Region Nordjylland

Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst

Speciallæge i almen medicin – styrk det nære sundhedsvæsen

Vil du være med til at udfolde det almenmedicinske tilbud og omstille sundhedsvæsenet mod det nære?

Region Nordjylland søger en eller to speciallæger i almen medicin til en ny funktion med base i Reform og Sundhed og i et stærkt samarbejde med Nord-KAP og regionens hospitaler.

Du får mulighed for at bringe din erfaring fra det almenmedicinske tilbud i spil og bidrage til at skabe stærkere sammenhæng mellem almen praksis, hospitalerne og de øvrige aktører i det nære sundhedsvæsen.

 

Om opgaven

Som speciallæge i almen medicin får du en central rolle i at omsætte sundhedsreformens ambition om et mere nært, lige og sammenhængende sundhedsvæsen til praksis. Det indebærer blandt andet, at flere sundhedstilbud skal tættere på borgerne, og at samarbejdet på tværs af sektorer skal styrkes.

Du får en strategisk rolle i arbejdet med det almenmedicinske tilbud og med at skabe en tættere faglig sammenhæng mellem det almenmedicinske tilbud og hospitalerne. Du skal være med til at udvikle samarbejdet på tværs og sikre, at udviklingen understøtter et sammenhængende sundhedsvæsen tæt på borgerne.

Du bliver en del af den nye samarbejdsstruktur på området og skal blandt andet:

  • understøtte sammenhængen mellem hospitalerne og det almenmedicinske tilbud.
  • brobygge mellem det almenmedicinske tilbud og hospitalerne og styrke sammenhængen på tværs.
  • bidrage til hospitalernes kendskab til det almenmedicinske tilbud, og de særlige forhold der er gældende her.
  • bidrage til gensidig faglig sparring og ledelse på tværs.
  • indgå i den nye samarbejdsstruktur: Regionalt Fagligt Råd, Lokalt Dialogforum Vendsyssel og/eller Lokalt Dialogforum Limfjorden og bidrager i de driftsnære samarbejdsfora.
  • indgå i Nord-KAPs koordinatorgruppe.
  • bidrage med viden om datadrevet kvalitetsudvikling og metode.

Du vil få en betydningsfuld stemme i de fora, hvor den faglige udvikling og det tværgående samarbejde om det almenmedicinske tilbud er forankret og drøftes.

 

Om dig

Du er speciallæge i almen medicin og har lyst til at engagere dig i udviklingen af det nære sundhedsvæsen.

Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring fra almen praksis og har et godt kendskab til det almenmedicinske område.
  • har lyst til at arbejde strategisk og udvikle et tæt samarbejde mellem det almen medicinske tilbud og hospitalerne i Region Nordjylland.
  • interesserer dig for datadrevet kvalitetsudvikling og metode.
  • evner at skabe opbakning i en tid med forandringer – når du understøtter dine kolleger på hospitalet og i det almenmedicinske tilbud i nye faglige samarbejdsformer.
  • er klar til at være frontløber og har en god gennemslagskraft, når du kommunikerer åbent og overbevisende.
  • baserer dit virke på regionens iTOP-værdier og kan indgå konstruktivt i tværfaglige og tværorganisatoriske samarbejdsrelationer.

Jobbet indeholder ikke personaleansvar, og kan tilrettelægges fleksibelt, så du stadig kan have en hverdag i din praksis. Det vigtigste er, at du har lyst til at tage et fagligt medansvar og bidrage konstruktivt til udviklingen af det almenmedicinske tilbud i det nære sundhedsvæsen. Du vil referere til kontorchefen for Nære Sundhedstilbud, Reform og Sundhed, Region Nordjylland.

 

Hvis du har spørgsmål

Så kan du fortroligt kontakte kontorchef, Nære Sundhedstilbud, Carsten Haugaard Kvist på mobil 50 73 70 17. Send gerne en SMS og aftal tidspunkt.

 

Ansættelsesvilkår

Jobbet er tilrettelagt som en deltidsfunktion med et samlet årligt maksimalt timetal på 834 timer. Honoreringen sker efter den gældende regionale timetakst, som følger praksiskonsulentordningen.  

Funktionen kan varetages af én eller to speciallæger i almen medicin. 

Ansættelsen er tidsbegrænset til to år.

Din hovedarbejdsplads i denne stilling vil være i Regionshuset, Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst, men der må forventes aktivitet på regionens øvrige matrikler.

Rekrutteringsproces

Der er ansøgningsfrist den 1. november 2026

Der afholdes samtaler på følgende datoer: 1. samtale den 12. november 2026 og eventuelt 2. samtale den 19. november 2026. Ved 2. samtale kan personlighedstest og brug af case eventuelt blive aktuelt.

Forventet tiltrædelse 1. januar 2027 eller efter nærmere aftale.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Kontaktperson
    Rikke Albrektsen
    rikke.albrektsen@rn.dk
    51648354
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Stillingstype
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    144642
  • Quick-nr.
    497439
  • Indrykningsdato
    01-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Uden for sygehuse - Region Nordjylland
  • Adresse
    Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Øst
  • Kontaktperson
    Rikke Albrektsen
    rikke.albrektsen@rn.dk
    51648354
  • Stillingstype
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid under 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    144642
  • Quick-nr.
    497439
  • Indrykningsdato
    01-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2026
På baggrund af dette job