Psykiatri Klinik 2
Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
Vi søger to psykologer i Team for Angstlidelser ved Regionshospitalet Horsens, Psykiatri
Brænder du for det terapeutiske arbejde med patienter med angst og PTSD?
Da to af vores dygtige psykologer rykker videre i uddannelsesstillinger til specialpsykologer, søger vi nu 2 nye kolleger til Team for Angstlidelser. Begge stillinger er ledige til besættelse pr. 1/12-26.
Vi er et team bestående af bl.a. psykologer, sygeplejersker, en speciallæge og lægesekretærer. Vi søger en psykolog, som har interesse for og gerne erfaring med det terapeutiske arbejde.
I teamet varetager vi primært udredning og behandling af patienter med PTSD, og det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med traumefokuseret terapi. Behandlingen tilrettelægges individuelt og omfatter bl.a. Prolonged Exposure (PE), EMDR, kognitiv adfærdsterapi (KAT) samt stabiliserende forløb. Derudover udreder og behandler vi også patienter med angst og OCD, hvor behandlingen overvejende tager udgangspunkt i kognitiv adfærdsterapi.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:
- Varetagelse af behandleransvaret for et aftalt antal patienter
- Varetagelse af individuelle terapeutiske forløb
- Varetagelse af indledende samtaler
- Psykoedukation og pårørendearbejde
- Psykologisk testning og differentialdiagnostisk udredning
- Arbejdsopgaver i Team for Psykiatrisk Udredning svarende til ca. en ugentlig
arbejdsdag
- Deltagelse i tværfaglige behandlingskonferencer
- Supervisionsopgaver
Hos os får du:
- Ekstern supervision på specialistniveau
- Intern supervision ved behov
- Et godt arbejdsmiljø med psykologisk tryghed
- Et dedikeret og tværfagligt team, hvor alle brænder for at arbejde i psykiatrien og med målgruppen
- Struktureret introduktion med mentorordning det første år
- Mulighed for medbestemmelse ift. arbejdstid
- Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
Vi søger dig, der:
- Er klinisk psykolog/psykolog med praksiserfaring
- Erfaring fra den hospitalsbaserede psykiatri og erfaring med journalføring i MidtEPJ
- Har erfaring med terapeutisk arbejde med patienter med PTSD og angst/OCD
- Har erfaring med kognitiv terapi, Prolonged Exposure/EMDR, PSE, DIVA-5 og WAIS-IV
- Har evne til at skabe og holde overblik
- Har et positivt sind, gåpåmod og gode evner inden for samarbejde
- Er fleksibel og udtalt holdspiller
- Har gode evner til formidling både skriftligt og mundtligt
- Har stærke refleksive evner og er udviklingsorienteret – både i forhold til klinikken og egen faglig udvikling
- Er god til at bevare overblikket og prioritere i arbejdsopgaver
- Er god til at søge relevant sparring, råd og vejledning ved behov, herunder kende egne begrænsninger og udviklingspunkter
Om Klinik 2:
I Klinik 2 bliver du en del af et velfungerende afsnit med fokus på opgaveløsningen og udviklingen af de gode patientforløb for den enkelte patient. Samtidig har vi opmærksomhed på den faglige udvikling af dig, og vores interne udviklingsmuligheder er gode.
Klinikken er tværfagligt sammensat, og du vil internt blive en nær samarbejdspartner til psykologer, sygeplejersker, lægesekretærer og læger m.fl.
Vi vægter samarbejdet med patienter og pårørende højt, og vi har en positiv og anerkendende tilgang til hinanden.
Vi har en velorganiseret kvalitetsorganisation i afdelingen. I klinik 2 har vi et åbent og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor man positivt hjælpes ad med opgaverne og udnytter tværfagligheden. Vi har fokus på kerneopgaven og udviser tydelig faglighed og vilje til at samarbejde med patienter, pårørende og samarbejdspartner.
Ansættelsesvilkår og løn
Der er tale om to faste stillinger, på 37 timer med ansættelse pr. 1/12-2026.
Løn og ansættelsesforhold fastsættes ift. gældende overenskomst og efter principperne for lokal løndannelse.
Attester
Vi indhenter straffeattest i forbindelse med ansættelse.
Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Thomsen på telefon 51515853 eller faglig koordinator Mie Andersen på telefon: 78475063, hvis du har brug for yderligere information om stillingerne.
Ansøgningsfrist og tidspunkt for ansættelsessamtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 15/10-26. Samtaler forventes afholdt tirsdag d. 20/10-26 om eftermiddagen.
Om Regionshospitalet Horsens, Psykiatri
I Psykiatri i Horsens udreder og behandler vi patienter med alle former for psykiatriske lidelser. Vi er specialeopdelt i 3 klinikker, mens vores 3 sengeafsnit har en bred vifte af alle patientkategorier.
Afdelingen har ca. 300 medarbejdere og er en del af Regionshospitalet Horsen, samt med satellitter i Skanderborg og Odder. RPH varetager den regionale voksenpsykiatriske behandling af borgere i kommunerne Horsens, Skanderborg, Hedensted og Odder.
Du kan læse mere om vores afdeling her
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens -
Kontaktperson
Helle Thomsen
helbucje@rm.dk
+4578479231 - Adresse
Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
66851 - Quick-nr.
497334 - Indrykningsdato
29-09-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Regionshospitalet Horsens - Adresse
Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens -
Kontaktperson
Helle Thomsen
helbucje@rm.dk
+4578479231 - Stillingstyper
Psykolog - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
66851 - Quick-nr.
497334 - Indrykningsdato
29-09-2026 -
Ansøgningsfrist
15-10-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri søges til ambulant Skolebørnsafsnit Team 2, Skejby, AUH
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
18-09-2026Ansøgningsfrist
25-10-2026 -
PSYKIATRI - Psykolog med psykiatrisk og psykoterapeutisk erfaring søges til Affektivt team og udredningsteamet i Psykiatrisk Klinik Randers
Regionshospitalet Randers | Østervangsvej 28, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers
PsykologOpslået
24-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
PSYKIATRI - Specialist, specialpsykolog eller erfaren psykolog med terapeutisk erfaring søges til Team for Personlighedsforstyrrelser, samt til varetagelse af udredningsopgaver i Team for udredning (3 ledige stillinger)
Regionshospitalet Randers | Østervangsvej 28, 8930 Randers, Danmark, 8930 Randers
Psykolog & Psykolog med specialfunktionOpslået
24-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
Psykolog søges til fuldtidsstilling ved Psykiatrisk Klinik for Småbørn på Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
24-09-2026Ansøgningsfrist
15-10-2026 -
Klinik for Depression søger to psykologer til faste stillinger, AUH
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
PsykologOpslået
15-09-2026Ansøgningsfrist
07-10-2026