Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Sundhedsassistent søges til souschefstilling i konsultationen

Har du lyst til at tage ansvar, udvikle medarbejdere og være med til at sætte retningen?

Regionssygehuset Sisimiut søger en engageret og handlekraftig sundhedsassistent til en fast stilling som souschef i konsultationen med tiltrædelse D. 1. november 2026 eller efter aftale.

Har du lyst til at tage næste skridt i din karriere og prøve kræfter med ledelse – eller har du allerede ledererfaring? Så har vi en spændende mulighed til dig.

Som souschef bliver du en central del af den daglige drift i vores konsultation og skadestue. Du får mulighed for at kombinere klinisk sygepleje med ledelse, koordinering, udvikling og faglig sparring – og du får en arbejdsdag, hvor to dage sjældent er ens.

En rolle med ansvar og indflydelse

Som souschef arbejder du tæt sammen med oversygeplejersken og er medansvarlig for den daglige ledelse og drift af konsultationen.

Dine ansvarsområder bliver bl.a.:

  • Planlægning og koordinering af den daglige drift
  • Tjenestetidsplaner, ugeplaner og andre administrative opgaver
  • Introduktion, oplæring og vejledning af nye medarbejdere
  • Faglig udvikling og kompetenceudvikling i personalegruppen
  • Opdatering og implementering af retningslinjer og procedurer
  • Deltagelse i personale- og ledermøder
  • Depotansvarlig

Du får også en spændende hverdag

Stillingen er primært i dagvagter i konsultationen.

Dine kliniske opgaver vil blandt andet være:

  • Selvstændige sygeplejekonsultationer
  • Visitering af akutte og ambulante henvendelser i samarbejde med det øvrige plejepersonale
  • Modtagelse og vurdering af patienter i skadestuen
  • Assistere læger ved mindre operative indgreb

Derudover indgår du i vagtfunktionen med weekendvagt hver 3. weekend. Du skal også forvente tilkaldevagter hjemmefra på hverdage samt at hjælpe med vagtdækning ved sygdom, ferie og kursusaktiviteter efter behov.

Vi tilbyder:

  • En grundig introduktion til både arbejdspladsen og souschefrollen.
  • En spændende og varieret hverdag med faglige og ledelsesmæssige udfordringer.
  • Mulighed for at udvikle dine kompetencer inden for ledelse
  • Et stærkt kollegialt fællesskab og et godt tværfagligt samarbejde.
  • En høj grad af selvstændighed og ansvar.

Vi leder efter dig, der:

  • Er uddannet sundhedsassistent og har bred viden og erfaring inden for sygeplejen.
  • Har lyst til at udvikle dig inden for ledelse – eller allerede har erfaring som leder.
  • Trives med ansvar og kan bevare overblikket i en travl og omskiftelig hverdag
  • Er nysgerrig, initiativrig og motiveres af nye udfordringer
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig ved, hvornår det er vigtigt at søge sparring
  • Har gode samarbejdsevner og bidrager aktivt til et godt arbejdsmiljø
  • Er fleksibel og har lyst til at tage ansvar, når situationen kræver det

Du behøver ikke kunne det hele fra dag ét. Det vigtigste er, at du har lysten til at tage ansvar, modet til at lære og motivationen for at være med til at gøre en forskel.

Om os

På Regionssygehuset Sisimiut er vi en engageret personalegruppe, der lægger vægt på fællesskab, faglighed og godt samarbejde. Vi er gode til at tage imod nye kolleger og hjælper hinanden i en hverdag, hvor opgaverne kan ændre sig hurtigt.
Hos os møder du en fin blanding af medarbejdere med forskellige kompetenceniveauer og erfaringer. Det giver gode muligheder for læring, sparring og udvikling på tværs af faggrupper.

Har du lyst til at tage næste skridt?

Hvis du kan se dig selv i en rolle, hvor ledelse, klinik, ansvar og udvikling går hånd i hånd, så glæder vi os til at høre fra dig.

Vi søger dig, der har lyst til at gøre en forskel – for patienterne, for dine kolleger og for vores fælles arbejdsplads.

Ansøgning

Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk

Startdato: D. 1. november 2026 eller efter aftale

Ansøgningsfrist: D. 23. oktober 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Kontakt

Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske Arnannguaq Lennert på tlf. 86 88 34 eller på denne mail: ARLE@PEQQIK.GL

Bolig

Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.

Statsborgerskab

Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.

Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed

Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.

Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.

Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk

I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl

Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram

Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.

Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.

Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Quick-nr.
    497364
  • Indrykningsdato
    30-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Det Grønlandske Sundhedsvæsen
  • Kontaktperson
    Rekrutterings afdelingen
    rekruttering@peqqik.gl
  • Stillingstyper
    Social- og sundhedsassistent
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-11-2026
  • Quick-nr.
    497364
  • Indrykningsdato
    30-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Grønland der minder om dette

Jobbet ligger i Grønland

Nanortalik Sundhedscenter søger en sundhedsassistent i 3-6 måneder eller i en fast stilling

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistent

Opslået
15-09-2026

Ansøgningsfrist
15-10-2026

Jobbet ligger i Grønland

Social- og Sundhedsassistent søges til en spændende stilling på sengeafdelingen

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistent

Opslået
03-09-2026

Ansøgningsfrist
16-10-2026

Jobbet ligger i Grønland

Vi søger en sundhedsassistent til sengeafdeling på regionssygehus Sisimiut

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistent

Opslået
18-09-2026

Ansøgningsfrist
11-10-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sundhedsassistent søges til Narsaq

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistent

Opslået
27-08-2026

Ansøgningsfrist
01-11-2026

Jobbet ligger i Grønland

Sundhedsassistent til Patienthotellet i Nuuk

Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Social- og sundhedsassistent

Opslået
10-09-2026

Ansøgningsfrist
01-10-2026