Region Hovedstaden
Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup
Audiologopæd til Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader - Bodil Eskesen Center
Vil du være med til at bygge noget nyt?
Har du lyst til at arbejde audiologopædisk med mennesker med erhvervet hjerneskade – og har du samtidig mod på at sætte dit faglige aftryk på et helt nyt tilbud?
Så har vi en spændende mulighed til dig.
På Bodil Eskesen Center søger vi en audiologopæd til en fast stilling på som udgangspunkt 37 timer om ugen. Du bliver en del af vores stærke tværfaglige team og får en særlig mulighed for at være med til at udvikle og opbygge vores nye specialiserede afsnit for neurorehabilitering, som vi i forbindelse med sundhedsreformen hjemtager til Region Øst pr. 1. januar 2027.
Det betyder, at du ikke bare træder ind i en færdig funktion. Du får mulighed for at være med til at forme, hvordan vi organiserer og udvikler den audiologopædiske indsats i det nye tilbud.
Hvad skal du lave?
Vi arbejder aktuelt med patienter i de tidlige faser efter en svær erhvervet hjerneskade. Hjerneskader kan opstå efter fx stroke, hovedtraume eller anoksisk hjerneskade og kan få store konsekvenser for både patienten og de pårørende.
Hyppigt vil der være tale om sproglige og kommunikative vanskeligheder fx i form af afasi, dysartri, verbal apraksi, kognitive kommunikationsvanskeligheder, stemmeproblemer eller andre komplekse kommunikative udfordringer. Vi møder også patienter med svær bevidsthedspåvirkning og locked-in-syndrom.
Her spiller audiologopædien en vigtig rolle – både i udredningen, i den konkrete intervention og i at hjælpe patienter, pårørende og personale med at finde veje til bedre kommunikation.
Du kommer bl.a. til at arbejde med:
- Audiologopædisk udredning og kliniske observationer
- Individuel og gruppebaseret intervention
- Rehabilitering af sprog, tale, kommunikation samt læse-, stave- og skrivefunktioner
- Rådgivning og samtalestøtte til patienter, pårørende og personale
- Undervisning og vidensdeling mono- og tværfagligt
- Deltagelse i tværfaglige møder og planlægning af rehabiliteringsforløb
- Dokumentation og faglig udvikling
- Samarbejde med kommune og andre relevante samarbejdspartnere
- At holde dig fagligt opdateret og bidrage til udviklingen af den audiologopædiske indsats.
Vores indlæggelsesforløb er typisk længerevarende – uger til måneder – så du får mulighed for at følge patienterne tæt, se udviklingen over tid og lære både patienter og pårørende godt at kende.
Og så er der det nye …
Fra 1. januar 2027 udvider vi med et nyt specialiseret afsnit for neurorehabilitering. Det er her, vi håber, at du har lyst til at være med.
Vi leder derfor efter en audiologopæd, som både har lyst til den kliniske hverdag og synes, det er spændende at være med, når noget skal bygges op fra bunden.
Du får mulighed for at bringe dine faglige idéer i spil, være med til at udvikle arbejdsgange og tilbud og sætte retning for, hvordan audiologopædien skal spille sammen med de øvrige faggrupper i det nye afsnit.
Kort sagt: Vi har ikke alle svarene endnu – og det er faktisk en del af pointen.
Du bliver en del af …
Vores psyksoclogo-gruppe bestående af: 4 audiologopæder (heraf dig), 9 neuropsykologer, 1 krisepsykolog og 4 socialrådgivere
Et tværfagligt miljø med: Fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, sygeplejersker og andre faggrupper tæt omkring patienterne.
Vi lægger vægt på høj faglighed, vidensdeling og sparring – men også på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi hjælper hinanden, er nysgerrige på hinandens fagligheder og har plads til både faglige diskussioner og et godt grin i hverdagen.
Du får desuden mulighed for relevant kompetenceudvikling samt deltagelse i netværk og konferencer.
Hvem er du?
Du er uddannet kandidat i audiologopædi og har gerne erfaring med neurologi og neurorehabilitering – fx fra hospital, kommune eller andet relevant regi.
Måske har du allerede solid erfaring med erhvervet hjerneskade. Måske er du relativt ny på området, men har en stor faglig interesse og lyst til at lære. Det vigtigste for os er, at du brænder for audiologopædien samt har lyst til at gøre en forskel for mennesker med hjerneskade og deres kommunikation.
Vi håber, du:
- kan varetage audiologopædisk udredning, intervention og dokumentation
- har interesse for neurologi og neurorehabilitering
- gerne har erfaring med eller interesse for samtalestøtte
- kan arbejde selvstændigt og samtidig trives i et tæt tværfagligt samarbejde
- er nysgerrig, fleksibel og har lyst til at udvikle både dig selv og vores tilbud
- kan bevare overblikket, også når dagens plan ændrer sig undervejs
- bidrager med engagement, nærvær, empati – og gerne et godt humør.
Vi tilbyder dig
En audiologopædstilling med faglig tyngde, stor variation og mulighed for indflydelse.
Du får både mulighed for at fordybe dig i den konkrete rehabilitering af patienter med komplekse kommunikative vanskeligheder og for at være med til at udvikle den audiologopædiske indsats i et nyt specialiseret neurorehabiliteringstilbud.
Og så får du arbejdsplads på det nybyggede Bodil Eskesen Center med moderne faciliteter for patienter, pårørende og medarbejdere.
Der er allerede godt gang i huset – og fra 2027 bliver der endnu mere.
Har du lyst til at være med fra starten? Så vil vi meget gerne høre fra dig.
Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte ledende neuropsykolog Nadia Falcon Bærnthsen på 22 36 13 84 eller audiologopæderne Ole Edmond Pedersen på 38 63 18 29 og Marie Welling på 23 47 78 20.
Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst 33.01.1 samt indhentelse af børneattest.
Stillingen er en fastansættelse på 37 timer om ugen.
Stillingen ønskes besat pr. 1. januar 2027 eller hurtigst muligt herefter.
Ansøgningsfrist: torsdag den 29. oktober kl. 12.00.
Samtaler forventes afholdt i uge 45.
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup -
Kontaktperson
Nadia Falcon Bærnthsen
nadia.falcon.baernthsen@regionh.dk - Adresse
Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup - Stillingstype
Audiologopæd - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271023 - Quick-nr.
497741 - Indrykningsdato
06-10-2026 -
Ansøgningsfrist
29-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Rigshospitalet, Glostrup - Adresse
Valdemar Hansens Vej 23, 2600 Glostrup -
Kontaktperson
Nadia Falcon Bærnthsen
nadia.falcon.baernthsen@regionh.dk - Stillingstype
Audiologopæd - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
271023 - Quick-nr.
497741 - Indrykningsdato
06-10-2026 -
Ansøgningsfrist
29-10-2026