Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød

Sygeplejerske til Ambulant Psykiatrisk Akutteam, Psykiatrisk Center Nordsjælland i Hillerød

Vil du gøre en reel forskel for mennesker i akut psykisk krise og samtidig blive en del af et fagligt stærkt, ambitiøst og engageret team? Så har du nu muligheden for at blive en del af Psykiatrisk Akutteam på Psykiatrisk Center Nordsjælland.

 

Om Psykiatrisk Akutteam
Psykiatrisk Akutteam er et ambulant behandlingstilbud, der supplerer den akutte psykiatriske hospitalsbehandling. Vi tilbyder hurtig, målrettet og fleksibel psykiatrisk indsats gennem ambulante samtaler og hjemmebesøg med det formål at stabilisere den akutte situation og i mange tilfælde forebygge indlæggelse.

Patienterne henvises via Den Psykiatriske Fællestelefon, Psykiatrisk Akutmodtagelse eller sengeafsnit på Psykiatrisk Center Nordsjælland. Vi behandler en bred patientgruppe med forskellige psykiatriske problemstillinger, herunder depression, belastningsreaktioner, afhængighedsproblematikker, selvmordstanker, personlighedsforstyrrelser og andre akutte psykiske tilstande.

Aktuelt er vi midt i en spændende udviklingsproces, hvor Akutteams i Region Hovedstadens Psykiatri harmoniseres med henblik på at styrke og videreudvikle den akutte ambulante indsats.

 

Dine arbejdsopgaver
Som sygeplejerske i Psykiatrisk Akutteam får du stor selvstændighed i arbejdet med egne patientforløb.

Dine opgaver vil blandt andet omfatte:

  • Planlægning og koordinering af behandlingsforløb i samarbejde med patienten
  • Krisefokuserede og støttende samtaler
  • Aktiv inddragelse og støtte af pårørende
  • Motiverende samtaler ved rusmiddelproblematikker
  • Medicinsk behandling og opfølgning
  • Tværsektorielt samarbejde med f.eks. arbejdsgivere, kommunale myndigheder og øvrige samarbejdspartnere
  • Deltagelse i tværfaglige konferencer og behandlingsplanlægning

Behandlingen tager afsæt i en kognitiv adfærdsterapeutisk tilgang, og erfaring med eller interesse for denne metode er derfor en fordel.

De fleste samtaler foregår i vores ambulatorium, men der tilbydes også hjemmebesøg, når det vurderes relevant. Forud for alle hjemmebesøg gennemføres en sikkerhedsvurdering for at sikre trygge rammer for både patienter og medarbejdere. Vi satser helst på faglighed frem for held.

 

Om os
Vi er et mindre, tværfagligt team bestående af fem sygeplejersker, en psykiater, en socialrådgiver og en teamkoordinator.

Vi vægter høj faglighed, kollegial støtte og et stærkt samarbejde. Hver uge afholder vi tværfaglig konference, hvor både ukomplicerede og komplekse patientforløb drøftes. Herudover er der løbende mulighed for sparring med både kolleger, socialrådgiver og overlæge.

Den tætte teamstørrelse betyder, at der ikke er langt fra spørgsmål til svar, og at vi kender hinandens styrker godt. Vi tager vores fag alvorligt, men ikke os selv alt for højtideligt. Vi løser alvorlige opgaver hver dag, men tror samtidig på, at humor, fællesskab og gode kolleger gør arbejdslivet både lettere og bedre.

 

Vi tilbyder

  • Et spændende og meningsfuldt arbejde med stor selvstændighed
  • Fast supervision og faglig sparring
  • Team- og udviklingsdage
  • Mulighed for relevant efteruddannelse
  • Indflydelse på udvikling af arbejdsgange og arbejdsmiljø
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde
  • En arbejdsplads i løbende udvikling

Ved hjemmebesøg ydes kørselsgodtgørelse efter høj sats ved brug af egen bil. Alternativt kan Psykiatrisk Center Nordsjællands elbiler benyttes.

 

Vi søger dig, der:

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har erfaring med psykiatrisk sygepleje
  • Gerne har kognitiv efteruddannelse eller interesse for kognitiv adfærdsterapi
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et tværfagligt team
  • Har gode samarbejdsevner og et stærkt patientfokus
  • Trives i et job med både ansvar, variation og udvikling

 

Arbejdstid og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. januar 2027.

Arbejdstiden planlægges ud fra ønskeplaner.

Akutteamets åbningstid er:

  • Mandag til torsdag kl. 08.00-20.00
  • Fredag kl. 08.00-18.00
  • Weekender og helligdage kl. 10.00-18.00

Arbejdstiden fordeles med fast weekendvagt hver 6. uge.

Du ansættes i henhold til overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. Du er under ansættelsen omfattet af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Sygeplejeråd.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for åbningstiderne i overensstemmelse med reglerne i den gældende arbejdstidsaftale.

 

Vil du vide mere?
Kontakt oversygeplejerske Malene Vang Riget på telefon 21 38 28 65.

Du finder os på: Psykiatrisk Center Nordsjælland Dyrehavevej 48 3400 Hillerød

Læs mere om Psykiatrisk Center Nordsjælland på: www.psykiatri-regionh.dk

 

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden senest tirsdag den 20. oktober 2026.

Vi afholder samtaler onsdag den 28. oktober 2026 og vi ser frem til at høre fra dig.

 

Derfor skal du vælge os
Hos os får du mulighed for at arbejde selvstændigt med komplekse og meningsfulde patientforløb, samtidig med at du bliver en del af et lille team med høj faglighed, stærkt sammenhold og plads til både udvikling og humor. Vi gør os umage for både patienter og hinanden, og vi tror på, at god behandling skabes gennem faglig kvalitet, nysgerrighed og samarbejde. Vi håber, du har lyst til at være med.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Kontaktperson
    Malene Vang Vang Riget
    malene.vang.riget@regionh.dk
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    270868
  • Quick-nr.
    497371
  • Indrykningsdato
    30-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Nordsjællands Hospital & Psykiatrisk Center Nordsjælland
  • Adresse
    Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
  • Kontaktperson
    Malene Vang Vang Riget
    malene.vang.riget@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    270868
  • Quick-nr.
    497371
  • Indrykningsdato
    30-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    20-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til vores herlige F-ACT-team i Helsingør

Nordsjællands Hospital  |  Esrumvej 143, 3000 Helsingør
Sygeplejerske

Opslået
28-09-2026

Ansøgningsfrist
26-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Da en af vores sygeplejersker går på pension, søger vi en ny sygeplejerskekollega til OPUS Frederiksberg, på Psykiatrisk Center København

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Lersø Park alle 112, 2100 København
Sygeplejerske

Opslået
29-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du gøre en forskel – helt tæt på patienten?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
28-09-2026

Ansøgningsfrist
22-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Klinikken, Afdeling for Børn og Unge, Hvidovre Hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
05-10-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sygeplejerske til Psykiatrisk Ambulatorium Gladsaxe

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Gladsaxe Møllevej 15, 1, 2860 Søborg
Sygeplejerske

Opslået
06-10-2026

Ansøgningsfrist
22-10-2026