Region Syddanmark
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C
Ledende overlæge for Lungemedicinsk Sengeafsnit samt det nære og sammenhængende sundhedsvæsen i relation til den lungemedicinske patient på OUH
Det er OUH’s ambition at være patientens universitetshospital. Som universitetshospital udvikler og varetager vi både behandling, forskning og uddannelse på højt internationalt niveau inden for alle somatiske specialer og fagområder.
Vi søger nu en Ledende overlæge for vores lungemedicinske sengeafsnit J1.
Som leder på OUH vil du være med til at vise vejen i forhold til at sætte patienten først ved at sikre, at medarbejderne er godt klædt på til opgaven. Vores ambition er sammenhængende patientforløb, der både rummer universitetshospitalets høje faglighed og den enkelte patients ønsker. Som leder på OUH er det derfor afgørende, at du inddrager patientens og de pårørendes perspektiver i det løbende udviklings- og forbedringsarbejde.
En vellykket flytning til det nye OUH er en højt prioriteret opgave for hele OUH i de kommende år. Forberedelsen, flytningen og den første tid på det nye OUH vil berøre alle ansatte og er derfor også en væsentlig opgave for dig som leder på OUH.
Mere om opgaven
Lungemedicinsk Afdeling J er en universitetsafdeling med fokus på at tilbyde den bedste udredning og behandling til den enkelte patient. Vi varetager stort set alle højt specialiserede funktioner inden for lungemedicin og har regionsfunktion i udredning af lungecancer, svær astma, tuberkulose og komplicerede lungeinfektioner.
Derudover har vi en høj forskningsaktivitet.
Vi arbejder ambitiøst og konkret med, at patienter og pårørende får et godt forløb i afdelingen og at de oplever et miljø præget af omsorg og professionalisme.
Vi har et velfungerende, tværfagligt samarbejde omkring den fælles kerneopgave og afdelingen kendetegnes ved at have et fladt hierarki.
Du vil som ledende overlæge indgå i afdelingens ledergruppe og i et tæt ledelsesmakkerskab med oversygeplejersken på det lungemedicinske sengeafsnit.
Som ledende overlæge forventes du at have blik for det gode arbejdsmiljø og være med til at sikre trivsel for de ansatte og kunne gå forrest med et strategisk og visionært blik på uddannelses-, udviklings- og forbedringsmuligheder inden for lægefaglige områder i sengeafdelingen.
Vi anvender ”Den Syddanske Forbedringsmodel” i arbejdet med at sikre bedre patientforløb, bedre arbejdsgange, klinisk prioritering og ”Vælg klogt”.
Den ledende overlæge har det overordnede ansvar for at sikre de bedst mulige overgange for den lungemedicinske patient hvad angår involvering af primærsektor, FAM og lungemedicinsk afdeling såvel i sengeafdeling som ambulatorium og har samtidig ansvaret for kvaliteten af og forløbet i sengeafdelingen både hvad angår modtagelse (herunder forløb i FAM), plan, behandling og udskrivelse.
Derudover forventes den ledende overlæge at indgå i et tæt samarbejde med de uddannelsesansvarlige læger og være med til at facilitere og implementere forskningsopgaver i sengeafdelingen.
Du kan læse mere om stillingen her.
Om dig
Du er speciallæge i lungemedicin med min. 5 års erfaring fra sengeafdeling og ambulatorium samt gerne nogen ledelseserfaring.
Direktionen og afdelingsledelserne på OUH har identificeret fire karakteristika, som vi mener, man skal besidde, hvis man skal være leder hos os. Disse karakteristika er, at du som leder:
• kender vores fælles ramme, kan lede inden for den og udforsker nye muligheder, der understøtter OUH’s patientorienterede kultur
• er bevidst om din ledelsesret og –pligt
• søger selvindsigt og gerne vil udvikling
• er empatisk og samarbejdssøgende – du lytter til og inddrager andres synspunkter
Du er ventet og velkommen
Som ny ledende overlæge på OUH bliver du taget godt imod gennem afdelingens onboarding-program.
Du får en veltilrettelagt første tid i jobbet, hvor der er taget hånd om praktiske forhold og fx muligheder for ledelsesmæssig sparring.
Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via TalentRecruiter med ansøgningsfrist tirsdag den 13. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 21. oktober 2026.
Tiltrædelse 1. marts 2027 eller efter aftale.
Ansøger skal være indstillet på at besvare en case ved ansættelssamtalen.
Der indhentes lægefaglig bedømmelse samt reference efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen.
Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger af overenskomsten for Aftale for Lægelige chefer (22.04.1).
Du kan finde startlønnen for stillingen via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Ud over startlønnen kan lønnen eventuelt indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Kontakt os
Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
• Cheflæge Eva Holtved 29 21 79 86
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense -
Kontaktperson
Louise Vincentz Steengaard Esmann
louise.vincentz.steengaard.esmann@rsyd.dk - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2027 - Regionens jobnr.
237212 - Quick-nr.
497237 - Indrykningsdato
28-09-2026 -
Ansøgningsfrist
13-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
OUH Odense Universitetshospital, Odense - Adresse
J.B. Winsløws Vej 4, Indgang 87-88, 1. sal, 5000 Odense C -
Kontaktperson
Louise Vincentz Steengaard Esmann
louise.vincentz.steengaard.esmann@rsyd.dk - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Intern medicin: Lungesygdomme - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-03-2027 - Regionens jobnr.
237212 - Quick-nr.
497237 - Indrykningsdato
28-09-2026 -
Ansøgningsfrist
13-10-2026