Region Hovedstaden
Maglevænget 32, 2750 Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup søger overlæge til Psykoterapeutisk Ambulatorie
Ideel mulighed for at kombinere psykiatrisk og somatisk lægefaglighed med terapeutiske forløb og kontinuitet.
Der bliver aktuelt en stilling ledig som overlæge pr. 1. januar i vores team for mennesker med svær og langvarig spiseforstyrrelse. Teamet har højt specialiseret funktion og yder længere individuelt tilpassede behandlingsforløb.
Patienterne, som er tilknyttet dette team, har foruden deres spiseforstyrrelse ofte en bred vifte af psykiatrisk komorbiditet og sociale problemstillinger, foruden somatiske sygdomme eller komplikationer, hvilket gør lægeopgaven både spændende og alsidig.
Stillingen er også relevant for dig, som er speciallæge, men endnu ikke har erfaring som overlæge.
Dine arbejdsopgaver og ansvarsområder
Du får ansvar for den indledende visitation af patienter ind og ud af teamet og for, sammen med teamet, at tilrettelægge behandlingen under hensyntagen til den enkelte patients samlede problemstillinger. Mange af patienterne følges over længere tid, hvilket muliggør stor kontinuitet i dit arbejde.
Du vil desuden have ansvar for tilrettelæggelse og opfølgning af psykofarmakologisk behandling, og for, sammen med teamet, at planlægge eventuel diagnostisk udredning af komorbiditet.
Der vil også være mulighed for længere psykoterapeutiske forløb og for videreuddannelse af egne terapeutiske kompetencer, hvis dette har din interesse.
Nogle af vores patienter har dobbeltforløb i regionalt regi, ligesom en del er tildelt støtte og bosted i kommunalt regi. Samarbejde med disse instanser vil være en naturlig del af dine opgaver, ligesom du også vil være en vigtig støtte for teamets øvrige medarbejdere ved netværksmøder, samarbejdsmøder, og generelt i det daglige arbejde.
Du bliver samtidig en del af et af verdens største centre for spiseforstyrrelser med forankring i et dynamisk og udviklingsorienteret psykoterapeutisk specialambulatorium. Det forventes, at du, i samarbejde med afsnitsledelsen og de øvrige afdelinger i Center for spiseforstyrrelser, vil være med til at udvikle behandlingen samt sikre gode overgange til- og fra de øvrige afsnit i spiseforstyrrelsesenheden (dagafsnit og døgnafsnit), almenpsykiatrien og til primær sektor.
Centret har også et stort og voksende forskningsafsnit (CEDaR) ledet af den internationalt anerkendte psykiater og forsker, Professor Nadia Micali, og der foregår mange forskellige spændende store og små forskningsprojekter i samarbejde med klinikken.
Vi forventer, at du bidrager til at implementere relevante forskningsprojekter i teamet, ligesom der også vil være mulighed for selv at involvere sig i forskning.
Se nærmere her: https://research.regionh.dk/da/organisations/forskningsenheden-for-spiseforstyrrelser
Om os
Psykoterapeutisk Ambulatorium for spiseforstyrrelser varetager samlet set både hoved-, regions-, og højtspecialiseret behandling af voksne med spiseforstyrrelse og har desuden den fagspecifikke visitation.
Vi er i alt ca. 50 ansatte, fordelt på 3 behandlerteams, et sekretariat, og en afsnitsledelse bestående af en ledende overlæge og to afsnitsledende psykologer.
I teamet kommer du til at arbejde sammen med 1-2 speciallæger, psykologer, sygeplejersker, diætister og socialrådgivere, samt typisk 1 yngre læge under uddannelse.
Du vil desuden blive del af et lægefagligt stærkt fællesskab på tværs af hele ambulatoriet og de øvrige tre spis-afsnit (et dagafsnit og to døgnafsnit), hvor vi regelmæssigt mødes til visitation og undervisning.
Faglige muligheder hos os
Vi har fokus på professionalisme, faglig udvikling og et godt kollegialt arbejdsmiljø. Medarbejderne yder og modtager undervisning og supervision.
Der vil være mulighed for kompetenceudvikling indenfor spiseforstyrrelser via kurser og supervision, ligesom der også kan søges om støtte til psykoterapeutisk specialistuddannelse.
Vi er således et team som vedvarende ønsker at blive bedre til vores opgaver og arbejder med vedvarende udvikling. Aktuelt har vi især fokus på det indledende forløb i forhold til at involvere alle relevante faggrupper og tilrettelægge behandlingen så tæt på patientens behov som muligt. Desuden har vi løbende fokus på kompetenceudvikling både hvad angår selve spiseforstyrrelsen og den psykiatriske komorbiditet.
Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med en overlæge i psykiatri. Bred klinisk erfaring er en fordel. Erfaring med behandling af spiseforstyrrelser og psykoterapeutisk uddannelse er ønskeligt, men ikke et krav.
Vi forventer, at du trives med udfordringer, er selvstændigt arbejdende, struktureret, fleksibel, udviklingsorienteret og har gode samarbejdsevner.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos
- Ledende overlæge Else Marie Olsen på mail else.marie.olsen@regionh.dk
- Cheflæge Stine Lundstrøm på mail Stine.Lundstroem@regionh.dk
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling og er til besættelse fra 1. januar 2027 eller snarest derefter.Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid. Som overlæge i Region Hovedstadens Psykiatri er du vagtforpligtet.
Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.
Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.
Alle overlæger deltager i vagt eller forskudt arbejdstid som Speciallæge i Front i den Psykiatriske Akutmodtagelse på PC-Ballerup 1-2 gange pr. måned eller i et omfang efter nærmere aftale. SIF-vagten løber aktuelt fra kl. 15.30 til 20.39
Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
Ansættelse som overlæge forudsættes at kandidaten godkendes ved overlæge-bedømmelsen.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er midnat d. 25. oktober 2026.
Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 29. oktober 2026, mellem kl. 10-14.
Send din ansøgning, CV, dokumentation af formelle og faglige kompetencer og andre relevante dokumenter via linket her på siden.
Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup her.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup -
Kontaktperson
Else Marie Olsen
else.marie.olsen@regionh.dk - Adresse
Maglevænget 32, 2750 Ballerup - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
270962 - Quick-nr.
497570 - Indrykningsdato
02-10-2026 -
Ansøgningsfrist
25-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrisk Center Ballerup - Adresse
Maglevænget 32, 2750 Ballerup -
Kontaktperson
Else Marie Olsen
else.marie.olsen@regionh.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
270962 - Quick-nr.
497570 - Indrykningsdato
02-10-2026 -
Ansøgningsfrist
25-10-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Tid til arbejdet i et samarbejde med stærkt tværfagligt team. Psykiatrisk Center København søger en afsnitsledende overlæge til afsnit C3
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Esther Ammundsensvej 36, 2400 København
Overlæge | PsykiatriOpslået
22-09-2026Ansøgningsfrist
20-10-2026 -
Overlæge søges til Ambulatorium for Affektive Lidelser på Psykiatrisk Center København, afdeling Frederiksberg, Bispebjerg Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Nordre Fasanvej 57, 2000 Frederiksberg
Overlæge | PsykiatriOpslået
28-09-2026Ansøgningsfrist
15-10-2026 -
Afsnitsledende overlæger til intensivt døgnafsnit 2320, Psykiatrisk Center Nordsjælland
Nordsjællands Hospital | Dyrehavevej 48, 3400 Hillerød
Overlæge | PsykiatriOpslået
01-10-2026Ansøgningsfrist
22-10-2026 -
Afsnitsledende overlæge til intensivt sengeafsnit på Psykiatrisk Center Ballerup
Psykiatrisk Center Ballerup | Maglevænget 6, 2750 Ballerup
Overlæge | PsykiatriOpslået
18-09-2026Ansøgningsfrist
04-10-2026 -
Ældrepsykiatrisk team ved Psykiatrisk Center Glostrup søger speciallæge eller overlæge
Psykiatrisk Center Glostrup | Nordstjernevej 41, 2600 Glostrup
Overlæge & Speciallæge | PsykiatriOpslået
25-06-2026Ansøgningsfrist
02-10-2026