Region Nordjylland

Region Nordjylland

Hobrobej 18-22, 9000 Aalborg

Læge trin 1 i neurologi til Demensenheden, Aalborg UH

 

En etårig stilling som læge trin 1 i neurologi er ledig til besættelse i Demensenheden pr. 01.12.2026 (eller efter aftale).

Demensenheden er en tværfaglig enhed, der er organiseret under Neurologisk Afdeling, men er bemandet med personale fra både neurologi, geriatri og ældrepsykiatri. Demensenheden varetager udredning af demens og andre kognitive forstyrrelser for hele Region Nordjylland.

Vi søger en læge, der er interesseret i neurologi og som er udadvendt og dygtig til at samarbejde med andre personalegrupper, da du bliver en del af et specialiseret tværfagligt diagnostisk team.

Stillingen vil udelukkende bestå i dagarbejde på hverdage i Demensenheden, primært i form af forundersøgelser af patienter henvist til udredning, men også mulighed for at se patienter til ambulante kontroller, samt andre af enhedens opgaver.

Man deltager ikke i vagtfunktionen på Neurologisk Afdeling eller andre af afdelingens funktioner.

Stillingen kan både være relevant som introduktion til det neurologiske speciale, som sideuddannelse, hvis du stiler mod andre specialer – eller til yderligere opkvalificering af de neurologiske kompetencer efter gennemført introduktionsuddannelse.

På Neurologisk Afdeling er der særdeles gode muligheder for at dygtiggøre sig klinisk og forskningsmæssigt. Afdelingen har et traditionsrigt samarbejde med en gæsteprofessor fra et af verdens bedste uddannelsessteder indenfor neurologi.

Ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.

Ansøgningen stiles til ledende overlæge Karsten Vestergård, Neurologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, Syd, 9000 Aalborg.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til ledende overlæge Karsten Vestergård mail: k.vestergaard@rn.dk tlf. 21566548 eller cheflæge ph.d. Lotte Vinge, mail: l.vinge@rn.dk tlf. 20130688

Ansøgningsfrist senest den 30.11.2026 – der afholdes ansættelsessamtaler løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Karsten Vestergård
    k.vestergaard@rn.dk
    21566548
  • Adresse
    Hobrobej 18-22, 9000 Aalborg
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    144652
  • Quick-nr.
    497540
  • Indrykningsdato
    02-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Hobrobej 18-22, 9000 Aalborg
  • Kontaktperson
    Karsten Vestergård
    k.vestergaard@rn.dk
    21566548
  • Stillingstype
    Læge
  • Speciale
    Neurologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    144652
  • Quick-nr.
    497540
  • Indrykningsdato
    02-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-11-2026
På baggrund af dette job