Region Hovedstaden
Ester Ammundsens Vej 36, 2400 København
Høj faglighed, gode kollegaer og mange muligheder – sygeplejerske søges til åbent afsnit C3 på Psykiatrisk Center København
Du bliver en del af et velfungerende åbent afsnit med et højt fagligt niveau og en høj medarbejder og patienttilfredshed. Det har vi blandt andet på grund af et rigtig godt arbejdsmiljø og mange erfarne, engagerede og fagligt kompetente medarbejdere.
Vores team består af sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, der i det daglige støttes af socialrådgivere, læger, psykologer, ergoterapeuter og fysioterapeuter i afdelingen. Du bliver en del af et afsnit med en erfaren oversygeplejerske og en fast overlæge, der vægter indflydelse og medinddragelse højt – og vi arbejder målrettet med arbejdsmiljø, faglig udvikling, og trivsel.
Din primære funktion er i samarbejde med dine kollegaer at varetage plejen af vores patienter. Det indebærer f.eks. at:
- Skabe rolige og trygge vilkår.
- Observere patienternes psykiatriske såvel som somatiske tilstand.
- Tilbyde terapeutisk og medicinsk behandling af patienterne.
Behandlingen og sygeplejen er baseret på en Recovery og kognitiv tilgang. Hvor inddragelse af patienters ønsker og behov er i centrum.
Hvad er vores forventninger til dig?
Du er autoriseret sygeplejerske.
Som person hviler du godt i dig selv, og med dine gode kommunikative evner gør du bevidst brug af deeskalerende kommunikation i hverdagen. Derudover:
- har du gode samarbejdsevner, både mono- som tværfagligt, og du kan og har lyst til at arbejde tværfagligt.
- er du nysgerrig, energisk og vil være med til at udvikle den psykiatriske sygepleje.
- er du fleksibel, ansvarsfuld og kan bevare overblikket i pressede situationer.
- har du erfaring med og lyst til at arbejde med sygeplejefaglig dokumentation.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet med et omfattende introduktionsprogram. Derudover vil du blive tildelt en fast mentor, som vil støtte dig både fagligt og personligt.
Vi prioriterer at have et sikkert arbejdsmiljø. Sikkerhed i afsnittet er for os et spørgsmål om gensidighed, forudsigelighed og samarbejde.
Stor indflydelse på din vagtplan. På afsnit C3 går vi meget op i, at alle medarbejdere har work/life balance og derfor betyder det meget for os, at medarbejderne har en vagtplan, som de er tilfredse med.
Du ansættes i blandende vagter, og du vil overvejende have dag- og aftenvagter, medmindre du ønsker andet. Det er muligt at arbejde enten hver 2. eller hver 3. weekend i 8 timers vagter.
Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling i blandede vagter, med tiltrædelse d. 1. december 2026 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1
Har du spørgsmål til stillingen, eller kunne du tænke dig at høre mere?
Kontakt oversygeplejerske Mie Leonhardt Vallentin på 2173 9276
Søg stillingen via linket her på siden, senest den 20. oktober 2026
Send os din motiverede ansøgning, sammen med dit CV og eksamenspapirer.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.
Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.
Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.
Du kan læse mere om ’Psykiatrisk Center København her’.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Mie Leonhardt Vallentin
mie.leonhardt.vallentin@regionh.dk - Adresse
Ester Ammundsens Vej 36, 2400 København - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270856 - Quick-nr.
497306 - Indrykningsdato
29-09-2026 -
Ansøgningsfrist
20-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Ester Ammundsens Vej 36, 2400 København -
Kontaktperson
Mie Leonhardt Vallentin
mie.leonhardt.vallentin@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270856 - Quick-nr.
497306 - Indrykningsdato
29-09-2026 -
Ansøgningsfrist
20-10-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Korte afklarende forløb – er det lige dig? Vi søger en frisk kollega til Akutteamet på Psykiatrisk Center Amager
Psykiatrisk Center Amager | digevej 110, 2300 København
SygeplejerskeOpslået
07-09-2026Ansøgningsfrist
07-10-2026 -
Sygeplejerske søges til fast stilling på B103 – et åbent psykiatrisk døgnafsnit for børn og unge med forskellige behov
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 30, 2400 København NV
SygeplejerskeOpslået
25-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
Bliv en del af et stærkt ortopædkirurgisk fællesskab på Nordsjællands Hospital
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
SygeplejerskeOpslået
01-09-2026Ansøgningsfrist
11-10-2026 -
Sygeplejerske eller specialsygeplejerske søges til Ambulatorium for unge B293, psykoseteamet, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Sydvestvej 104, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
16-09-2026Ansøgningsfrist
08-10-2026 -
Vi udvider - og vil have dig med!
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
19-08-2026Ansøgningsfrist
11-10-2026