Region Nordjylland

Region Nordjylland

Højgårdsvej 11, 9640 Farsø

Psykolog til Team og Sengeafsnit for Lindrende Behandling, Farsø

Psykolog

til Team og Sengeafsnit for Lindrende Behandling, Farsø

Gør en forskel, når det betyder allermest

Vil du bruge din faglighed sammen med mennesker, der lever med uhelbredelig sygdom, og med de pårørende, der står ved siden af dem? Vi søger en psykolog til en fast stilling på 30 timer/uge med start 1. januar 2027. Hos os bliver du en del af et tæt tværfagligt fællesskab, hvor den psykologiske indsats er en naturlig del af den samlede lindring.

Dit arbejde hos os

Din kerneopgave er afklarende samtaler og kortere forløb med patienter og pårørende – individuelt, som par eller med hele familien. Samtalerne foregår ambulant i Farsø, under indlæggelse eller som hjemmebesøg. Opgaverne spænder bredt, for eksempel:

  • Psykologfaglig vurdering af komplicerede reaktioner og psykopatologi, samt rådgivning ift. relevante støttemuligheder.
  • udarbejde selvmordsrisikovurderinger og kriseplaner.
  • Støtte og intervention ift. eksistentielle problematikker såsom sorg, meningstab, angst, skyld og skam.
  • Rådgivning til familier, hvor børn og unge er pårørende
     

Du arbejder tæt sammen med sygeplejersker, læger, fysioterapeut, socialrådgiver, præst og sekretær, deltager i tværfaglige konferencer og er sparringspartner i komplekse forløb.

Du støtter også dine kolleger

Som en naturlig del af arbejdet i den specialiserede palliation har du en vigtig rolle i forhold til at understøtte refleksion for dine kollegaer. Du har en vigtig funktion i at støtte personalet, blandt andet gennem debriefing efter svære forløb og refleksionsrum. Du varetager desuden tværfaglig supervision internt i den specialiserede palliation. Afhængigt af dine kompetencer kan du også indgå i monofaglig supervision på tværs af Aalborg Universitetshospital.

Udvikling og praktikvejledning

Du får mulighed for at præge og udvikle det psykologiske tilbud i den specialiserede palliation. Det er også en fast del af stillingen at være praktikvejleder for psykologistuderende, samt at bidrage til undervisning og vidensformidling. Du bliver desuden en del af et monofagligt fællesskab med psykologerne i de øvrige Teams For Lindrende Behandling i Nordjylland.

Vi leder efter dig, der …

  • er uddannet cand.psych. og meget gerne er klinisk psykolog (tidligere autoriseret psykolog) og specialist – eller er godt på vej
  • har erfaring med eller stor interesse for krise, sorg og eksistentielle problemstillinger
  • arbejder struktureret og selvstændigt og samtidig trives i et tæt team
  • har lyst til at vejlede og supervisere
  • er opsøgende i forhold til at udvikle din egen faglighed
  • har kørekort og egen bil
  • arbejder ud fra Region Nordjyllands ITOP-værdier: Indflydelse, Tillid, Ordentlighed og Professionalisme

Om os

Vi er en del af Afdeling for Kræftbehandling, Aalborg Universitetshospital. Det specialiserede palliative sengeafsnit har seks senge, og Team for Lindrende Behandling er udekørende med et kontinuerligt forløb med ca. 70–100 patienter og deres pårørende. Vi har en uformel omgangstone og bruger hinanden på tværs af faggrupper. Vi er uddannelsessted for elever og studerende.

Det praktiske

Fastansættelse, 30 timer om ugen. Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Tiltrædelse 1. januar 2027.

Arbejdssted: Aalborg Universitetshospital, Højgårdsvej 11, 9640 Farsø

Ansøgningsfrist: mandag d. 9/11. Forventet ansættelsessamtaler: mandag d.16/11

Har du spørgsmål?

Så er du velkommen til at kontakte:

Martin Holmgaard Andersen, ledende oversygeplejerske
martin.holmgaard@rn.dk / 22 41 31 43

Eller

Anne Skov Sørensen, psykolog Team for Lindrende Behandling Aalborg
anne.skov@rn.dk / 97661018

Du er også velkommen til at komme forbi til en uformel snak og en rundvisning.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Kontaktperson
    Martin Holmgaard Andersen
    martin.holmgaard@rn.dk
    22517724
  • Adresse
    Højgårdsvej 11, 9640 Farsø
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    144721
  • Quick-nr.
    498045
  • Indrykningsdato
    09-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Aalborg Universitetshospital
  • Adresse
    Højgårdsvej 11, 9640 Farsø
  • Kontaktperson
    Martin Holmgaard Andersen
    martin.holmgaard@rn.dk
    22517724
  • Stillingstyper
    Psykolog
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Deltid over 21 timer
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    144721
  • Quick-nr.
    498045
  • Indrykningsdato
    09-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    09-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Nordjylland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Nordjylland

Neuropsykolog søges til Børne- og Ungeafdelingen

Aalborg Universitetshospital  |  Hospitalsbyen 1, 9260 Gistrup
Psykolog

Opslået
28-09-2026

Ansøgningsfrist
30-10-2026