Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV

Sygeplejerske søges til Akut Kirurgisk Modtageafsnit

 

 

Kirurgisk Modtageafsnit (KMO) søger en sygeplejerske i fast stilling fra d.01.03.27 eller efter aftale. Stillingen er valgfrit ml. 32-37 timer ugentligt i skiftende vagter med weekend hver 3. uge i 8- timers vagter.  

Hvem er vi 

På KMO modtager vi en bred patientgruppe fra alderen 16+ med akutte mave-tarmkirurgisk sygdomme. Afsnittet består af 10 senge og 2 ambulatoriespor. Hvis vores patienter skal indlægges, er det typisk et ophold under et døgn, hvor de observeres, udredes og behandles for b.la akutte mavesmerter, tarmslyng, blindtarmsbetændelse, abscesser, blødninger og galdesten. Patientforløbene svinger meget mellem svært kritisk syge til lettere akutte problemstillinger. Dagene i KMO er aldrig ens. Det ene øjeblik er der travlt og i næste øjeblik er der god tid til ekstra faglig fordybelse og hygge med sine kollegaer.  

Vi har igennem de sidste par år udviklet vores akutte ambulatorium til et akut -og subakut ambulant spor. De ambulante spor er med til at forebygge unødige akutte sengeindlæggelser og unødig ventetid for vores patienter. 

Vi er 25 sygeplejersker, en oversygeplejerske, en assisterende oversygeplejerske og en koordinator, som i hverdagene koordinerer de akutte patientforløb og det tværfaglige samarbejde i afsnittet. Så har vi vores sygeplejerske med klinisk specialfunktion, som primært tager sig af nyansattes oplæring og uddannelse samt løbende faglig udvikling i afsnittet.

Vi er en skøn, blandet personalegruppe både hvad angår køn, alder og erfaring. Fælles for vores sygeplejerskegruppe er, stort fagligt engagement og stolthed over vores arbejde, respekt for vores patienter og pårørende samt et godt samarbejde med andre afdelinger og primær sektor. Vi har god energi, højt humør og vi er meget opmærksomme på hinanden. SÅ hvis vi selv skal sige det, så står KMO for "Knald-Meget-Overskud".

KMO er en del af selve Abdominalcenter K. som er en af de største afdelinger på Bispebjerg Hospital. Abdominalcenter K består af mange forskellige subspecialer og funktioner. Vi har b.la to kirurgiske sengeafsnit og et gastromedicinsk sengeafsnit som vi dagligt udvisitere patienter til. Tre forskellige ambulatorier,  endoskopiafsnit, dagkirurgisk afsnit, operations afsnit og forsknings afsnit. Alle disse afsnit har vi et meget tæt samarbejde med og flere af KMO's sygeplejersker kommer oprindelig fra de forskellige afsnit og visa versa. 

 

Vi tilbyder

  • Et skønt og positivt arbejdsmiljø med en meget dynamisk sygeplejerskegruppe samt et stærkt tværfagligt samarbejde med afdelingens mange læger.  
  • Et nøje tilrettelagt introduktionsprogram af 6 ugers varighed, der tager udgangspunkt i dine forudsætninger og kompetencer.
  • De første par uger vil du primært blive oplært af Mette vores kliniske sygeplejerske med specialfunktion
  • En grundig oplæring af det mavetarmkirugiske speciale og de instrumentelle færdigheder ex. anlæggelse af perifer iv adgang, blodprøver, sondeanlæggelser osv.
  • Tilknyttes en mentor fra personalegruppe, som udover at hjælpe dig ind i specialet også vil bidrage til, at du falder godt ind i afdelingen. 
  • Mulighed for fokuseret studiebesøg i andre afsnit i mavetarmkirurgisk regi , både i intro perioden men også fremadsigtet 
  • Mavetarmkirurgisk efteruddannelse.      
  • Indflydelse på egen vagtplan i tæt dialog med vagtplanlæggeren.
  • Vi er kendt for vores produktive rammer, når det gælder udvikling og uddannelse. Flere sygeplejersker har udarbejdet retningslinjer, som har været banebrydende og nytænkende indenfor pleje og behandling af den akutte kirurgiske patient.
  • Kirurgisk Modtageafsnit er kendt for at være et sted der udvikler dygtige akutte kirurgiske sygeplejersker med et godt arbejdsmiljø, høj faglig kvalitet, stor patienttilfredshed og et attraktivt studiemiljø for vores sygeplejerskestuderende. 

 

 Vi søger en sygeplejerske, som  

  • Ønsker en personlig og faglig udvikling i et meget spændende speciale  
  • Værdsætter en uforudsigelig arbejdsdag med en omskiftelig arbejdsrytme, der kræver et godt overblik og en struktureret arbejdsgang    
  • Er god til at samarbejde både mono som tværfagligt      
  • Kan tage initiativ til egen læring, er reflekterende, opsøgende og nysgerrig 
  • Specialeerfaring er ikke et krav, det skal du nok få lært med vores hjælp. 

 

Ansøgningsprocedure 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Karina Hansen på mobil 30913883 eller mail karina.hansen.05@regionh.dk

Ansøgningsfristen er den 21/10-26 kl.12.00.  Vi tilstræber at afholder alle samtaler i uge 44

 

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.  

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Karina Seistrup Hansen
    karina.hansen.05@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2027
  • Regionens jobnr.
    270923
  • Quick-nr.
    497475
  • Indrykningsdato
    24-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV
  • Kontaktperson
    Karina Seistrup Hansen
    karina.hansen.05@regionh.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2027
  • Regionens jobnr.
    270923
  • Quick-nr.
    497475
  • Indrykningsdato
    24-09-2025
  • Ansøgningsfrist
    21-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Vil du udvikle dine kompetencer indenfor respiratorisk og akut sygepleje?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Sygeplejerske

Opslået
07-09-2026

Ansøgningsfrist
11-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Genopslag: Sygeplejerske søges til Børnepsykiatrisk Døgnafdeling i Glostrup, Afsnit B201

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Nordstjernevej 6, 2600 Glostrup
Sygeplejerske

Opslået
25-09-2026

Ansøgningsfrist
14-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Hvad er vigtigt for dig?

Rigshospitalet, Blegdamsvej  |  Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Sygeplejerske

Opslået
22-09-2026

Ansøgningsfrist
16-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk udviklingssygeplejerske til Gastroenhe-dens endoskopiafsnit på Hvidovre hospital

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Sygeplejerske

Opslået
14-09-2026

Ansøgningsfrist
16-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Korte afklarende forløb – er det lige dig? Vi søger en frisk kollega til Akutteamet på Psykiatrisk Center Amager

Psykiatrisk Center Amager  |  digevej 110, 2300 København
Sygeplejerske

Opslået
07-09-2026

Ansøgningsfrist
07-10-2026