Region Syddanmark
Beriderbakken 4, 7100 Vejle
Overlæge med særlig funktion inden for prostatacancer
Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus – Patienternes Kræfthospital
En attraktiv og krævende stilling som overlæge er ledig for den rette til besættelse 1. januar 2027 eller efter aftale. Vejle Sygehus er Patienternes Kræfthospital, og ansøgeren skal mestre en patientcentreret tilgang, have øje for pårørende og medvirke til at give behandling på en professionel måde og på højeste niveau efter nationale og internationale standarder. Vi har et mål om at arbejde for lighed i sundhed uanset geografi, diagnose og socioøkonomi.
Arbejdsområder og rolle
Stillingen omfatter kliniske funktioner inden for primært medicinsk behandling af prostatacancer, men alle aspekter af den onkologiske behandling af prostatacancer skal kunne varetages. Yderligere skal ansøger mestre håndtering af akutte onkologiske tilstande til alle cancersygdomme samt håndtering af komplikationer og bivirkninger til onkologisk behandling.
Som overlæge på afdelingen er man rollemodel for alle øvrige ansatte og skal bidrage til trivsel, udvikling, forskning, uddannelse og høj klinisk kvalitet.
Overlægestillingen ønskes besat med en speciallæge i klinisk onkologi. Der lægges vægt på klinisk erfaring med patientgruppen og relevant efteruddannelse. Forskningserfaring og dokumentation af samme vil være central for afdelingens forskningsbaserede tilgang til kliniske problemstillinger, ligesom kompetencer inden for kommunikation og samarbejde er vigtige. Der skal være dokumenteret uddannelse inden for ledelse og Den Syddanske Forbedringsmodel – eller ansøger skal være indstillet på at erhverve sig disse kompetencer.
Afdelingen består af
- Et sengeafsnit med 15 onkologiske sengepladser for patienter med komplikationer til kræftbehandling
- Enhed for lindrende behandling med hjemmekørende og interne funktioner samt et sengeafsnit med 10 palliative pladser
- En stråleterapiafdeling med fem lineære acceleratorer (der gives ca. 28.500 strålebehandlinger årligt)
- Et ambulatorium med ca. 35.000 besøg årligt
- En klinisk forskningsenhed med 11 projektsygeplejersker, forskningssekretærer og statistiker
- Patienthotel
Onkologisk Afdeling har ca. 300 ansatte og varetager den ikke-kirurgiske cancerbehandling for patienter i området. Vejle Sygehus er udpeget til at være specialsygehus med særligt fokus på kræftbehandling. Sygehuset er gentagne gange udnævnt til landets bedste kræfthospital.
Lægemæssigt er vi nu bemandet med 6 ledende overlæger, 10 overlæger, 14 speciallæger, 4 1.reservelæger, 15 reservelæger og en cheflæge.
Afdelingen indgår i speciallægeuddannelsen i klinisk onkologi med både introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb, ligesom der er lægestuderende og farmaceutstuderende på ophold.
Afdelingen har en betydelig forskningsaktivitet. Forholdene er gode til investigatorinitieret forskning, implementeringsforskning, laboratoriebaserede undersøgelser og industrisponserede studier pga. det store patientantal og en effektiv forskningsenhed. Der er desuden tilknyttet to professor, 6 ph.d.-studerende, 3 lektorer og post.doc.-kandidater.
Der er beredskabsvagt for afdelingens overlæger primært for telefonisk henvendelse 2-3 gange månedligt.
Løn:
Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til overenskomst mellem Danske Regioner og Foreningen af Speciallæger.
Du kan se funktionsbeskrivelse her.
Vi ser frem til at modtage
1) en motiveret ansøgning
2) CV
3) et udfyldt skema over dine lægefaglige kompetencer inden for de syv lægeroller: skemaet findes her.
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til cheflæge Lars Henrik Jensen, tlf.: 7940 6802.
Ansøgningsfristen er den 25. oktober 2026.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus -
Kontaktperson
Kirsten Bjerre
kirsten.margrete.bjerre@rsyd.dk - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
237375 - Quick-nr.
497794 - Indrykningsdato
06-10-2026 -
Ansøgningsfrist
25-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus - Adresse
Beriderbakken 4, 7100 Vejle -
Kontaktperson
Kirsten Bjerre
kirsten.margrete.bjerre@rsyd.dk - Stillingstype
Overlæge - Speciale
Klinisk onkologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
237375 - Quick-nr.
497794 - Indrykningsdato
06-10-2026 -
Ansøgningsfrist
25-10-2026