Region Sjælland

Region Sjælland

Sygehusvej 25, 4600 Køge

Overlæge i afsnitsledelse for Distriktspsykiatrien i Køge

Vil du være del af en velfungerende afsnitsledelse i Distriktspsykiatrien i Køge?

Vi søger en overlæge i afsnitsledelse til at indgå i en tre-delt ledelse – bestående af overlæge, oversygeplejerske og specialpsykolog. Vi arbejder med F-ACT modellen, implementerer IDD og meget andet, så du vil møde et afsnit i udvikling som du kan være med til at præge og sætte rammerne for fremadrettet. Vores ønske er at tilbyde patienterne evidens-baseret behandling af højeste faglig kvalitet, samt, gennem udvikling og forskning, at bidrage til udviklingen af nye patientcentrerede behandlingstilbud. Efter et par år som 2-benet afsnitsledelse er vi klar til nye ideer og har brug for dine specialistkompetencer i forhold til ambulant udredning og behandling af et bredt spektrum af svære psykiske lidelser.

Velkommen til distriktspsykiatrien i Køge

Distriktspsykiatrien i Køge (DPK) tilbyder ambulant udredning af og tværfaglig behandling til borgere med psykoser, svære personlighedsforstyrrelser og tværfaglig psykiatrisk indsats til borgere med lavt funktionsniveau.

Distriktspsykiatrierne i Region Sjælland overgik pr. 1. marts 2021 til at arbejde i F-ACT teams, hvorfor den aktuelle personalegruppe er opnormeret for at styrke behandlingsindsatsen. F-ACT er en hollandsk model for ambulant psykiatrisk behandling og står for ”fleksibel udgående og opsøgende behandling i nærmiljøet”. Metoden fokuserer på ”at være der, hvor patienten er og ønsker at lykkedes” og med mulighed for fleksibelt at tilpasse behandlingsintensiteten til patientens behov[NH1] . Vores 3 F-ACT teams dækker i alt fem optagekommuner: Faxe og Stevns, Køge samt Greve og Solrød. Vi har også regionsfunktion for ADHD og for udredning af gennemgribende udviklingsforstyrrelser med svær komorbiditet. Distriktspsykiatriens personalegruppe består af læger (psykiatere og en enkelt speciallæge i almen medicin samt til tider uddannelseslæger), specialpsykologer/psykologer, sygeplejersker, social-og sundhedsassistent, ergoterapeuter, pædagoger, socialrådgivere, peermedarbejdere og lægesekretærer. Vi har et godt samarbejde på tværs af de enkelte teams.

Selve distriktspsykiatrien ligger tæt på S-togslinjen til København og med nærliggende motorvejsforbindelse.

Jobbet

Du bliver en del af et velfungerende ledelsesteam, aktuelt bestående af specialpsykolog og erfaren oversygeplejerske. Som del af afsnitsledelsen forventer vi, at du bringer dine kompetencer i spil både i forhold til den daglige og fremadrettede ledelse, såvel som i det kliniske arbejde.

Det kan vi tilbyde

  • En engageret og motiveret personalegruppe med bred klinisk erfaring
  • Et arbejdsmiljø præget af høj faglighed og godt samarbejde
  • Gode muligheder for efteruddannelse og forskning
  • Du bliver en del af et godt lægekollegialt fællesskab
  • Højt til loftet, men tæt på ledelsen
  • En tillidsfuld ledelsesstil, hvor gode ideer gerne må blomstre og afprøves

Det ønsker vi af dig

  • Du er engageret og har bred klinisk erfaring
  • Gode samarbejdsevner
  • Gerne psykoterapeutisk uddannelse og erfaring
  • Gerne forskningserfaring
  • Du opfylder sundhedsstyrelsens syv kvalifikationskrav svarende til syv lægeroller
  • Du indgår i undervisningen af bl.a. lægestuderende, læger under uddannelse samt uddannelse og supervision af andre faggrupper

Mere om din kommende arbejdsplads

DPK er en del af Psykiatrien Øst i Region Sjælland.

Psykiatrien Øst har i alt 82 senge, heraf har Psykiatrisk Akut Modtagelse 8 åbne senge og en skærmet enhed med 4 senge i Roskilde.


Der findes Distriktspsykiatri i Køge og Roskilde, Distriktspsykiatri for Ældre, 2 psykiatriske klinikker, der behandler ikke-psykotiske tilstande, hertil kommer Klinik for Selvmordsforebyggelse og Shared Care.

Vi har Regionsfunktioner for bl.a. angst, personlighedsforstyrrelse, udviklingsforstyrrelser, skizofreni og andre psykoser.

Vi er forskningsaktive bl.a. inden for områderne: Personlighedsforstyrrelser og debuterende psykoser (OPUS) samt Recovery. Forskningen foregår i samarbejde med den Psykiatriske Forskningsenhed. Vi har aktuelt 2 professorer tilknyttet.

Vi har fokus på evidens, kvalitetssikring og patientsikkerhed, og behandlingen er baseret på dialog og relationer i intensive behandlingsforløb.

Der er i alt ansat ca. 25 speciallæger i Psykiatrien Øst, og vi gør meget både for den faglige udvikling og på det kollegiale område.


Ved behov for flere oplysninger

Kontakt cheflæge Nicolas Hansen: nicolh@regionsjaelland.dk, chefsygepl. Ditte Thomsen: ditho@regionsjaelland.dk

Du kan læse mere om Psykiatrien Øst på https://www.regionsjaelland.dk/sundhed/geo/psykiatrien/om_psykiatrien/organisering/afdelinger/Sider/Psykiatrien-Oest.aspx[NH2]

Du vil blive ansat efter overenskomst indgået mellem Region Sjælland og FAS.

Vi indhenter straffeattest ved nye ansættelser.

Samtaler forventes afholdt løbende eller hurtigst muligt efter ansøgningsfrist.

orventet start 1.december eller efter aftale.


Ansøgningen bedes medsendt oplysninger om cpr. nr., eksamensår og resultat og tidligere ansættelser. Den bør endvidere indeholde oplysninger vedrørende opnåede kompetencer i relation til de syv kvalifikationer som kræver af ansøgere til overlæge stillinger, jfr. Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 62 af 25. juli 2005.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Nicolas Hansen
    nicolh@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Sygehusvej 25, 4600 Køge
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    055703
  • Quick-nr.
    497437
  • Indrykningsdato
    01-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Sygehusvej 25, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Nicolas Hansen
    nicolh@regionsjaelland.dk
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Psykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    055703
  • Quick-nr.
    497437
  • Indrykningsdato
    01-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    29-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Ledende overlæge og overlæge til PAM og PAM Intensiv, Psykiatrien i Slagelse

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Læge & Overlæge & Ledende overlæge & Speciallæge  |  Psykiatri

Opslået
07-09-2026

Ansøgningsfrist
04-10-2026