Region Syddanmark
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg
Ergoterapeut søges til Esbjerg Grindsted Sygehus
Vil du gøre en forskel for patienter i akutte og komplekse forløb?
Trives du med en hverdag, hvor opgaverne varierer, og hvor din ergoterapeutiske faglighed kommer i spil?
Så er du måske vores nye kollega.
Vi søger en ergoterapeut til Fysio- og ergoterapien i Esbjerg i en fast stilling på 36 timer om ugen med tiltrædelse 1. december 2026.
Om stillingen:
Som ergoterapeut på Esbjerg Sygehus får du en afvekslende hverdag med både indlagte og ambulante patienter. De ergoterapeutiske kerneopgaver spænder bredt over det medicinske, neurologiske og kirurgiske område. Du bliver en vigtig del af patientforløbene, hvor de primære opgaver er funktionsevnevurderinger, vurdering af genoptræningsbehov, genoptræning i den akutte fase og sikring af gode overleveringer til den kommunale sektor eller andre samarbejdspartnere. Du arbejder tæt sammen med fysioterapeuter, sygeplejersker, læger og andre faggrupper – og din ergoterapeutiske vurdering er en vigtig del af det samlede patientforløb.
De ergoterapeutiske kerneopgaver er blandt andet:
- Klarlægning af patientens motoriske og processuelle dysfunktioner gennem blandt andet ADL vurderinger
- Screening og behandling af patienter med dysfagi
- Screening af patienter med kognitive dysfunktioner
- Tilrettelæggelse og udførelse af træningsindsatser og interventioner i akut fase
- Vurdering af genoptræningsbehov og -potentiale samt udarbejdelse af genoptræningsplaner eller anden skriftlig formidling
- Tværfaglig sparring og formidling af viden til patient, pårørende og andre faggrupper
Vi søger dig som:
- Har interesse for ergoterapeutisk arbejde i akut fase og trives i en omskiftelig hverdag
- Kan bidrage til patientens aktive indlæggelse med den rehabiliterende tilgang i fokus
- Gerne har erfaring med screening og behandling af dysfagi
- Bidrager aktivt til et fagligt miljø hvor sparring, refleksion og videndeling med kolleger er en naturlig del af hverdagen.
- Har gode samarbejdskompetencer og lyst til at indgå i tæt tværfagligt samarbejde med mange forskellige faggrupper.
- Har gode kommunikative egenskaber i skrift og tale – dialog og dokumentation er en væsentlig del af det daglige arbejde
- Er fleksibel, omstillingsparat og løsningsorienteret og bidrager aktivt i prioritering og løsning af dagens opgaver
Vi kan tilbyde:
I Fysio- og ergoterapien får du et spændende og alsidigt job med gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Du bliver en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor vi har fokus på at hjælpe hinanden og sammen skabe et godt arbejdsmiljø. Du vil blive mødt af engagerede kolleger, som er klar til at hjælpe dig godt i gang.
Løn og ansættelsesvilkår:
Der må forventes enkelte vagter i weekender og på helligdage.
Stillingen er på 36 timer pr. uge med tiltrædelse 01.12.26 eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst mellem Ergoterapeutforeningen og Danske Regioner.
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1 - løn pr. 1.4.2026. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startløn for stillinger i Region Syddanmark HER.
Der indhentes børneattest forud for ansættelse.
Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 25.10.26
Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 28.10 og 29.10.
Ønskes yderligere information om stillingen kontaktes overergoterapeut Marianne Nielsen 79183081 eller ergoterapeutisk tillidsrepræsentant Carina Aas Tonnesen 79182375.
Fakta
- Arbejdssted
Esbjerg og Grindsted Sygehus -
Kontaktperson
Marianne Nielsen
Marianne.Nielsen6@rsyd.dk - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
237364 - Quick-nr.
497745 - Indrykningsdato
06-10-2026 -
Ansøgningsfrist
25-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Esbjerg og Grindsted Sygehus - Adresse
Finsensgade 35, 6700 Esbjerg -
Kontaktperson
Marianne Nielsen
Marianne.Nielsen6@rsyd.dk - Stillingstyper
Ergoterapeut - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
237364 - Quick-nr.
497745 - Indrykningsdato
06-10-2026 -
Ansøgningsfrist
25-10-2026