Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Medicinstuderende assistentstillinger ved Dr. Margrethes Sundhedscenter, Paamiut tilbydes
Region Sermersooq tilbyder en stilling af ca. 4 måneders varighed i Paamiut til medicinstuderende, der har bestået 7. semester. De første 4 uger fra ca. D. 13. september 2027 foregår som intro i Dronning Ingrids Sundhedscenter (DIS) i Nuuk og i umiddelbart forlængelse heraf resterende tid i Paamiut indtil ca. D. 6. januar 2028. Der er ansat to medicinstuderende. De studerende kører i rul, så de ikke starter og fratræder samtidig.
Dronning Margrethes Sundhedscenter i Paamiut er en del af Region Sermersoq med DIS som hovedcenter. Paamiut har ca. 1250 indbyggere. Vi er ansat 4 sygeplejersker, 2 medicinstuderende, sundhedsassistent, fysioterapeut og en række støttepersonale.
DMS minder i dagligdagen om dansk almen praksis, herudover har vi hele døgnet vagtlæge og skadestuefunktion, som varetages af sygeplejerske med telefonisk support fra læge i Nuuk. Steno Diabetes Center er også en integreret del af vores kliniske dagligdag med behandling af Diabetes, hypertension og KOL.
Vi garanterer en udfordrende arbejdsdag, der vil være udviklende både fagligt og personligt.
Forudsætning for en god arbejdsdag er at du evner at indgå i et samarbejde med forskellige faggrupper.
Alle typer af patienter i Paamiut modtages, bliver behandlet eller visiteres enten fra DIS eller DMS.
De første fire uger foregår som intro på DIS i Nuuk. Her vil du blive introduceret til diverse funktioner. Nuuk er en moderne hovedstad midt i den storslåede grønlandske natur, med 20.000 indbyggere. I DIS arbejder flere medicinstuderende, læger, sygeplejersker, sundhedsassistenter, tolke m.m.
Din opgave vil være en blanding af følgende superviserede funktioner:
Telefonvisitation, receptfornyelse for kronikere, patientmodtagelse i skadestue/ambulatorie, hvor du arbejder sammen med sygeplejerskegruppen og den anden medicinstuderende. Der vil være almene konsultationer, øjenundersøgelser, lungefunktions-undersøgelser, blodprøvetagning m.m. Du vil blive relevant klædt på til opgaverne under dit ophold i Nuuk.
Ansøgning
Ansøgning bilagt kopi af relevante bilag skal sendes i PDF-format via www.gjob.dk
Startdato: D. 13. september 2027 eller efter aftale
Ansøgningsfrist: D. 28. november 2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Kontakt
Information om stillingen kan indhentes ved Oversygeplejerske Hanne Nyborg på e-mail: HNY@PEQQIK.GL eller på tlf +299 344442 eller Christian Møller Pedersen på email: CMOP@PEQQIK.GL eller tlf +299 361918
Bolig
Der anvises bolig efter de i Det Grønlandske Sundhedsvæsen til enhver tid gældende regler.
Løn og ansættelse
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder ret til til- og fratrædelsesrejse og bohaveflytning, i henhold til den på tiltrædelsestidspunktet gældende aftale/overenskomst mellem Grønlands Selvstyre og pågældende forhandlingsberettigede organisation.
Timelønnen er fastsat til kr. 152,5 (pr. 6. februar 2023) på hverdage kl. 08:00 - 16:00, med tillæg for arbejde uden for dette tidsrum.
Arbejdstidsnormen er 40 timer/uge.
Statsborgerskab
Såfremt du ikke er nordisk statsborger, gøres der opmærksom på, at ansættelsen er betinget af gyldig opholds- og arbejdstilladelse. Opholds- og arbejdstilladelse kan først ansøges ved aftalt ansættelse.
Det Grønlandske Sundhedsvæsen – Bredde, udfordring og faglig stolthed
Det Grønlandske Sundhedsvæsen hører under Departementet for Sundhed, og er organiseret i 5 regioner, 8 kliniske områder, Landstandplejen, Det Grønlandske Patienthjem og sundhedsvæsenets Driftsområde.
Søger du faglige udfordringer, er du nysgerrig og kan du lide at arbejde bredt, så er et job i Det Grønlandske Sundhedsvæsen noget for dig.
Du kan læse mere om Det Grønlandske Sundhedsvæsen på www.gjob.dk
I Grønland er der rig mulighed for at leve et aktivt fritidsliv. Om sommeren er vandring, hvalsafari, jagt, fiskeri og sejlture oplagte aktiviteter. Vinteren byder på nordlys og masser af skiløb og hvis du bor nord for polarcirklen, kan du køre på hundeslæde. I de større byer findes der masser af kulturliv med sportsklubber, kunstudstillinger, koncerter, cafeer og restauranter. Du kan læse mere om den region jobbet er placeret i på www.peqqik.gl
Se Det Grønlandske Sundhedsvæsens organisationsdiagram
Organisationsdiagram Det Grønlandske Sundhedsvæsen
Det Grønlandske Sundhedsvæsen er en røgfri arbejdsplads.
Vi modtager udelukkende ansøgninger i PDF-format, elektronisk, via Gjob.dk.
Ansøgninger sendt pr. mail vil straks blive slettet for din sikkerhed.
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstype
Læge, Hoveduddannelsesforløb, Introduktionsstilling, Speciallæge - Speciale
Almen medicin & Akutmedicin & Speciallæge - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
13-09-2027 - Quick-nr.
498156 - Indrykningsdato
12-10-2026 -
Ansøgningsfrist
28-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
Fakta
- Arbejdssted
Det Grønlandske Sundhedsvæsen -
Kontaktperson
Rekrutterings afdelingen
rekruttering@peqqik.gl - Stillingstype
Læge & Hoveduddannelsesforløb & Introduktionsstilling & Speciallæge - Speciale
Almen medicin & Akutmedicin & Speciallæge - Ansættelsesform
Tidsbegrænset periode - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
13-09-2027 - Quick-nr.
498156 - Indrykningsdato
12-10-2026 -
Ansøgningsfrist
28-11-2026