Region Nordjylland
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg
Ambulant sygeplejerske til Ambulatorium for Affektive Lidelser
Almenpsykiatrisk Afdeling, Aalborg – Ambulatorium for Affektive Lidelser søger engageret og dygtig ambulant sygeplejerske til planlægning, koordinering og udførelse af ambulante behandlingsforløb i samarbejde med det øvrige teams faggrupper.
Om Jobbet
Du vil kunne se frem til disse primære opgaver og funktioner:
- Tilrettelæggelse og koordinering af behandlingsforløb for patienter i målgruppe for det enkelte ambulatorium herunder også for patienter med dobbeltdiagnoser.
- Optimering af medicinsk behandling i samarbejde med behandlingsansvarlig læge.
- Medvirke til udarbejdelse af behandlingsplaner.
- 1. sygeplejerskesamtale med patienter efter indlæggelse.
- Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fx kommune, bosted, egen læge, somatisk afdeling samt pårørendesamarbejde.
- Vurdering af patienters funktionsniveau, herunder evne til at opretholde struktur og balance i hverdagen i forhold til blandt andet at kunne arbejde eller studere.
- Vurdering og eventuel iværksættelse af interventioner ift. kropslig sundhed (KRAM).
- Planlægning og undervisning af patienter og pårørende (psykoedukation) såvel individuelt som i grupper.
Vi har udarbejdet og implementeret en model for udekørende funktion og dagklinik, hvor patienter bl.a. kommer og får depotmedicin samt patienter med dobbeltdiagnoser får udleveret substitutionsbehandling. Det er i denne forbindelse vigtigt at have kørekort.
Om dig
Dygtig og engageret sygeplejerske, der har følgende egenskaber og kompetencer:
- Kompetencer inden for det affektive område, gerne uddannelse indenfor dobbeltdiagnose.
- Har lyst til diagnosespecialisering inden for psykiatrisk sygepleje.
- Har lyst til og interesse for misbrugsområdet.
- Er villig til at støtte op om forsknings- og udviklingsprojekter.
- Har lyst til at indgå i et team af kollegaer, der værner om styrken i forskellighed.
- Kan arbejde selvstændigt og samtidigt indgå i et tværfagligt behandlerteam.
- Kan arbejde i et miljø med forandringer.
- Har kørekort.
Vi tilbyder
- Mulighed for at udøve og udvikle dine kompetencer indenfor udredning og behandling af patienter med affektive lidelser.
- Mulighed for fleksible aftaler om arbejdstid.
- Indflydelse på egen tilrettelæggelse af arbejdet.
- Supervision.
- Faglig udviklings forum flere gange om året.
- Mentorordning og introforløb.
- Et inspirerende, godt og rummeligt arbejdsmiljø i en specialiseret enhed.
Om os
Ambulatorium for Affektive Lidelser – med Team Depression og Team Bipolar - er aktuelt placeret på Mølleparkvej i Aalborg. I forbindelse med den fælles, store udflytning til Hospitalsbyen, vil vi om godt et års tid stå overfor en udflytning til Brandevej i Aalborg Øst i et nyt Ambulatoriehus.
Personalet i Ambulatorium for Affektive Lidelser består af speciallæger i psykiatri, læger i hoveduddannelse, specialpsykologer, psykologer, ambulatoriesygeplejersker, projektsygeplejersker, medicinstuderende, sygeplejestuderende, lægesekretærer, socialrådgiver samt musikterapeut. Yderligere er der tilknyttet diætist, fysioterapeuter og ergoterapeut.
Faglig kvalitet og kompetenceudvikling prioriteres højt. Der arbejdes med evidensbaserede metoder i behandlingen såvel i det individuelle behandlingstilbud som i gruppebehandling, ligesom vi arbejder tværfagligt i specialiserede teams.
Ambulatorium for Affektive Lidelser – Team Depression og Team Bipolar - varetager udredning og behandling af affektive lidelser på hovedfunktionsniveau og regionsfunktionsniveau.
Vi er en kombineret klinisk behandlings- og forskningsenhed der forener klinisk behandling på højeste niveau med ambitiøs og praksisnær forskning til gavn for patienter og udvikling af fremtidige behandling.
Almenpsykiatrisk Afdeling i Aalborg er en del af Aalborg Universitetshospital. Afdelingen er i løbende udvikling med fokus på faglig specialisering og mere ambulant behandling. Vores vision er at sikre høj kvalitet i opgaveløsningen til gavn for patienter, brugere og pårørende.
Afdelingen omfatter både åbne og intensive sengeafsnit, en psykiatrisk skadestue med modtagelse samt en omfattende ambulant funktion. Se mere her.
Vil du vide mere?
Funktionsbeskrivelse kan rekvireres ved kontakt til sekretær Gitte Pedersen, tlf. 9764 3602 eller e-mail: gitped@rn.dk.
Yderligere information om stillingerne kan fås ved henvendelse til ambulatorieleder Anelia Larsen, e-mail: anpl@rn.dk, tlf. 61187482.
Hvis du er interesseret i mere detaljeret information om de to specialer kan du kontakte klinisk ambulatoriekoordinator Ann Vibæk Nielsen, tel. 21395964, eller e-mail: ann.vibaek.nielsen@rn.dk
Du kan her læse mere om arbejdet på Aalborg Universitetshsopital her: Mød en kollega.
Praktiske oplysninger
Ansættelse 1. januar 2027 eller snarest.
Ansøgningsfrist 24. oktober 2026
Samtaler afholdes: 29. oktober 2026
- Vi indhenter referencer på den person, vi ønsker at ansætte. Er det påkrævet for stillingen, indhenter vi også straffeattest og børneattest.
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område indgået med de relevante organisationer. Der er knyttet et funktionstillæg på 30.000,00 kr. årligt til stillingen som ambulant sygeplejerske.
- Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer pr. uge. Mulighed for justering af arbejdstid vil kunne drøftes.
- Uddannelse af studerende og elever er en af Psykiatriens kerneopgaver, som alle medarbejdere bidrager til.
- I Region Nordjylland har vi røgfri arbejdstid.
Du sender din ansøgning ved at trykke på ”Søg Job” knappen og udfylde den formular, som kommer frem. Du kan vedhæfte ansøgning, CV og eventuelle bilag.
Vi modtager udelukkende ansøgninger via linket i stillingsopslaget. Ansøgninger sendt på mail vil ikke blive behandlet.
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland -
Kontaktperson
Anelia Petrova Larsen
anpl@rn.dk
89704121 - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
144666 - Quick-nr.
497598 - Indrykningsdato
02-10-2026 -
Ansøgningsfrist
24-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Psykiatrien - Region Nordjylland - Adresse
Mølleparkvej 10, 9000 Aalborg -
Kontaktperson
Anelia Petrova Larsen
anpl@rn.dk
89704121 - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
144666 - Quick-nr.
497598 - Indrykningsdato
02-10-2026 -
Ansøgningsfrist
24-10-2026
Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette
-
Afdelingen for Hjerte- og Hormonsygdomme søger en sygeplejerske
Regionshospital Nordjylland | Bispensgade 37, 9800 Hjørring
SygeplejerskeOpslået
14-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
AMK-vagtcentralen søger sygeplejersker med somatisk eller psykiatrisk erfaring
Den Præhospitale Virksomhed - Region Nordjylland | Hjulmagervej 20, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
02-10-2026Ansøgningsfrist
30-10-2026 -
Afdeling for Blodsygdomme søger sygeplejersker
Aalborg Universitetshospital | Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
SygeplejerskeOpslået
24-09-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026 -
Afdelingsleder til Bøgehuset, et højt specialiseret bo- og aflastningstilbud for børn og unge med døvblindhed
Almen praksis - Region Nordjylland | Kollegievej 1, 9000 Aalborg
SygeplejerskeOpslået
16-09-2026Ansøgningsfrist
03-10-2026 -
Sygeplejerske til Sengeafsnit for Børn og Unge
Aalborg Universitetshospital | Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
SygeplejerskeOpslået
21-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026