Region Syddanmark
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa
Har du lyst til at arbejde med blodprøvetagning og EKG sammen med engagerede kolleger?
Hvis du har en sundhedsfaglig baggrund eller en årelang erfaring fra sundhedssektoren, trives med korte patientkontakter, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
Hos Blodprøver, Biokemi og Immunologi, Tønder Sygehus har vi brug for en ny kollega i vores blodprøvetagningsambulatorium snarest eller efter aftale.
Lidt om vores afdeling i Tønder
Vi modtager dagligt 60-80 borgere til blodprøvetagning, EKG og/eller belastninger i vores blodprøvetagningsambulatorie. Desuden foretager vi blodprøvetagning og EKG på Medicinsk Dagklinik.
Vi har følgende vagttyper:
Dagvagt (mandag-fredag) kl. 7.30-14.54 eller kl. 7.30-15.30
Forskudt vagt(torsdage) kl. 9.30-17.30
Den daglige drift varetages lige nu af 3 bioanalytikere
Vi er en afdeling med en travl hverdag, hvor vi vægter et godt arbejdsmiljø højt, samtidig med at vi udøver høj kvalitet og god service til både patienter og rekvirenter.
Du vil få kolleger, som er engagerede og bevidste om at løfte i fællesskab.
Dine opgaver hos os
- Blodprøvetagning og EKG optagelse på både ambulante og indlagte patienter.
- Særlige prøvetagninger
- Blodprøver på børn, herunder spædbørn - Belastninger
Vi tilbyder
- En travl hverdag med selvstændigt og udfordrende arbejde
- En arbejdsdag med gode kolleger, hvor vi løfter i fællesskab og hjælper hinanden
- En mulighed for at have mange korte patientkontakter, hvor patienten stadig er i fokus
- Struktureret oplæring i arbejdsfunktionerne
- Mulighed for selv at ønske placeringen af vagter og frihed
- En flad organisation med en lydhør ledelse, der aldrig er langt væk
Vi forventer
- Du har en sundhedsfaglig uddannelse eller baggrund
- Du skal have lyst til at møde mange patienter patienter i løbet af en arbejdsdag
- Du skal kunne lide at have travlt og samtidig kunne mestre at tage en opgave ad gangen
- Du har en god forståelse for, at høj og ensartet kvalitet i prøvetagningerne er basis for, at vi kan aflevere så korrekte analysesvar som muligt
- Du er omhyggelig med udførelsen af dine arbejdsopgaver
- Du har overblik til at kunne prioritere opgaverne i forhold til hinanden og patienternes individuelle behov
- Du er serviceminded, har gode samarbejdsevner og har lyst til patientkontakt
- Du er en god kollega som bidrager til et godt arbejdsmiljø med positiv indstilling og godt humør
Vi håber, at du kan se dig selv i ovenstående og har lyst til at søge en stilling hos os. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål eller ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte chefbioanalytiker Susan Cording tlf.: 28952728 eller mail: susan.cording@rsyd.dk eller bioanalytiker Randi Schmidt Galle tlf.: 79974690 eller mail: randi.schmidt.galle@rsyd.dk
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i overenskomsten for ”Sundhedskartellet – overenskomst 32.17.1” med indplacering under ”Laboranter, laboratorieteknikere og industrilaboranter” medmindre du har mulighed for anden indplacering grundet din uddannelse. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer. Se startløn for stillinger i Region Syddanmark
Vi gør dog opmærksom på i forhold til ovenstående, at vi ikke har indgået overenskomst med FOA, hvorfor løn og ansættelsesvilkår vil ske efter overenskomst mellem Danske Bioanalytikere og Regionernes Lønnings og Takstnævn.
Vi gør desuden opmærksom på, at der vil blive indhentet børneattest for dem som ansættes, idet vi også tager prøver på børn.
Blodprøvetagningen i Tønder er en del af afdelingen Blodprøver, Biokemi og Immunologi i Aabenraa og Sønderborg og du vil derfor få ansættelsessted på en af disse matrikler og med tjeneste i Tønder.
Ansøgningsfrist for stillingen er den 27. oktober 2026 og samtaler forventes afholdt løbende.
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Tønder -
Kontaktperson
Susan Cording
susan.cording@rsyd.dk - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa - Stillingstype
Laborant - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
237412 - Quick-nr.
497972 - Indrykningsdato
08-10-2026 -
Ansøgningsfrist
27-10-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sygehus Sønderjylland, Tønder - Adresse
Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa -
Kontaktperson
Susan Cording
susan.cording@rsyd.dk - Stillingstype
Laborant - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
Snarest muligt - Regionens jobnr.
237412 - Quick-nr.
497972 - Indrykningsdato
08-10-2026 -
Ansøgningsfrist
27-10-2026