdier som tillid, retfærdighed og gennemsigtighed.
Desuden tilbyder vi:
- et afsnit med et stærkt miljøterapeutisk og tværfagligt fundament.
- en mindre medarbejdergruppe med et godt samarbejde på tværs af faggrupper.
- supervision og faglig udvikling.
- arbejdstid fortrinsvis fra mandag til fredag i dagtimerne.
Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske, gerne med børne- og ungdomspsykiatrisk erfaring og gerne med miljøterapeutisk erfaring/uddannelse. Du har erfaring med at arbejde sygeplejefagligt med børn samt med inddragelse af familie.
Du kan se dig selv i følgende:
- Højt fagligt engagement
- Lyst og evne til at arbejde med børn med komplekse psykiske vanskeligheder
- Evner at arbejde selvstændigt
- Lyst til at planlægge og sikre effektive forløb i samarbejde med øvrige behandlere og patientens familie
Som person har du gode samarbejdsevner, kan reflektere og er udviklingsorienteret. Du er fleksibel i opgaveløsningen og indstillet på at bidrage aktivt til afsnittets faglige udvikling.
Du har lyst til et tæt tværfagligt samarbejde og er indstillet på i dagligdagen at indgå i en tæt arbejdsrelation i en miljøpersonalegruppe.
Løn og ansættelsesvilkår
Vikariatet er på 37 timer ugentligt, og løber over perioden 1. december 2026 – 30. november 2027.
Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1
Ambulatoriet har åbent i dagtimerne mandag-fredag. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.
I henhold til lovkrav skal du ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevise ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra dig, når vi indstiller til ansættelse.
Den ledige stilling vil være placeret fysisk på BUC i Hillerød.
Har vi vakt din interesse?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Christine Mølskov Haarslev på 38646553
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden– vi glæder os til at høre fra dig!
Ansøgningsfrist: søndag d 18 oktober 2026.
Ansættelsessamtaler: torsdag 22 oktober 2026 om eftermiddagen.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Christine Mølskov Høybye Haarslev
christine.moelskov.haarslev@regionh.dk - Adresse
Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270821 - Quick-nr.
497212 - Indrykningsdato
28-09-2026 -
Ansøgningsfrist
18-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Dyrehavevej 50, 3400 Hillerød -
Kontaktperson
Christine Mølskov Høybye Haarslev
christine.moelskov.haarslev@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270821 - Quick-nr.
497212 - Indrykningsdato
28-09-2026 -
Ansøgningsfrist
18-10-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske søges til Bevægeforstyrrelses- og Hukommelsesklinikken på Herlev Hospital (1-årigt vikariat) – pr. 1. december 2026 eller efter aftale
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
23-09-2026Ansøgningsfrist
20-10-2026 -
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent søges til åbent afsnit B4 til et 1-årigt vikariat, på Psykiatrisk Center København, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Ester Amundsenvej 36, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
21-09-2026Ansøgningsfrist
11-10-2026 -
Team E på Psykiatrisk Center København søger en sygeplejerske eller erfaren social- og sundhedsassistent til en fast stilling i psykoseteam
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Lygten 37, 2400 København nv
SygeplejerskeOpslået
11-09-2026Ansøgningsfrist
04-10-2026 -
Sygeplejerske søges til et 1-årigt barselsvikariat på Ambulatorium for småbørn B192, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Bispebjerg
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
15-09-2026Ansøgningsfrist
29-09-2026 -
Sygeplejerske søges til 12-måneders barselsvikariat på endokrinologisk og nefrologisk afsnit
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
18-09-2026Ansøgningsfrist
20-10-2026