Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Bioanalytiker til Mikrobiologi, Sygehus Sønderjylland
Vi søger en bioanalytiker til et årsvikariat pr. 1. november 2026 eller efter aftale.
Afdelingen:
Mikrobiologi, Sygehus Sønderjylland (SHS) udfører mikrobiologiske analyser og rådgiver om behandling, udredning og infektionshygiejne. Afdelingens repertoire spænder fra klassiske mikrobiologiske undersøgelser til Maldi-Tof, molekylærbiologi og serologi. Afdelingen er en velfungerende og moderne afdeling i form af automatiseret udstyr til udsåning, inkubation og aflæsning af bakteriologi.
Afdelingen er placeret i lokaliteter i Aabenraa. Afdelingsledelsen består af en cheflæge og chefbioanalytiker. Afdelingen har 16 ansatte og personalet består af bioanalytikere, overlæger og molekylærbiolog.
Vi tilbyder:
En stilling, som byder på spændende og varierende opgaver, hvor arbejdstiden er blandede vagter dag og aften alle ugens dage. Du vil under ansættelsen få et tæt samarbejde med bioanalytikere, læger og molekylærbiolog.
Afdelingen er inde i en god faglig og teknologisk udvikling hvor vi udnytter teknologiens stærke sider både i et samarbejde med andre afdelinger og internt i afdelingen hvor det håndværksmæssige og de teoretiske færdigheder spiller godt sammen og fremmer arbejdsglæden.
Mikrobiologi er en arbejdsplads med mange nye opgaver, og med fokus på nærhed, at yde den bedste kvalitet over for vores patienter samtidig at sikre effektiv drift og et godt arbejdsmiljø. Vi har et velafprøvet oplæringsprogram hvor du efter behov successivt vil erhverve dig kundskaber i hele afdelingens diagnostiske repertoire. Vi kan således tilbyde dig en komplet og grundig specialuddannelse i klinisk mikrobiologisk diagnostik.
Vi forventer, at du:
- er bioanalytiker
- har gode samarbejdsevner og kan arbejde selvstændigt
- har et godt overblik, også i travle perioder
- medvirker aktivt til et godt arbejdsmiljø i afdelingen
- er mødestabil
- er fleksibel, kvalitetsbevidst og serviceminded
- er positiv og engageret
Ansættelsesvilkår:
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startløn for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Sundhedskartellet – overenskomst 32.17.1. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Startløn for stillinger i Region Syddanmark.
Yderligere oplysninger:
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Chefbioanalytiker Lisbet Sierk Matthiesen tlf. 79 97 47 57 eller cheflæge Steen Lomborg tlf. 79 97 47 59.
Ansøgningsfrist er den 18. oktober 2026 og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 43.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa -
Kontaktperson
Lisbet Sierk Matthiesen
lisbet.sierk.matthiesen@rsyd.dk - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
237262 - Quick-nr.
497300 - Indrykningsdato
29-09-2026 -
Ansøgningsfrist
18-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Aabenraa - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Lisbet Sierk Matthiesen
lisbet.sierk.matthiesen@rsyd.dk - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
237262 - Quick-nr.
497300 - Indrykningsdato
29-09-2026 -
Ansøgningsfrist
18-10-2026