Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 73, 2730 Herlev

Klinisk akademiker, Molekylærbiolog (cand. scient. eller tilsvarende), Herlev og Gentofte Hospital

En fuldtidsstilling som klinisk akademiker, molekylærbiolog ved MolekylærEnheden, Afdeling for Patologi, Herlev og Gentofte Hospital, er ledig til besættelse pr. 1. december 2026 eller snarest derefter.

I MolekylærEnheden, Afdeling for Patologi, er hovedarbejdsopgaverne datafortolkning og svarafgivelse samt laboratoriearbejde. Det omfatter bl.a. sekventeringsundersøgelser (Sanger og Next Generation Sequencing (NGS), vha. Applied Biosystems, Ion Torrent, Nanopore og PacBio), RT-PCR undersøgelser, fragmentanalyser, array baserede teknologier (affymetrix), methyleringsanalyser, og FISH.

Vi søger en uddannet molekylærbiolog, cand.scient. i biologi eller biokemi, humanbiolog, biomediciner eller lignende med dokumenteret interesse og viden indenfor molekylærbiologi og lyst til at arbejde med klinisk diagnostik i en paraklinisk afdeling. Desuden vil det være en stor fordel, hvis ansøger har erfaring med bioinformatisk arbejde af både store og små datasæt og/eller opsætning af analysepipelines.

Arbejdet for den kommende medarbejder vil efter grundig oplæring bestå af praktisk arbejde i laboratoriet samt i stort omfang databehandling og fortolkning af NGS data, som bruges til svarafgivelse af analyseresultater, der har betydning for patienternes diagnose, risikovurdering og/eller targeteret/biologisk behandlingsvalg (personlig medicin). Derfor er erfaring med annotering (somatisk variantklassifikation) en fordel.

Derudover vil der være opgaver i form af vejledning og undervisning af bioanalytikere og læger indenfor det molekylærbiologiske område. Afdelingen er forskningsaktiv, og der vil være mulighed for selv at deltage i/varetage projekter og skrive artikler.

Ansøgere med kombineret praktisk og teoretisk erfaring indenfor de beskrevne teknikker og bioinformatik samt ønske om videreuddannelse som specialist indenfor molekylær patologi blive foretrukket. Kendskab til patologi/molekylær diagnostik er en fordel.

Du vil blive en del af molekylærteamet, hvor vi vægter kollegialt samarbejde, hjælpsomhed og vidensdeling højt ved blandt andet daglig sparring, ugentlige klinisk akademiker team møder og afholdelse af ugentlige møder med forskelligartede oplæg for alle faggrupper i molekylærgruppen.

I afdelingen er ansat 45 læger, 1 professor, 5 molekylærbiologer, 80 bioanalytikere, 4 sekretærer, 3 portører, samt 30 ph.d./post docs/adm. AC medarbejdere/studentermedhjælpere. Afdelingsledelsen består af en cheflæge og en chefbioanalytiker. Desuden har afdelingen et ledelsesteam bestående af afdelingsledelsen, to områdeledere for læger, den uddannelsesansvarlige overlæge, fire afdelingsbioanalytikere, leder af molekylærenheden og områdeleder for portører.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst. Stillingen er ikke forbundet med vagtforpligtelse.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til: Leder af MolekylærEnheden, Patologiafdelingen, professor, dr. med, ph.d. Estrid Høgdall, tlf. 3868 9132 / 2681 0087.

Ansøgning sendes on-line via linket her på siden. Dokumentation for kvalifikationer og uddannelse, CV og eventuel oversigt over videnskabelige publikationer vedlægges ansøgning.

Ansøgningsfrist 30. oktober 2026. Samtaler afholdes løbende med ansættelse snarest derefter.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Kontaktperson
    Estrid Vilma Solyom Høgdall
    estrid.hoegdall@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 73, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Molekylærbiolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270894
  • Quick-nr.
    497407
  • Indrykningsdato
    30-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev Hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 73, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Estrid Vilma Solyom Høgdall
    estrid.hoegdall@regionh.dk
  • Stillingstype
    Molekylærbiolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    270894
  • Quick-nr.
    497407
  • Indrykningsdato
    30-09-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-10-2026
På baggrund af dette job