Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Ullasvej 8, 3700 Rønne

Speciallæge i geriatri Bornholms Hospital

Vil du være med til at udvikle fremtidens geriatriske tilbud – tæt på patienterne og i et stærkt fagligt fællesskab?

Har du speciale i geriatri og lyst til at arbejde et sted, hvor din faglighed gør en tydelig forskel? På Bornholms Hospital søger vi en speciallæge i geriatri, som vil være med til at videreudvikle vores geriatriske funktion og skabe sammenhængende forløb for en befolkning med en høj gennemsnitsalder. Du vil blive del af et team på to geriatere og engageret plejepersonale og terapeuter.

Her får du mulighed for både klinisk fordybelse, faglig udvikling og tæt tværfagligt samarbejde – i en hverdag, hvor vi kender hinanden og arbejder sammen som ét team.

Hvem er vi?

Bornholms Hospital er regionens mindste akuthospital. Alle medicinske specialer er samlet i én fælles afdeling, hvilket giver særligt gode muligheder for:

  • tæt samarbejde på tværs af specialer
  • korte kommunikationsveje
  • bred klinisk erfaring og fælles ansvar

Vi har et stærkt arbejdsfællesskab og en kultur præget af hjælpsomhed, engagement og faglig nysgerrighed.

Om stillingen

Du bliver en vigtig del af vores geriatriske team, og du får en vigtig rolle i både drift og videreudvikling af området sammen med vores nuværende geriatriske overlæge. Du vil også indgå i vores bagvagtsteam.

Dine hovedopgaver vil bl.a. være:

  • Udredning og behandling af ambulante og indlagte geriatriske patienter, primært på hovedfunktionsniveau
  • Aktiv deltagelse i den igangværende udvikling af den geriatriske funktion, herunder etablering og videreudvikling af dedikerede geriatriske senge
  • Medansvar for at skabe målrettede og helhedsorienterede forløb for en bornholmsk population med høj gennemsnitsalder og ofte kompleks komorbiditet
  • Varierede opgaver med ambulatorium, stuegang og vagtfunktion, som giver en afvekslende og fagligt bred hverdag
  • Supervision og vejledning af vores uddannelseslæger, især de, som er tilknyttet vores geriatriske funktion.

Samarbejde og fagligt netværk

Du bliver ikke alene. Vi har et tæt og formaliseret samarbejde med Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, som giver:

  • Faglig sparring med erfarne geriatriske kollegaer
  • Mulighed for videndeling og fælles udvikling
  • Adgang til et stærkt fagligt bagland

Derudover har vi aftaler med bagvagter fra Rigshospitalet og Bispebjerg, så du altid har mulighed for at konferere i komplekse situationer.

Oplæring, kvalitet og arbejdsmiljø

Vi lægger stor vægt på, at du er godt klædt på til både den geriatriske opgave og bagvagt:

  • Grundig introduktion og følgevagter
  • Ophold i børneakutmodtagelse
  • Kurser i hjertestopbehandling og behandling af kritisk syge børn

Du får desuden:

  • En vigtig rolle i kvalitetsudvikling inden for geriatrien
  • Mulighed for at præge arbejdsgange og patientforløb
  • En vejlederrolle, hvor du bidrager til både faglig og social trivsel
  • Deltagelse i to daglige tværfaglige konferencer

Stillingen kort fortalt

  • Speciallæge i geriatri
  • Fast stilling, 37 timer pr. uge inkl. 1 ugentlig bagvagt
  • Tiltrædelse 1. marts 2027 eller før
  • Mulighed for fleksibelt arbejde

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du:

  • Er speciallæge i geriatri
  • Motiveres af at arbejde med komplekse, ældre patienter
  • Har lyst til at være med til at udvikle en geriatrisk funktion i vækst
  • Trives i et mindre hospital med tæt samarbejde
  • Engagerer dig i uddannelsen af vores yngre læger
  • Bidrager aktivt til et godt og trygt arbejdsmiljø

Hvad tilbyder vi?

  • Billig lejebolig tæt på hospitalet i op til 12 måneder
  • Aktiv personaleforening med sociale arrangementer og træning
  • En hverdag tæt på strand, skov og bornholmsk natur
  • Et meningsfuldt job med høj faglig kvalitet, indflydelse og balance

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for Underordnede læger.

Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk på anden vis.

Ansøgningsfrist: søndag d. 1. november 2026. Ansættelsessamtaler afholdes i uge 45, enten på BOH eller virtuelt.

Oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til geriater overlæge Pedro Prado del Cid på pedro.jose.pardo.del.cid@regionh.dk eller cheflæge Diana Utech Kaiser på tlf. 38 67 19 26,

 

Nysgerrig på jobbet og livet på øen
Du kan møde nogle af vores medarbejdere her og læse mere om vores strategi, særkende og livet på øen: https://www.bornholmshospital.dk/job-og-uddannelse/Sider/default.aspx

Om livet på Bornholm: Bornholm er på mange måder noget særligt. Vi har vandfald, klipper, havets brusen og det fineste sand. Alt sammen inden for kort afstand. Vi nyder øens mange kvalitetsfulde råvarer. Kultur- og fritidslivet markerer sig med musik- og madfestivaller, lokale havkajak- og vinterbadeklubber skyder op, og vi er beriget med imponerende oplevelsesrige gå- og cykelruter. Aldrig længere væk end det er overkommeligt at tage ud i det fri og kombinere hverdagen med fritid, venner og velvære. Og alt dette samtidig med at København og adgangen til storbyen kun er kort tid væk.

Hvis du ikke allerede har kendskab til Bornholm, kan du få gode råd ved at besøge siden www.næstestopbornholm.dk

Læs om Bornholm på facebooksiden ”Næste stop Bornholm”, www.brk.dk eller www.bornholm.info 

 

*Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der ikke har en dansk uddannelse, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis.

 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Kontaktperson
    Diana Utech Kaiser
    diana.utech.kaiser.01@regionh.dk
    38671926
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2027
  • Regionens jobnr.
    271102
  • Quick-nr.
    497975
  • Indrykningsdato
    08-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bornholms Hospital
  • Adresse
    Ullasvej 8, 3700 Rønne
  • Kontaktperson
    Diana Utech Kaiser
    diana.utech.kaiser.01@regionh.dk
    38671926
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Intern medicin: Geriatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-03-2027
  • Regionens jobnr.
    271102
  • Quick-nr.
    497975
  • Indrykningsdato
    08-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Overlæge eller speciallæge til Palliativt Af-snit

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Overlæge & Speciallæge  |  Intern medicin: Geriatri

Opslået
09-09-2026

Ansøgningsfrist
13-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Ved geriatrisk funktion i Geriatrisk og Palliativ afdeling er to speciallægestillinger ledig pr. 1. december 2026 eller efter aftale

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Speciallæge  |  Intern medicin: Geriatri

Opslået
30-09-2026

Ansøgningsfrist
19-10-2026