Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Bornholms Hospital kalder på dig som er lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator

Vi søger en lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til onkologisk/hæmatologisk speciale i Klinisk Administration på Bornholms Hospital i en 37 timers stilling til besættelse snarest eller senest 1. december 2026.

Du har nu mulighed for at søge en fast stilling i et spændende og bredt speciale, hvor du møder alle slags patienter og hvor dine arbejdsopgaver er en kombination af direkte patientrelaterede opgaver og opgaver af mere administrativ karakter.

Klinisk Administration søger dig som har lyst til at være en del af lægesekretærteamet i Klinisk Administration på Bornholms Hospital i det onkologiske/hæmatologiske speciale i en 37 timers fast stilling.

Hvem er vi?

Vi er en gruppe af sekretærer, der både er ambitiøse og helt nede på jorden, hvor vi rummer både det seriøse og det uformelle. Vi har både overblikket samt værner om detaljen. Vi er en rummelig gruppe af sekretærer, hvor der bliver taget hensyn til, at arbejds- og familieliv balancerer, og hvor vi står og mangler dig. Stillingen er en del af Medicinsk Ambulatorie 1, hvor det onkologiske/hæmatologiske speciale befinder sig.

Vores kerneopgave i onkologisk/hæmatologisk afsnit består bl.a. i at modtage og videresende henvisninger og derfra booke patienter, være i kontakt med patienter og koordinere med tværfagligt personale. Det er derfor vigtigt, at vi fremstår rolige og rummelige, så vi er med til at skabe et godt modtagelsesmiljø. Derudover har vi mange andre administrative opgaver.

Sekretærgruppen i Ambulatorie 1 er en gruppe af 8 sekretærer inkl. dig. Du vil få en direkte kollega, som også sidder med det samme speciale, hvorfor samarbejdsevne, kemi og empati har stor betydning.

Det tværfaglige samarbejde er uvurderligt, da vi arbejder tæt og godt sammen med både læger, sygeplejerske og andre faggrupper for at sikre det bedst mulige forløb for både patienter og pårørende.

Efter grundig sidemandsoplæring vil dine ansvarsområder og opgaver bl.a. være;   

  • Koordinering af patientforløb
  • Sikring af kræftpakkeforløb og behandlingsgarantier
  • Henvisningsvisitation
  • Booke ambulante samtaler
  • Kontakt med patienter, pårørende og samarbejdspartnere
  • Div. administrative opgaver
  • Databaseregistrering

Vi ønsker en kollega som;

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Faglig stærk
  • Er mødestabil
  • Har overblik og kan prioritere samt er fleksibel og ansvarsbevidst
  • Er udadvendt og har en naturlig tilgang til at yde en god service
  • Har gode kommunikations- og samarbejdsevner
  • Kan lide en travl og afvekslende hverdag, hvor du trives med og motiveres af tværfagligt samarbejde, som bidrager til fælles opgaveløsning
  • Vil arbejde aktivt og konstruktivt for at præge og løse de udfordringer fremtiden byder os
  • Har ”teamspirit”

Vi foretrækker, at du har kendskab til sundhedsvæsenet og Sundhedsplatformen, men det er ikke et krav.

Opgaverne løses kun på bedste vis, når man trives i hverdagen. Derfor er ordentlighed, omsorg og humor faste ingredienser i vores forventninger til os selv og hinanden. Det er en tilgang til arbejdet, som også forventes af dig.

Løn- og ansættelsesvilkår vil ske i henhold til overenskomst for Sundhedsadministrativt personale.

Ved spørgsmål kan der rettes henvendelse til Bornholms Hospital, Klinisk Administration, Sektionsleder Anja Priess tlf.: 3867 0223, mail: anja.priess@regionh.dk

Hvis du vil være en del af en fantastisk lægesekretærgruppe, så send os en ansøgning og dit cv via linket her på siden. Ansøgningen skal være hospitalet i hænde senest d. 16. oktober 2026 kl. 12. Samtaler afholdes i uge 43/44.

Ansøgning, CV og dokumentation for relevant erfaring sendes via ”søg job”, her på siden.

 

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Anja Priess
    anja.priess@regionh.dk
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    270848
  • Quick-nr.
    497372
  • Indrykningsdato
    30-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Anja Priess
    anja.priess@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    270848
  • Quick-nr.
    497372
  • Indrykningsdato
    30-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    16-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Har du kompetencer i at planlægge gode patientforløb?

Nordsjællands Hospital  |  Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød
Lægesekretær

Opslået
21-09-2026

Ansøgningsfrist
16-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Visitationssekretær til Hjertecenter Hovedstadens arytmicenter på Gentofte Hospital.

Gentofte Hospital  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
29-09-2026

Ansøgningsfrist
21-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Klinik for Medfødte Hjertesygdomme på Rigshospitalet

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Lægesekretær

Opslået
24-09-2026

Ansøgningsfrist
25-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Røntgenafdelingen mangler dig som er lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator på Bornholms Hospital

Bornholms Hospital  |  Ullasvej 8, 3700 Rønne
Lægesekretær

Opslået
28-09-2026

Ansøgningsfrist
14-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Lægesekretær/sundhedsadministrativ koordinator til sengeafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup

Psykiatrisk Center Ballerup  |  Maglevænget 24, 2750 Ballerup
Lægesekretær

Opslået
15-09-2026

Ansøgningsfrist
01-10-2026