Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Carl Nielsens Allé 9D, 2100 København

Vi søger en lægesekretær eller en sundhedsadministrativ koordinator til et 1-årigt vikariat i Center for Visitation og Diagnostik

Center for Visitation og Diagnostik (CVD) søger en vikar for en af vores fire lægesekretærer.
 

Om Center for Visitation og Diagnostik
CVD er en administrativ og klinisk enhed, der modtager og visiterer alle elektive, eksterne henvisninger til psykiatrisk udredning og behandling i Region Hovedstaden, samt en del interne henvisninger.

CVD’s vigtigste opgave er at tilbyde kvalificeret og ensartet udredning samt at sikre lige adgang til behandling og den bedst mulige kapacitetsudnyttelse af psykiatriske pakkeforløb. Mange patienter visiteres på baggrund af henvisning, mens andre indkaldes til en eller flere afklarende samtaler. CVD er bemandet med sekretærer, speciallæger, specialpsykologer og specialsygeplejersker i både voksen-, børne- og ungdomspsykiatri.
Samlet er vi 24 medarbejdere, herunder 4 lægesekretærer.

I forbindelse med samorganisering med somatik er CVD blevet organiseret under Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital, men varetager fortsat centraliseret psykiatrisk visitation.
 

Sekretærernes opgaver:
Sekretærerne spiller en meget vigtig rolle i CVD, både for at patienterne bliver taget godt imod og for at sikre det korrekte flow af henvisninger.
Derudover sikrer sekretærerne at opgaverne hænger sammen for øvrige faggrupper og bidrager til CVD´s samarbejde med såvel behandlende enheder som henvisende enheder.
 

Konkrete opgaver

  • Oprettelse og håndtering af henvisninger
  • Indkaldelse af patienter
  • Håndtering af arbejdslister i Sundhedsplatformen
  • Varetagelse af CVD´s fællespostkasser
  • Telefonisk betjening af patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Korrekt og tidstro registrering
  • Samarbejde med praktiserende læger og speciallæger og med de psykiatriske ambulatorier


De egenskaber og kompetencer vi søger:

  • Erfaring med diverse administrative opgaver
  • Solid erfaring med Sundhedsplatformen
  • Imødekommende tilgang til kolleger, patienter og samarbejdspartnere
  • Gode samarbejdsevner
  • Fleksibilitet

Almindeligvis skifter sekretærer mellem reception og kontor, så alle er klædt på til at kunne varetage alle opgaver. Dette prioriteres højt, både for at sikre sekretærerne alsidighed i arbejdet og bred viden samt for at robustgøre funktionerne. I forbindelse med aktuelle vikariat kan der evt. aftales, at ikke alle funktioner skal beherskes.

Vi tilbyder

  • En velfungerende enhed med et godt arbejdsmiljø og gode kolleger
  • Et job med alsidighed
  • Gode muligheder for at få viden om psykiatrisk udredning i Region Hovedstaden
  • En ugentlig fast hjemmearbejdsdag


Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en 1-årig tidsbegrænset ansættelse på 37 timer ugentligt.

Stillingen er ledig pr. 1.11.26 eller snarest muligt derefter.

Du ansættes i henhold til løn- og arbejdsforhold for Sundhedsadministrativt personale - 32.09.1
 

Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte ledende oversygeplejerske Nadia Meinertz på mail nadia.haulrig.meinertz@regionh.dk.  Nadia Meinertz vil herefter ringe dig op.
 

Søg stillingen
Send din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via linket her på siden, senest fredag d. 16.10.26.

Ansættelsessamtaler planlægges afholdt i uge 43.

Læs og hør mere om Center for Visitation og Diagnostik her: https://www.psykiatri-regionh.dk/fagfolk/center-for-visitation-og-diagnostik/sider/default.aspx

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Nadia Haulrig Meinertz
    nadia.haulrig.meinertz@regionh.dk
  • Adresse
    Carl Nielsens Allé 9D, 2100 København
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270849
  • Quick-nr.
    497285
  • Indrykningsdato
    29-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Carl Nielsens Allé 9D, 2100 København
  • Kontaktperson
    Nadia Haulrig Meinertz
    nadia.haulrig.meinertz@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Regionens jobnr.
    270849
  • Quick-nr.
    497285
  • Indrykningsdato
    29-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Er du SAK eller lægesekretær med interesse for det psykiatriske speciale, så er det dig, vi har brug for!

Psykiatrisk Center Amager  |  Hans Bogbinders Alle 3, 2300 København s
Lægesekretær

Opslået
24-09-2026

Ansøgningsfrist
12-10-2026