Region Hovedstaden
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København
Sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent med lyst til at arbejde med unge søges til Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Intensivt døgnafsnit for unge – Afsnit B104, Bispebjerg Hospital
Har du lyst til at arbejde med sårbare unge i et miljø, hvor faglighed, relationer og udvikling går hånd i hånd? På afsnit B104 får du mulighed for at blive en del af et engageret og ambitiøst team, der arbejder målrettet med miljøterapi.
Hos os får du en jobmulighed, hvor du er med til at forme både den miljøterapeutiske tilgang til de unge og udviklingen af afsnittet.
Om afsnit B104
Afsnit B104 er et psykiatrisk intensivt døgnafsnit med plads til 8 unge i alderen 14–17 år. De unge er indlagt, fordi deres psykiatriske problemstilling skal afklares eller kræver intensiv behandling. Afsnittet har hovedfunktion i affektive lidelser.
Vi arbejder ud fra miljøterapeutiske principper og individuelle undersøgelses- og behandlingsplaner. En vigtig del af vores tilgang er at skabe forudsigelighed, struktur og tryghed, så de unge gradvist kan give slip på uhensigtsmæssige strategier som selvskade eller udadreagerende adfærd. Vi arbejder ud fra en recovery-orienteret tilgang, hvor den unge oplever håb, medinddragelse og udviklingsmuligheder.
Hver patient og dennes forældre tilknyttes et fast tværfagligt team, som sikrer kontinuitet og et sammenhængende behandlingsforløb. Afsnittet er døgnåbent alle ugens dage.
Tværfagligt samarbejde
Du bliver en del af et stærkt tværfagligt fællesskab bestående af læger, psykolog, fysioterapeut, socialrådgiver, sygeplejersker, pædagoger, social- og sundhedsassistenter, ergoterapeuter og skolelærere. Vi arbejder tæt sammen i hverdagen og har stort fokus på et godt arbejdsmiljø.
Dine arbejdsopgaver
Som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent har du en central rolle i den unges hverdag under indlæggelsen. Dit arbejde handler om at støtte den enkelte unge, som kontaktperson, med fokus på blandt andet:
- Døgnrytme og struktur
- Motivation for skole og uddannelse
- Ernæring, bevægelse og kropslig trivsel
- Personlig pleje og almindelige daglige funktioner
- Aktiviteter som spil, kreative sysler, sport og socialt samvær
- Samt at støtte den unge til opnå strategier, til håndtering af svære situationer
Gennem det daglige miljøterapeutiske arbejde bidrager du samtidig til observation, diagnostisk udredning og beskrivelse af den unges funktionsniveau. Dine skriftlige beskrivelser og pædagogiske refleksioner er vigtige – både for den aktuelle behandling og for den videre indsats efter udskrivelse, hvor hjemkommunen ofte overtager opgaven.
Hos os tilbyder vi
- Fast supervision hver 2. uge ved psykolog
- Grundkursus i kommunikativ deeskalering og konflikthåndtering, samt løbende vedligeholdelsestræning
- Et center med fokus på forbedringskultur, ugentlige tavlemøder og løbende udviklingstiltag
- 5 dages kognitiv uddannelse til alle miljømedarbejdere
Om dig
Vi søger en uddannet, engageret og ansvarsbevidst sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent, der har lyst til at arbejde med sårbare unge og deres familier.
Du:
- Er fagligt ambitiøs og motiveret for at arbejde i et miljø med høje faglige standarder
- Har gode samarbejdsevner og trives i et tværfagligt team
- Kan formidle dig klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
- Har lyst og evne til at reflektere over egen praksis
- Udviser ro, imødekommenhed og har en positiv indstilling
- Som social- og sundhedsassistent er det en fordel hvis du har medicinkompetence, eller lyst til at få det
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien, ungdomsklubber eller fra bosteder.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med opstart pr. 1. december 2026 eller efter aftale.
Afsnittet er døgnbemandet og arbejdet planlægges derfor i blandede vagter (dag, aften og nat) i henhold til gældende arbejdstidsaftale.
Der er weekendarbejde hver 3. uge samt 3 ekstra weekender årligt.
Mødetider er hhv. kl. 7:00, 15:00, 23:00.
Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1
Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rikke Kirk på tlf. 21 29 44 55.
Søg stillingen
Send din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden.
Ansøgningsfrist: 21. oktober 2026
Samtaler afholdes: 23. oktober 2026
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.
Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital -
Kontaktperson
Rikke Kirk Ankjær-Jensen
rikke.kirk.ankjaer-jensen@regionh.dk - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270958 - Quick-nr.
497553 - Indrykningsdato
02-10-2026 -
Ansøgningsfrist
21-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital - Adresse
Bispebjerg Bakke 30, 2400 København -
Kontaktperson
Rikke Kirk Ankjær-Jensen
rikke.kirk.ankjaer-jensen@regionh.dk - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
270958 - Quick-nr.
497553 - Indrykningsdato
02-10-2026 -
Ansøgningsfrist
21-10-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Psykiatrisk Center København søger specialinstruktør – har du lyst til at være vores nye kollega?
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Esther Amundsens Vej 36, 2400 København
Social- og sundhedsassistentOpslået
18-09-2026Ansøgningsfrist
10-10-2026 -
Har du indgående viden om rusmiddelområdet og vil du hjælpe vores patienter videre til et godt hverdagsliv? – Så er du vores nye kollega i ambulatoriet på Gammel Kongevej
Psykiatrisk Center Amager | Gl. Kongevej 33, 1610 København V
Social- og sundhedsassistentOpslået
17-09-2026Ansøgningsfrist
04-10-2026 -
To social- og sundhedsassistenter søges – til primært nattevagter: Vær med til at støtte og gøre en vigtig forskel for mennesker, der behandles i retspsykiatrien
Psykiatrisk Center Sct. Hans, Roskilde | Lindegårdsparken 1, 4000 Roskilde
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-09-2026Ansøgningsfrist
20-10-2026 -
Genopslag: Sygeplejerske/SOSU søges til komplekst speciale, godt fællesskab og et trygt onboarding program
Rigshospitalet, Blegdamsvej | Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Social- og sundhedsassistentOpslået
28-09-2026Ansøgningsfrist
23-10-2026 -
Relationsmedarbejdere til socialpsykiatrisk botilbud i kombineret dag- og aftenstilling
Den Sociale Virksomhed | Københavnsvej 33, 3400 Hillerød
Social- og sundhedsassistentOpslået
29-09-2026Ansøgningsfrist
16-10-2026