Molekylær Medicinsk Afdeling
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Overbioanalytiker til Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA), Aarhus Universitetshospital
Vil du stå i spidsen for en stærk bioanalytikergruppe og være med til at udvikle fremtidens molekylære diagnostik?
Molekylær Medicinsk Afdeling (MOMA) søger en engageret og udviklingsorienteret overbioanalytiker, der sammen med afdelingens øvrige ledelse vil tage ansvar for den daglige drift og den fortsatte udvikling af en højteknologisk afdeling i vækst.
MOMA arbejder i krydsfeltet mellem diagnostik, forskning og personlig medicin. Vi udfører avanceret molekylær diagnostik baseret på blandt andet DNA- og RNA-sekventering og arbejder løbende med implementering af nye teknologier og diagnostiske muligheder.
Din rolle som overbioanalytiker
Som overbioanalytiker får du det formelle personaleansvar for den del af bioanalytikergruppen, der aktuelt består af 30 bioanalytikere og laboranter. Du refererer til afdelingsledelsen og får en central rolle i MOMAs funktionslederkreds sammen med afdelingens fem funktionsledere.
Det betyder, at du både har et tydeligt ledelsesansvar for bioanalytikergruppen og et medansvar for MOMA som samlet afdeling. I funktionslederkredsen bidrager du til fælles prioriteringer og beslutninger om drift, udvikling, ressourcer og organisering på tværs af afdelingen.
Bioanalytikergruppen er organiseret i fire teams med hver sin teamkoordinator. Teamkoordinatorerne driver den daglige drift og bidrager til at skabe overblik over opgaver, bemanding og kompetencer. Som overbioanalytiker sætter du retning og rammer for teamkoordinatorernes arbejde og understøtter dem i deres rolle.
Du skal derfor kunne lede både direkte og gennem andre – og samtidig være en stærk samarbejdspartner for funktionslederne og afdelingsledelsen.
Du skal kunne kombinere sikker drift med udvikling. Det betyder, at du både skal have blik for den daglige opgaveløsning, medarbejdernes trivsel og kompetencer og for, hvordan vi organiserer os bedst muligt i takt med, at teknologi, diagnostik og afdelingens opgaver udvikler sig.
Du får særligt ansvar for
• personaleledelse, trivsel og udvikling af bioanalytikergruppen
• udvikling af bioanalytikernes kompetencer og faglige muligheder
• planlægning, prioritering og løbende udvikling af bioanalytikergruppens ressourcer og kompetencer i samarbejde med de fire teamkoordinatorer
• udvikling og understøttelse af de fire teamkoordinatorer
• organisering og samarbejde på tværs af bioanalytikergruppen
• rekruttering og langsigtet kompetence- og kapacitetsplanlægning
• et godt arbejdsmiljø og et stærkt fællesskab.
Som medlem af funktionslederkredsen skal du
• bidrage til den samlede ledelse og udvikling af MOMA
• samarbejde med de fem funktionsledere om drift, ressourcer og prioriteringer
• bidrage til, at medarbejderressourcer og kompetencer anvendes bedst muligt på tværs
• understøtte implementeringen af nye analyser, teknologier og arbejdsgange
• bidrage til udvikling af organisation og arbejdsprocesser
• medvirke til at sikre en robust kvalitets- og forbedringskultur i bioanalytikergruppen
• være med til at omsætte afdelingens strategi og prioriteringer til handling i hverdagen.
Hvem er du?
Vi søger en bioanalytiker med ledelseserfaring og som har lysten til at lede mennesker i en kompleks og højt specialiseret organisation.
Vi lægger særligt vægt på, at du
• er en tydelig, nærværende og tillidsbaseret leder
• kan skabe retning og samtidig give medarbejdere ansvar og rum til at lykkes
• har organisatorisk forståelse og kan bevare overblikket i en kompleks hverdag
• kan prioritere og træffe beslutninger, også når mange hensyn skal balanceres
• interesserer dig for udvikling af både mennesker, organisation og diagnostik
• kan håndtere uenigheder og konflikter respektfuldt og konstruktivt, og tør tage de svære samtaler, når det er nødvendigt
• arbejder konstruktivt på tværs af fagligheder og professioner
• kommunikerer åbent og tydeligt
• er nysgerrig og udviklingsorienteret, ser nye muligheder og har mod til konstruktivt at udfordre vanetænkning
• bidrager aktivt til en kultur præget af samarbejde, faglighed og gensidig respekt.
Erfaring med molekylær diagnostik, akkrediterede laboratorier eller højteknologiske laboratoriemiljøer er en fordel. Det afgørende er dog, at du har stærke ledelses- og samarbejdskompetencer samt motivation for at udvikle både mennesker og organisation. Lederuddannelse er en fordel.
Om MOMA
MOMA er en tværfaglig afdeling, hvor bioanalytikere, læger, molekylærbiologer, molekylærmedicinere, bioinformatikere, softwareudviklere og forskere arbejder tæt sammen. Afdelingen varetager omfattende molekylær diagnostik for Region Midtjylland og på en række områder også for patienter fra resten af Danmark. Samtidig har vi en betydelig forsknings- og udviklingsaktivitet. Nye teknologier og nye diagnostiske muligheder betyder, at vores opgaver løbende forandrer sig. Derfor har vi brug for en overbioanalytiker, der både kan sikre stabilitet i den daglige drift og være med til at forme den organisation, vi skal være i fremtiden.
Vil du være med til at lede og udvikle de mennesker, der er med til at forme fremtidens diagnostik? Så glæder vi os til at høre fra dig.
For yderligere oplysninger om stillingen kontakt chefakademiker Anne Charlotte Jäger på tlf. 7190 3991 eller cheflæge Ole Halfdan Larsen på tlf. 7845 5300.
Tiltrædelse d. 1. februar 2027. Vi er fleksible i forhold til tiltrædelsesdatoen, og en senere tiltrædelse kan aftales.
Ansøgningsfristen er d. 16. november 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 48.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Anne Charlotte Jäger
ANNJAA@rm.dk
71903991 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
66995 - Quick-nr.
497916 - Indrykningsdato
08-10-2026 -
Ansøgningsfrist
16-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Anne Charlotte Jäger
ANNJAA@rm.dk
71903991 - Stillingstyper
Bioanalytiker - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
66995 - Quick-nr.
497916 - Indrykningsdato
08-10-2026 -
Ansøgningsfrist
16-11-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Hverdagsvagter og faglig bredde – bioanalytikere søges i Silkeborg
Regionshospitalet Silkeborg | Falkevej 3, 8600 Silkeborg
BioanalytikerOpslået
29-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
Overbioanalytiker søges til Blodprøver og Biokemi, Multi 4, AUH
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
BioanalytikerOpslået
29-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
Bioanalytikere (fast + vikariater) ved Laboratorieenheden, Regionshospitalet Randers
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 1, 8930 Randers
BioanalytikerOpslået
07-10-2026Ansøgningsfrist
28-10-2026 -
Bioanalytiker
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
BioanalytikerOpslået
03-09-2026Ansøgningsfrist
08-11-2026 -
Overbioanalytiker til Patologi, Aarhus Universitetshospital
Aarhus Universitetshospital | Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
BioanalytikerOpslået
22-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026