Region Midtjylland

Kvindesygdomme og Fødsler, Sengeafsnit for Kvindesygdomme

Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens

Barselsvikariat for sygeplejerske søges til Klinik og Sengeafsnit for Kvindesygdomme

Barselsvikariat for sygeplejerske søges til Klinik og Sengeafsnit for Kvindesygdomme fra 1. december 2026 eller efter aftale. 

Vi laver flere og flere små nye mennesker i vores afdeling, og derfor søger vi et barselsvikariat på 1 år fra 1/12-2026 til 31/12-2027.

Måske du har erfaring og kompetencer inden for det urogynækologiske område, almen gynækologisk erfaring og/eller erfaring med arbejdet i sengeafdelinger. Har du lyst til at blive en del af vores fællesskab, så send din ansøgning til os. 

Vi er i en spændende proces, hvor vi har fokus på trivsel gennem en faglig, organisatorisk og personlig professionel udvikling – faglig udvikling i balance. Vi praktiserer tværfagligt teamsamarbejde og prioriterer det højt. 

Som en del af vores kompetenceudvikling har vi fordelt de gynækologiske udviklings- og driftsopgaver til sygeplejerskerne – og det tilbyder vi dig at være en del af. 

Vi har en synlig ledelse, som er lydhør og i fuld øjenhøjde med personalet. Den nære relation og daglige dialog er en naturlig del af vores hverdag. 

Vi arbejder i blandede vagter. Vi arbejder 3 – 4 weekender på 12 uger med selvbestemmelse for, hvornår weekenderne skal ligge. Vi har en fleksibel skemalægger, som tager hensyn til individuelle behov og interesser i specialet.

Vores base og primære funktion er i Klinik for Kvindesygdomme. Her varetager vi den akutte og elektive benigne gynækologi med udredning, behandling og klargøring til operation i tæt teamsamarbejde med de gynækologiske læger.

I Klinikken har vi et stort flow af studerende og uddannelseslæger samt et tæt tværfagligt samarbejde med lægegruppen. Der er mulighed for selvstændige sygeplejefaglige opgaver, hvor man kan specialisere sig inden for bl.a. urogynækologi, abortscanninger, og ambulantkirurgi. Vi visiterer selvstændigt de akutte gynækologiske patienter, som vi modtager direkte i Klinikken og Sengeafsnittet. Vi har derfor både de planlagte og akutte patienter i Klinikken. 

Vores operationspatienter møder i Forberedelse & Opvågning. Her har vi dagfunktion fire gange om ugen i et godt og tæt samarbejde med Kirurgisk-, Ortopædkirurgisk- og Opvågningsafdelingen.

I Sengeafsnit for Kvindesygdomme har vi et godt og tæt arbejds- og patientfælleskab med Kirurgisk Afdeling som et sengefælleskab. I sengefællesskabet er hovedvægten på det kirurgiske speciale, som er mave-tarm kirurgi med både øvre og nedre kirurgi. Sengefordelingen er 28 kirurgiske og 4 gynækologiske senge. Og vi er en meget aktiv del af at varetage sygeplejen til de kirurgiske patienter i alle vagter – i tæt samarbejde med vores kirurgiske kollegaer. 

Som sygeplejerske har vi vagter både i Klinikken, Sengeafsnittet og Forberedelse & Opvågning. Det giver en enestående mulighed for at følge hele patientforløbet og dermed kontinuerlig læring og kompetenceudvikling – og en god fleksibilitet og fin afveksling i arbejdsopgaverne. Vi har på skift dagvagt i sengefællesskabet, og alle vores weekender, aften- og nattevagter er i sengefælleskabet. Samlet set tilbyder vi en enestående mulighed for kompetenceudvikling inden for både det gynækologiske og det mave-tarm kirurgiske speciale. 

Vi er en gruppe af både erfarne og nyuddannede kollegaer. Vi sikrer psykologisk tryghed ved at hjælpe hinanden med overblik og struktur, så alle kommer godt igennem dagen. 

Kendetegnet ved vores afdeling er et virkelig godt arbejdsmiljø, hvor vi har øje for hinanden. Og ja, vi har travlt, men i alle afsnittene prioriteres det gode kollegaskab, fælles pauser og sociale stunder højt. 

Vi forventer at du: 

  • Kan agere og prioritere i en ofte travl og fleksibel hverdag med et stort patientflow
  • Kan agere hensigtsmæssigt i akutte og komplekse situationer
  • Har gode kommunikative og relationelle evner
  • Kan agere i et tværfagligt miljø på tværs af afdelinger
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø

Du er velkommen til at ringe til os eller komme på besøg, hvis du har spørgsmål. Du kan kontakte Oversygeplejerske Rikke Bested på tlf. 78426452

Se også Instagram som vi har sammen med kirurgien: kirurgiogkvindesygdomme_rhh

Vi glæder os til at modtage din ansøgning elektronisk senest 18.10.2026.

Samtaler bliver 21.10.2026 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af tilfredsstillende autorisation og børneattest.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Kontaktperson
    Rikke Bested
    rikkbest@rm.dk
    78426452
  • Adresse
    Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66838
  • Quick-nr.
    497291
  • Indrykningsdato
    29-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Regionshospitalet Horsens
  • Adresse
    Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
  • Kontaktperson
    Rikke Bested
    rikkbest@rm.dk
    78426452
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    66838
  • Quick-nr.
    497291
  • Indrykningsdato
    29-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    18-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Vikar Region Midt søger sygeplejersker

Aarhus Universitetshospital  |  Olof Palmes Allé, 13, 8200 Aarhus
Sygeplejerske & Sygeplejerske med specialuddannelse

Opslået
02-09-2026

Ansøgningsfrist
30-11-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Ambulant sygeplejerske, Team for Mani og Depression

Regionshospitalet Horsens  |  Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Sygeplejerske

Opslået
11-09-2026

Ansøgningsfrist
01-10-2026

Jobbet ligger i Region Midtjylland

Sygeplejersker søges til dynamisk medicinsk klinik i Lever-, Mave- og Tarmsygdomme på AUH

Aarhus Universitetshospital  |  Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Sygeplejerske

Opslået
31-08-2026

Ansøgningsfrist
08-10-2026