Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup

Speciallæge ved Klinik for Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, Glostrup

Vi søger dig, som speciallæge i reumatologi ved Klinik for Led- og Bindevævssygdomme fra d. 1. januar 2027 eller efter aftale.
Dit hovedarbejdssted vil være Rigshospitalet, Valdemar Hansen Vej.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder dig reelt at være med til udvikling af det kliniske læringsmiljø og fremtidens reumatologiske afdeling samt tage del i et spændende og selvstændigt kliniske arbejde med mange facetter.
Så har du lyst til at beskæftige dig med de reumatologiske kerneydelser, udvikle dine kompetencer hen imod en overlægekvalificering og samtidig bidrage til udviklingen af vores forskellige funktioner, er det her en stilling for dig.

Som en del af vores speciallægegruppe, kan vi tilbyde dig

  • Et multifacetteret lærings- samt dynamisk, innovativt arbejdsmiljø, hvor vi ikke er bange for at afprøve nye ideer og afsøge nye muligheder
  • At fokus er på patientforløb, uddannelse, udvikling og forskningsaktiviteter
  • At der arbejdes konkret med værdiskabelse for patienter og pårørende
  • At der er muligheder for spændende og afvekslende opgaver med tværsektoriel kontaktflade
  • At der er mulighed for at tilgodese et fokus på særlige opgaver
  • Et stort, kompetent og engageret kollegafællesskab
  • Et arbejdsmiljø med stor ligeværdighed på tværs af fagligheder
  • En åben dør politik, hvor det er en forventning, at man uanset kompetenceniveau altid søger og yder råd og sparring.
  • Mulighed for fortsat at udvikle sig målrettet indenfor de 7 lægeroller herunder løbende 360 gr feedback, test og sparring.
  • Et grundigt individuelt introduktionsprogram over flere dage med udviklingssamtaler i ansættelsen

Hvem er vi? 
Afdelingen og klinikkens organisation samt arbejdsopgaver:
Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme (RLB) er Region Hovedstadens eneste reumatologiske afdeling/klinik og omfatter desuden en stor rygkirurgisk funktion, som betjener både Region Hovedstaden og Region Sjælland.
De reumatologiske opgaver varetages på flere udefunktioner, en satelitfunktion og Rigshospitalets 2 matrikler. Den rygkirurgiske funktion varetages alene på Rigshospitalet, Valdemar Hansens Vej.
RLB på Rigshospitalet, Valdemar Hansens Vej rummer tre lægelige specialer: ortopædkirurgi, neurokirurgi og reumatologi. Afdelingen er bygget op omkring tværfaglige patientforløb.
Klinik for Led- og Bindevævssygdomme består af en udredningsenhed, et inflammatorisk behandlingsambulatorium, en UL-funktion, et tværfagligt rygambulatorium. Der er ingen reumatologisk sengeafdeling eller senge på matriklen.
Klinikken varetager en tilsynsfunktion på Nordsjællans hospital, den lægelige funktion på SANO Skælskør inkl. visitationen samt konferencer omkring grønlandske patienter med reumatologiske problemer.
De forskellige patientforløb inddrager læger fra alle tre lægelige specialer, plejepersonale, fysioterapi, ergoterapi og andre tværgående afdelinger/professioner i tæt samarbejde med primærsektoren.

Klinikken er landets største reumatologiske funktion og varetager elektiv og subakut afklaring og behandling af reumatologiske patienter i planlægningsområde Syd og Nord – begge Region Hovedstaden.

Klinikkens udredningsenhed varetager udredning af optaqeområdets borgere henvist for reumatologisk sygdom. Desuden varetages udredning af alle patienter fra hele RegionH med mistanke om Sjögren syndrom i tæt samarbejde med Kæbekirurgisk afdeling på RH.
Ligeledes er der opbygget en fast-track klinik for GCA-patienter for en stor del af RegionHovedstaden efter NBV’ens anbefalinger, og der er en effektiv artritisklinik med hurtig udredning som fokus. Klinikken har et bindevævsteam, som følger bindevævspatienter i tæt samarbejde med afdelingens højtspecialiseret klinik på Blegdamsvej.
For patienter med rodtryk eller rygsmerter er der en række forskellige tværfaglige forløb, ligesom der også er fysioterapeut-drevne patientforløb.
Klinikken har i samarbejde med fysioterapeuter Øst Danmarks eneste specialiserede afklaring af scapula alata patienter, hvor der også arbejdes tæt sammen med Neuropatiklinikken på Blegdamsvej.
Som noget særligt varetager behandlingsambulatoriet i tæt samarbejde med Øjenklinikken behandlingen af prednisolonresistente tilfælde af uveitis for hele RegionH samt komplicerede GCA-patienter ligeledes for hele RegionH.
Et udviklingsområde er for tiden de immunterapiudløste reumatologiske bivirkninger, som vi i tæt samarbejde med onkologerne håndterer samt brug af UL-guidens ved rygreumatologien.

Såvel forskningsmæssigt som klinisk er der fokus på RA, spondylartritis, uveitis, storkarsvasculitis, polymyalgia reumatiica, artritis urica og billeddiagnostik i relation her til foruden håndteringen af akutte rygproblemer og tværfaglige indsats for sygemeldte erhvervsaktive rygpatienter.
Der foregår en betydelig forskning i tilknytning til klinikken. Aktuelt er der tilknyttet 4 professorer, og et større antal post doc og PhD-studerende indenfor såvel det læge- som sygeplejefaglige område.
Afdelingen er hjemsted for Danbio og Dansk Reuma Biobank og vi har derfor stort fokus på implementering og løbende udvikling af disse værktøjer.
Vi har også et stort fokus på uddannelse af læger med 2 uddannelsesansvarlige overlæger, 2 UKYL samt en tydelig formaliseret supervisorfunktion, som du også vil blive en del af.
Klinikken har studenterundervisning ved medicinstudiet på Københavns Universitet på flere semestre og der er 10-12 uddannelsesstillinger stigende over de næste år indenfor reumatologien med en klinisk ansat klinisk lektor.
Klinikken rummer derfor helt unikke muligheder for at arbejde med læring og vidensdeling.

Vi forventer i relation til din ansættelse:

  • At du er punktlig og flittig
  • At du optræder som rollemodel
  • At du er opsøgende.
  • At du hele tiden søger at dygtiggøre dig
  • At du lærer at forstå den komplekse organisation, som du er ansat i.
  • At du bidrager betydeligt til den fælles vidensdeling
  • At du udviser stor evne og vilje til IPLS

Kvalifikationer
Stillingen ønskes besat med speciallæge i internmedicin,reumatologi med bred reumatologisk baggrund såvel i forhold til håndtering af patienter med inflammatoriske ledsygdomme, som patienter med degenerative tilstande i ryggen.

Arbejdsforhold
Som speciallæge forventes det, at du tager del i de fleste af de kliniske opgaver og samtidig søger at udvikle dine kompetencer hen imod en overlægekvalificering.
Som speciallæge indgår du i afdelingens almindelige kliniske drift på Rigshospitalet, Valdemar Hansens Vej. Du skal ved vakancer fx ferier kunne træde til enkelte dage på Nordsjællands Hospital i en tilsynsfunktion.
Du kan læse mere i basis-stillingsbeskrivelse for speciallæger (kan rekvireres).
Som speciallæge forventes det, at du tager initiativ til udvikling og/eller forskning inden for afdelingens interesseområder og deltager aktivt i uddannelsen af de yngre læger.

Vagtforpligtelse
Stillingen er aktuelt vagtfri.                                               

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved kontakt til ledende overlæge Jens Lykkegaard 3863 2658 eller email: jens.joergen.lykkegaard@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsesvilkår og aflønning sker i henhold til den mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger indgåede overenskomst.

Rigshospitalet Hospital og Hillerød Hospital er røgfrit. Rygning tillades ikke på hospitalernes område.

Ansøgning
Ansøgning skal tage afsæt i Sundhedsstyrelsens nyeste beskrivelse af de 7 lægeroller (sept. 2026) inkludere autorisationsnummer og stiles til Klinikledelsen, Afdelingen for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, Rigshospitalet, Valdemar Hansensvej 13, Rød opgang, 9. sal, VRR29, 2600 Glostrup.

Ansøgningen skal være hospitalet i hænde senest d. 23. oktober 2026.

Der afvikles samtaler d. 27. oktober 2026 mellem kl. 8 og 16.

 

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Kontaktperson
    Jens Jørgen Lykkegaard
    jens.joergen.lykkegaard@regionh.dk
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271060
  • Quick-nr.
    497826
  • Indrykningsdato
    07-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Rigshospitalet, Glostrup
  • Adresse
    Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Jens Jørgen Lykkegaard
    jens.joergen.lykkegaard@regionh.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Reumatologi
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271060
  • Quick-nr.
    497826
  • Indrykningsdato
    07-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    23-10-2026
På baggrund af dette job