Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Bispebjerg Bakke 23, 2400 København

Læger til introduktionsstillinger i Anæstesiologi, Bispebjerg Hospital

Ved Anæstesiologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital er der to 1-årige Introduktionsstillinger ledige til besættelse hhv. pr. 1. februar og 1. april 2027

Til hver stilling søger vi en dynamisk læge:

  • der er god til kommunikation og samarbejde
  • der kan lide at arbejde tværfagligt
  • der har håndelag og flair for akut arbejde med mange bolde i luften samtidig med, at der er styr på detaljerne omkring den enkelte patient

Afdelingen følger uddannelsesprogrammet fra Dansk Anæstesiologisk Selskab (DASAIM). Der kan læses mere om portefølje og målbeskrivelse på selskabets hjemmeside www.dasaim.dk.

Du vil få formaliseret oplæring i 8 uger, hvor du ikke går i vagt. Efter endt oplæring indgår du i forvagtslaget med selvstændig funktion i dagtid og ca. 3-5 aften-nattevagter pr. måned.

Vagtberedskabet på Anæstesiologisk Afdeling består af en reservelæge samt tre speciallæger (eller 1. reservelæger) i tilstedeværelsesvagt, heraf en speciallæge er fast tilknyttet operationsgangen.

Vi tilbyder:

  • en struktureret indføring i specialet i en aktiv afdeling med varierede arbejdsopgaver
  • et højt fagligt niveau
  • et godt uddannelsesmiljø med daglig fokus på supervision og uddannelse

Stærkt fokus på uddannelse

Uddannelse har høj prioritet i afdelingen, og fik i 2020 DASAIM’s uddannelsespris. Vi har et godt sammenhold mellem vores uddannelseslæger på alle niveauer, og kan særligt fremhæve en stærk feedbackkultur på tværs af fag og niveau, og en velfungerende buddy-ordning for alle reservelæger.

Under introduktionsuddannelsen er der sideløbende mulighed for administrative opgaver efter ønske. Afdelingen har desuden et stort og aktivt forskningsmiljø med et professorat og flere igangværende Ph.d.- forløb.

Anæstesiologisk Afdeling Z inkluderer udover anæstesiafsnittet bl.a. et perioperativt afsnit (opvågning), intensivterapiafsnit og smerteambulatorium. Som introduktionslæge vil du hovedsagelig være tilknyttet anæstesiafsnittet. Vi yder årligt ca. 11.500 anæstesier primært til elektiv og akut abdominal- og ortopædkirurgi, men også til videnscenter for sårheling, dermatologisk afdeling, ECT-behandling og DC- konverteringer. Anæstesiafsnittet på Bispebjerg indgår i et tæt samarbejde med akutmodtagelsen i forbindelse med modtagelse af traumepatienter og medicinsk akutte patienter. Du kan læse mere om vores afdeling på www.bispebjerghospital.dk.

Fristen for ansøgning er d. 2. november kl. 23.59.
Indkaldelse til samtale sker senest 30. november
Ansættelsessamtaler afvikles d. 7. december 2026 Kl. 8.30-13.00

Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til:

Uddannelsesansvarlig overlæge Karin Graeser, mobil 2974 6957
Email:karin.graeser.01@regionh.dk  

Uddannelseskoordinerende afdelingslæge Tobias Wulff, mobil 2670 2460 
Email tobias.lyngeraa.wulff@regionh.dk

Introlæge Christian Benson, mobil 2086 7557
Email: christian.benson@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for YL, indgået mellem YL og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Din ansøgning:
CV skal opbygges efter de syv lægeroller og stillingerne skal søges elektronisk - ikke pr. mail. Motiveret ansøgning på max. 1 side, halvanden linjeafstand. 

Husk at angive stillingsnummer:

Opstart pr. 1. februar 2027 stillingsnummer 1309610-84-i-02

Opstart pr. 1. april 2027 stillingsnummer 1309610-84-i-04

I den motiverede ansøgning lægger vi vægt på, at du forholder dig aktivt til den stilling du søger, herunder hvorfor du synes, at en introduktionsstilling i anæstesi er særligt spændende. Vi ansætter læger med forskelligt erfaringsgrundlag, men lægger særligt vægt på ansøgere målrettet specialet.

Om Anæstesiologisk Afdeling
Anæstesiologisk Afdeling er en stor tværgående enhed med ca. 300 medarbejdere. Læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter, sekretærer og farmaceuter fordelt på følgende afsnit: Anæstesi, Opvågning, Intensiv terapi, Fælles IMA, Smerteklinikken, Sekretariat og Akutlægebil. Afdelingen har stort fokus på forskning og uddannelse. Læs mere på https://www.bispebjerghospital.dk/afdelinger-og-klinikker/anaestesiafdeling/Sider/default.aspx

Om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er et af hovedstadens store akuthospitaler. Hospitalet på Bispebjerg matriklen blev opført i 1913 og rummer en række historiske og fredede bygninger omgivet af prisbelønnede, parklignende udearealer kendt som de helende haver.

Frem mod 2030 udbygges hospitalet som en del af Nyt Hospital Bispebjerg. Udvidelsen omfatter moderne faciliteter og medfører nye spændende arbejdsopgaver inden for blandt andet gynækologi, børneanæstesi og obstetrik.

Hospitalet råder allerede nu over parkeringshus med gratis parkering døgnet rundt.

Læs mere om Bispebjerg og Frederiksberg Hospital på hospitalets hjemmeside.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Karin Graeser
    karin.graeser.01@regionh.dk
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2027
  • Regionens jobnr.
    271031
  • Quick-nr.
    497766
  • Indrykningsdato
    06-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
  • Kontaktperson
    Karin Graeser
    karin.graeser.01@regionh.dk
  • Stillingstype
    Reservelæge
  • Speciale
    Anæstesiologi
  • Ansættelsesform
    Tidsbegrænset periode
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-02-2027
  • Regionens jobnr.
    271031
  • Quick-nr.
    497766
  • Indrykningsdato
    06-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    02-11-2026
På baggrund af dette job