BUA Dagafsnit for Skolebørn og Unge Viborg
Søndersøparken 15, 8800 Viborg, Danmark, 8800 Viborg
Børne- og Ungdomspsykiatrien søger en ledende overlæge til vores Dagafsnit for Skolebørn og Unge i Viborg, BUA, AUH
Kan du vedligeholde og være med til at fortsætte udviklingen i vores nye dagafsnit med udrednings- og behandlingstilbud til unge i alderen 7 til 17 år? Vægter du faglighed højt og har du sans for at understøtte faglig udvikling og sikre gode patientforløb? Er du en synlig, tydelig og dygtig personaleleder? Så er det netop dig vi leder efter!
Jobbeskrivelse
Vi søger en ledende overlæge, der sammen med vores oversygeplejerske, vil stå i spidsen for den fortsatte udvikling af et moderne dagafsnit i børne- og ungdomspsykiatrien, hvor faglighed vægtes højt.
Du skal i tæt samarbejde med vores oversygeplejerske varetage de forskellige ledelsesopgaver, som bl.a. omfatter planlægning af gode patientforløb, personaleansvar og ledelse, økonomiansvar, og det forsatte fokus på sikring af driften og udviklingen af afsnittet.
Du får en central rolle i at omsætte nationale ambitioner til konkrete forbedringer for patienter og medarbejdere.
Sammen med oversygeplejersken skal du blandt andet bidrage til at
- vedligeholde og videreudvikle vores attraktive arbejdsmiljø med henblik på, at vi fortsat kan fastholde og rekruttere dygtige og erfarne medarbejdere
- optimere kapacitetsudnyttelsen gennem effektive arbejdsgange, høj faglig kvalitet og en hensigtsmæssig anvendelse af afdelingens samlede ressourcer
- videreudvikle samarbejdet med kommuner, almen praksis, somatiske afdelinger og øvrige samarbejdspartnere, så børn, unge og familier oplever koordinerede og sammenhængende forløb på tværs af sektorer
- bidrage aktivt til at realisere intentionerne i Sundhedsreformen gennem styrket integration mellem psykiatri og somatik og ved at udvikle nye samarbejdsformer på tværs af organisatoriske og faglige grænser
- med afsæt i 10-årsplanen for psykiatrien være en drivkraft i udviklingen af fremtidens børne- ungdomspsykiatri, hvor øget kapacitet, høj kvalitet, innovation, forskning, kompetenceudvikling og attraktive arbejdsfællesskaber går hånd i hånd til gavn for patienter, pårørende og medarbejdere.
Kvalifikationer
Du er ambitiøs og vil være med til at lede og udvikle et nyt afsnit samt ønsker at bidrage til udviklingen af den samlede Børne- og Ungdomspsykiatri.
Desuden lægger vi vægt på at du
- er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri
- har evnerne og lysten til personaleledelse og varetager den samlede ledelsesopgave sammen med oversygeplejersken
- har erfaring med ledelse og udvikling
- bidrager aktivt til at sikre et udrednings- og behandlingstilbud til børn og unge af høj faglig kvalitet
- har lyst og evne til at styre arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse i en tværfaglig medarbejdergruppe med fokus på inddragelse
- kan skabe følgeskab og engagement omkring forandringer og udvikling
- er tydelig i din kommunikation, struktureret og har et godt overblik
- besidder gode samarbejdsevner på alle niveauer.
Om afsnittet
Dagafsnit for Skolebørn og Unge i Viborg er et udrednings- og behandlingstilbud i BUA, Region Midtjylland. Dagafsnittet har til formål at udrede og behandle skolebørn og unge i alderen 7-17 år med psykiatriske lidelser på hovedfunktionsniveau. Et forløb i dagafsnittet varer typisk to til seks uger. I denne periode møder patienterne ind på hverdage i dagtimerne fra kl. 8.00-20.00.
Vi er ca. 25 tværfagligt sammensatte medarbejdere, og tilsammen har vi fokus på at sikre patienter og deres pårørende et sammenhængende forløb, hvor høj faglighed er til stede hele vejen. Vi har desuden et stort fokus på personaleledelse og det gode arbejdsmiljø, hvor arbejdstid og opgaver vedvarende har sammenhæng. Vi ønsker en arbejdsplads, hvor både rekruttering og tilknytning af de gode erfarne medarbejdere vægtes højt.
Som ledende overlæge vil du blive en del af BUA´s ledergruppe på 25 ledere med fokus på, hvordan vi som samlet ledergruppe, kan drifte og udvikle BUA til gavn for patienterne. Herunder, hvordan vi harmoniserer vores udrednings- og behandlingstilbud.
Vi tilbyder
- et tæt ledelsessamarbejde med en erfaren oversygeplejerske, hvor ledelsesopgaven løftes i fællesskab
- at du bliver en del af en ledelsesgruppe på ca. 25 ledere, der arbejder sammen om udviklingen af hele BUA, og har nem adgang til hinanden
- mentorordning med leder-intro-program for nye ledere udviklet af ledergruppen i BUA
- en arbejdsplads, som har patient- og medarbejderinddragelse og arbejdsmiljø som vigtige pejlemærker
- en engageret og dygtig personalegruppe
- mulighed for videreuddannelse inden for ledelse
- mulighed for varetagelse af kliniske aktiviteter i begrænset omfang
- et afsnit hvor kvalitet i både udredning og behandling er af stor betydning
- flotte fysiske rammer i naturskønne omgivelser
- en dygtig afsnitsledelsessekretær, som understøtter opgaveløsningen for den ledende overlæge og oversygeplejerske.
Der kan forventes ansættelsessamtaler d. 22. oktober.
Ud over en motiveret ansøgning skal du udfylde et skema til faglig bedømmelse.
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller.
I Region Midtjylland sker den faglige bedømmelse ud fra ”Retningslinjer for faglig bedømmelse af ansøgere til speciallægestillinger i Region Midtjylland” Vær dog opmærksom på, at besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren. Det er altså ikke tilstrækkeligt at vedhæfte skemaet til bedømmelse af lægefaglige kompetencer.
Læs funktionsbeskrivelsen her.
Du kan søge jobbet ved at klikke på "Send ansøgning" og følge anvisningerne.
Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV), evt. autorisation og speciallægeautorisation (angiv aut. ID). De vedhæftede filer skal være i pdf- eller word-format.
Hvis du har yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsledelsen eller oversygeplejersken i afsnittet. Chefpsykolog Christina Vingborg på tlf. 6163 8957 eller oversygeplejerske Pia Riis Kolding på tlf. 2116 2676.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børne- og straffeattest og en tilfredsstillende autorisation.
Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA)
BUA er en afdeling på Aarhus Universitetshospital med afsnit i Skejby, Viborg og Gødstrup. Vi varetager tværfaglig udredning og behandling af børn og unge fra 0-18 (21) år med psykisk sygdom og udviklingsforstyrrelse. I udredning og behandling inddrager vi også patientens familie, netværk, evt. andre hospitalsafdelinger og kommuner i regionen.
BUA består af 4 stationære afsnit og 8 kliniske afsnit fordelt i Skejby, Viborg og Gødstrup samt en forskningsenhed og et lægesekretærafsnit i Skejby. Den overvejende del af behandlingen sker ambulant. BUA dækker fire hovedområder: Småbørn, Skolebørn, Unge samt Spiseforstyrrelser. Personalet udgøres af læger, sygeplejersker, psykologer, pædagoger, socialrådgivere med flere.
Afdelingen modtog i 2025 5.212 eksterne henvisninger og havde kontakt med ca. 9.500 unikke cpr.nr. Afdelingen havde i 2025 et nettobudget på 330 mio. kr. og pr. 1/12-2025 571 årsværk fordelt på 634 medarbejdere.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Lotte Serwin
LOTSER@rm.dk
+4524982316 - Adresse
Søndersøparken 15, 8800 Viborg, Danmark, 8800 Viborg - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66913 - Quick-nr.
497782 - Indrykningsdato
06-10-2026 -
Ansøgningsfrist
20-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Søndersøparken 15, 8800 Viborg, Danmark, 8800 Viborg -
Kontaktperson
Lotte Serwin
LOTSER@rm.dk
+4524982316 - Stillingstype
Ledende overlæge - Speciale
Psykiatri - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-11-2026 - Regionens jobnr.
66913 - Quick-nr.
497782 - Indrykningsdato
06-10-2026 -
Ansøgningsfrist
20-10-2026