Region Sjælland

Region Sjælland

Lykkebækvej 1, 4600 Køge

Sundhedsadministrativ koordinator/Lægesekretær søges til fast stilling på afdelingen for Mave-,Tarm og Hormon/Stofskiftesygdomme

Vil du være med dér, hvor det hele hænger sammen – og hvor din indsats gør en reel forskel for patienterne hver dag i klinikken for Hormon/Stofskiftesygdomme.

Vi står midt i en spændende udvikling med sundhedsreform, organisatoriske forandringer, regionernes fusioner. Derfor styrker vi vores sekretærgruppe og søger en engageret og positiv lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til en fast stilling på 37 timer ugentligt (andet timetal kan aftales).

Hos os bliver du en vigtig del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor samarbejde, kvalitet og udvikling er omdrejningspunktet. Du får en central rolle i koordineringen af patientforløb og bidrager hver dag til, at patienterne oplever sammenhæng, kvalitet og tryghed.

Vores vision

De sundhedsadministrative medarbejdere er en afgørende del af patientforløbene. Vi arbejder målrettet på at udvikle vores funktioner, så vi også fremover er det koordinerende og samlende led for patienter, pårørende og samarbejdspartnere.

Patientforløbene ændrer sig i disse år med øget fokus på behovsstyrede forløb, digitale løsninger og virtuelle kontakter. Det stiller nye krav til måden, vi kommunikerer med patienterne på, og til hvordan vi understøtter og koordinerer deres behandling. Derfor har vi brug for medarbejdere, der har lyst til at være med til at tænke nyt og udvikle fremtidens sundhedsadministrative opgaver.

Hvad kan du glæde dig til?

Hos os får du ikke bare et job – du får en hverdag med variation, ansvar og mening.

  • En alsidig og spændende arbejdsdag, hvor opgaverne spænder bredt
  • Arbejdstid i dagtimerne med mulighed for balance mellem arbejdsliv og fritid
  • Et stærkt sekretærteam bestående af 24 dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Tæt samarbejde med læger, sygeplejersker og øvrige faggrupper
  • En central rolle i koordineringen af patientforløb
  • Indflydelse på hele patientrejsen fra indkaldelse og patientkontakt til registrering, planlægning og kvalitetssikring
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • En afdeling i udvikling, hvor innovation og tværfagligt samarbejde prioriteres højt
  • Grundig oplæring tilrettelagt efter dine kompetencer og erfaringer

Vi forestiller os, at du

  • Er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
  • Har erfaring med Sundhedsplatformen
  • Trives i en hverdag med forandringer og udvikling
  • Gerne har erfaring fra både ambulatorium og sengeafsnit, men det er ikke et krav
  • Har fokus på kvalitet, service og sammenhængende patientforløb
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for dine opgaver
  • Bidrager positivt til samarbejde, faglig udvikling og et godt arbejdsmiljø
  • Kommunikerer tydeligt, imødekommende og professionelt

Om afdelingen

Afdelingen for Mave-, Tarm- og Hormon-/Stofskiftesygdomme varetager udredning og behandling af patienter med mave-, tarm- og leversygdomme samt hormon- og stofskiftesygdomme. Derudover modtager og behandler vi patienter med akutte medicinske sygdomme.

Vi har specialiserede ambulatorier inden for både Mave-Tarm og Hormon-Stofskiftesygdomme og arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper for at sikre høj kvalitet og gode patientforløb.

Vi glæder os til at høre fra dig og fortælle mere om stillingen og de muligheder, der venter hos os.

Vil du vide mere?

Kontakt gerne sundhedsadministrativ leder Lila Augustesen på 23347592

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter overenskomst 32.09.1 - Løn- og arbejdsforhold for Sundhedsadministrativt personale.


Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Sjællands Universitetshospital

Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.

Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her

Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her

Se video om Sjællands Universitetshospital her

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Kontaktperson
    Lila Augustesen
    lau@regionsjaelland.dk
    58553752
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    055825
  • Quick-nr.
    497778
  • Indrykningsdato
    06-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Sjællands Universitetshospital, Køge
  • Adresse
    Lykkebækvej 1, 4600 Køge
  • Kontaktperson
    Lila Augustesen
    lau@regionsjaelland.dk
    58553752
  • Stillingstyper
    Lægesekretær
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    055825
  • Quick-nr.
    497778
  • Indrykningsdato
    06-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    22-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/SAK til vores ambulatorieteam i Øre-, Næse- og Halskirurgisk Afdeling, SUH, Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Lægesekretær

Opslået
24-09-2026

Ansøgningsfrist
15-10-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Uddannet lægesekretær eller sundhedsadministartiv koordinator

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Lægesekretær

Opslået
29-09-2026

Ansøgningsfrist
11-10-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Forløbskoordinator og vagtplanlægger søges til Center for Neurorehabilitering

Filadelfia  |  Kolonivej 25, 4293 Dianalund
Lægesekretær

Opslået
30-07-2026

Ansøgningsfrist
19-11-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sundhedsadministrativ koordinator/Lægesekretær søges til fast stilling på afdelingen for Ældresygdomme

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Lægesekretær

Opslået
06-10-2026

Ansøgningsfrist
22-10-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Lægesekretær/SAK søges til børneområdet på Epilepsihospitalet Filadelfia i Dianalund

Filadelfia  |  Dr. Sellsvej 23, 4293 Dianalund
Lægesekretær

Opslået
23-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026