Region Sjælland
Vestermarksvej 6, 4000 Rosklide
Overlæge/Speciallæge i Onkoradiologi til SUH
Overlæge/Speciallæge i radiologi med subspeciale i onkoradiologi søges til afdeling for røntgen og scannings, SUH.
Vi søger en onkoradiologisk speciallæge som vil være med til at opkvalificere vores onkoradiologiske team i Roskilde. Har du lyst til det, samt lyst til at arbejde på en mindre afdeling med tættere kontakt mellem de enkelte teams, klinikkerne og personalet?
Vi søger en overlæge/speciallæge som er subspecialiseret i onkoradiologi og som også interessere sig for hæmatologien. Vi arbejder i team’s men hjælpes også ad med listerne. Vi vil helst have fremmøde i dagtid på afdelingen, men vi kan lave individuelle aftaler.
Vores daglige arbejde består i visitering og beskrivelser samt oplæring af yngre radiologer samt uddannelsessøgende. I øjeblikket har vi ingen konferencer med onkologer og hæmatologer, men det kunne vi godt tænke os at få, så vores samarbejde kunne blive bedre og tættere. Vi har en stor onkologisk afdeling som lige står for at flytte til Køge, men som vi fortsat skal supporterer fra onkoteamet.
Udover onkoradiologi og hæmatologi har vi i Roskilde subspecialer i uroradiologi, thoraxradiogi og neuroradiologi. Vi supporterer desuden gynækologi, pædiatri og karradiologi.
Vi kan tilbyde en spændende ansættelse med god mulighed for indflydelse på din arbejdsdag. Har du særlige ønsker til din ansættelse, finder vi ud af det. Vi prioritere fagligheden højt. Vi har det godt sammen, alle teams imellem og spiser frokost sammen hver dag. Der er en god stemning og vi har det hyggeligt kollegaerne imellem. Vi har travlt, men trives med det.
Vores RIS/PACS er fælles med hele regionen, men skal udskiftes til sectra i maj 2027.
Billeddiagnostisk afdeling består, siden januar 2022, af 6 enheder beliggende rundt om i Region Sjælland. Du vil blive ansat i Roskilde, men skal regne med enkelte dage på andre matrikler. I januar 2028 flytter hele afdelingen til SUH, Køge.
I Roskilde er vi omkring 100 ansatte. Vi har 4 MR scannere, 2 CT scanner, 2 UL og 5 konventionelle rum.
Ansættelses tidspunkt efter aftale.
Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte ledende overlæge Hanne Sandstrøm, mail hrsa@regionsjaelland.dk
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde -
Kontaktperson
Hanne Sandstrøm
hrsa@regionsjaelland.dk
47325300 - Adresse
Vestermarksvej 6, 4000 Rosklide - Stillingstype
Læge, Speciallæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
055688 - Quick-nr.
497405 - Indrykningsdato
30-09-2026 -
Ansøgningsfrist
11-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Roskilde - Adresse
Vestermarksvej 6, 4000 Rosklide -
Kontaktperson
Hanne Sandstrøm
hrsa@regionsjaelland.dk
47325300 - Stillingstype
Læge & Speciallæge - Speciale
Radiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
055688 - Quick-nr.
497405 - Indrykningsdato
30-09-2026 -
Ansøgningsfrist
11-10-2026