Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre

Ledende overlæge til Akutmodtagelsen, Hvidovre Hospital

  • Vil du være med til at sætte retningen for fremtidens Akutmodtagelse på Hvidovre Hospital?

Vi søger en ledende overlæge, der har lyst til at udøve ledelse og samtidig være med til at forme udviklingen af en moderne akutmodtagelse.

Vi har nu været i vores nye akutmodtagelse i godt 2 år. Direktionen på hospitalet har besluttet at ændre på den måde, vores organisation er opbygget. Vi ønsker en ”skarpere” akutmedicinsk profil, hvor akutmedicineren står i front. Dette skal indebære lægelig visitation og triagering, akut behandling, stabilisering og udredning af alle akut indlagte patienter, før vi visiterer dem til et speciale på Hvidovre Hospital.

Vil du hjælpe os med denne transformation og har du evt. erfaring med dette, så er du måske vores nye ledende overlæge i akutmodtagelsen.

Stillingen er ny i sin nuværende form, og du får derfor ikke bare en funktion – du får mulighed for at være med til at forme den.

En moderne Akutmodtagelse i udvikling
Vi arbejder målrettet med at skabe sammenhængende og tidsstyrede patientforløb og samtidig skabe gode rammer for uddannelse, forskning og et godt arbejdsmiljø. Udvikling og implementering af nye og forbedrede arbejdsgange er derfor en vigtig del af vores hverdag.

Akutmodtagelsen får desuden en central rolle i implementeringen af beslutningerne fra Sundhedsråd Amager og Vestegnen og udviklingen af det ”udadvendte hospital”. Det er en stor og spændende opgave, som vil få betydning for både vores samarbejde på tværs af hospitalet og vores måde at arbejde med patientforløb på.

Vi har speciallæge-bagvagt i tilstedeværelse 24/7/365, understøttet af velfungerende tværfaglige teams, som bidrager til visitation, patientflow og logistik i en travl afdeling. Vores yngre læger arbejder superviseret.

Fra årsskiftet har hospitalet også en døgndækkende intern mediciner i fysisk tilstedeværelse i akutmodtagelsen udover vores bagvagt.

En ledelsesstilling med plads til at sætte retning
Du bliver en central del af afdelingens ledelsesteam og får tæt samarbejde med cheflægen, de øvrige ledende overlæger samt resten af ledergruppen i afdelingen.

Som ledende overlæge refererer du til den samlede afdelingsledelse, men administrativt og lægefagligt til cheflægen i Akutmodtagelsen. Du er medansvarlig for den lægefaglige og kliniske patientbehandling inden for dit funktionsområde.

Vi ønsker at give stillingen ledelsesmæssig tyngde, og derfor afsættes funktionstid til ledelse.

Der indgår personaleledelse i stillingen, men ikke økonomiansvar.

Dine vigtigste opgaver
Som ledende overlæge får du blandt andet ansvar for:

  • Ledelse: Ansvar for drift, arbejdsmiljø og trivsel.
  • Kvalitet: Medvirke til at sikre høj faglig kvalitet, gode patientforløb og relevante retningslinjer.
  • Udvikling og strategi: Bidrage til afdelingens strategiske udvikling samt drive og implementere nye arbejdsgange.
  • Samarbejde: Styrke det tværfaglige samarbejde og samarbejdet med hospitalets øvrige specialer.
  • Uddannelse: Bidrage til undervisning og supervision af yngre læger.
  • Klinisk arbejde: Deltage i patientbehandling og vagtfunktion.

Vi tilbyder

  • En ledelsesfunktion med mulighed for at sætte retning.
  • Et hospital og en afdeling med store ambitioner på akutområdet.
  • Mulighed for at præge udviklingen og integrationen mellem Akutmodtagelsen og det øvrige hospital.
  • Tæt faglig sparring med cheflægen og de øvrige ledende overlæger.
  • Mulighed for indflydelse på sammensætningen af dine arbejdsopgaver.
  • Mulighed for relevant efteruddannelse.
  • Mulighed for deltagelse i forskning.
  • En afdeling med fokus på godt samarbejde, trivsel og et godt arbejdsmiljø.

Vi forestiller os, at du

  • Har interesse for ledelse og gerne ledelseserfaring.
  • Har visioner for udviklingen af specialet akutmedicin.
  • Er speciallæge i et relevant speciale – gerne akutmedicin, intern medicin, anæstesiologi eller geriatri.
  • Har erfaring med modtagelse af akutte patienter.
  • Har erfaring med implementering og forbedringsarbejde
  • Er god til at kommunikere og samarbejde på tværs
  • Har erfaring med at lede behandlingsteams og skabe overblik over patientflow
  • Kan være en faglig og menneskelig rollemodel for læger, sygeplejersker og øvrige medarbejdere.
  • Motiveres af undervisning og supervision af yngre kolleger.

Arbejdstilrettelæggelse
Du indgår i bagvagtsfunktionen for vagtholdet bestående af mellemvagter og KBU-læger. For stillingen tilstræber vi en reduceret hyppighed af a/n-vagter sammenlignet med afdelingens øvrige speciallæger.

Akutmodtagelsen
Akutmodtagelsen består af:

  • Skadespor med 16 lejer til skadestuepatienter.
  • Traumestue med 3 traumelejer.
  • Vurderingsspor med 12 sengestuer og 8 lejer. Her håndterer vi medicinske og kirurgiske, patienter med en forventet opholdstid på mindre end 6 timer.
  • 70 sengestuer fordelt på 3 akutafsnit. Alle indlæggelser på 6-48 timer modtages her.

I tilknytning til Akutmodtagelsen har vi en billeddiagnostisk enhed med 2 ultralydsrum, 2 røntgenrum, 2 CT-scannere og 1 MR-scanner, som understøtter den akutte billeddiagnostik.

I afdelingen er der 11 speciallæger, 8 HU-læger og 4 introlæger. Speciallæger og yngre læger fra hospitalets øvrige specialer har desuden faste funktioner i Akutmodtagelsen. Derudover er der 220 sygeplejersker, 70 sekretærer og et større antal timelønnede.

Patienterne visiteres ud fra deres symptomer og forventet varighed af behandling. Forventet behandlingsvarighed på 0-6 timers bliver håndteret i skadeafsnittet eller vurderingssporet. Hvis den forventede behandlingsvarig vurderes til 6-48 timer eller længere starter patienten i vores akutafsnit.

I alt modtages ca. 300 patienter i døgnet på Hvidovre Hospital og ca. 50 patienter i Akutklinikken på Glostrup Hospital som også hører under Akutmodtagelsen.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og løn sker efter gældende overenskomst.

Tiltrædelse: Efter aftale
Ansøgningsfrist: 01.11.2026
Samtaler: 09.11.2026 om eftermiddagen

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

Cheflæge Christian Rasmussen
Tlf. 21 24 83 41

Chefsygeplejerske Hanne Højland Keller
Tlf. 21 29 76 36

Om Amager og Hvidovre Hospital
Amager og Hvidovre Hospital er et akuthospital i Region Hovedstaden. Hospitalet har netop etableret en neurologisk afdeling, fusioneret med psykiatrien og overtager kommunale opgaver fra årsskiftet. Samlet er vi næsten 7.000 ansatte. Det akutte optageområde er hele den sydlige del af København med mere end 600.000 borgere.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Kontaktperson
    Christian Erik Rasmussen
    Christian.rasmussen.02@regionh.dk
    21248341
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271086
  • Quick-nr.
    497901
  • Indrykningsdato
    08-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Hvidovre Hospital
  • Adresse
    Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre
  • Kontaktperson
    Christian Erik Rasmussen
    Christian.rasmussen.02@regionh.dk
    21248341
  • Stillingstype
    Ledende overlæge
  • Speciale
    Akutmedicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271086
  • Quick-nr.
    497901
  • Indrykningsdato
    08-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2026
På baggrund af dette job