Region Sjælland

Region Sjælland

Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg

Sygeplejerske søges til OPUS Team Syd – 37 timer om ugen med mulighed for forlængelse

Drømmer du om at gøre en forskel for unge voksne med psykose eller skizotypi? Motiveres du af relationsarbejde, recovery og et tæt samarbejde med patienternes familie, netværk og tværfaglige samarbejdspartnere? Så er det måske dig, vi søger til OPUS Team Syd i Vordingborg.

Vi søger en sygeplejerske til en tidsbegrænset stilling på 37 timer om ugen i 3 måneder med mulighed for forlængelse.

Hvem er vi?

OPUS Team Syd er et ambulant team med base i naturskønne omgivelser på halvøen Oringe i Vordingborg. Vi varetager behandlingen af unge voksne i alderen 18-35 år, som for første gang får stillet en diagnose inden for psykose- og skizofrenispektret.

Teamet dækker kommunerne Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland, og din daglige arbejdsgang vil tage udgangspunkt i Vordingborg.

Vi er et tværfagligt team bestående af sygeplejersker, pædagog, ergoterapeut, socialrådgiver, peermedarbejder, sekretær, ledende overlæge og oversygeplejerske. Vi har et højt fagligt niveau og et fælles mål om, at hjælpe vores patienter med at skabe et meningsfuldt liv, med mulighed for deltagelse i uddannelse, arbejde og sociale fællesskaber.

Ambulatoriet har åbent i dagtimerne på hverdage.

Behandling med mennesket i centrum

I OPUS er relationen til patienten og dennes familie en central del af behandlingen. Den enkelte patient får som udgangspunkt tilknyttet en OPUS-behandler gennem to år. Som behandler er du med til at skabe kontinuitet, tryghed og sammenhæng i patientens forløb – også i perioder, hvor det kan være svært at møde op eller tage imod hjælp.

Du fungerer som tovholder og koordinerer behandlingen i samarbejde med patienten, de pårørende og relevante samarbejdspartnere. Sammen arbejder I for, at patienten kan komme sig og genoptage eller påbegynde uddannelse, arbejde og andre meningsfulde aktiviteter i et tempo, der passer til den enkelte.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du er sygeplejerske og at du har lyst til at bruge både din faglighed og din personlighed i arbejdet med unge voksne, der har brug for støtte i en sårbar periode af livet.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Brænder for arbejdet med unge mennesker, deres pårørende og recovery.
  • Trives med relationsarbejde, hvor tålmodighed, vedholdenhed og motivation er vigtige elementer.
  • Har en nysgerrig, anerkendende og respektfuld tilgang til det enkelte menneske.
  • Trives i et tværfagligt samarbejde og kan tænke kreativt i løsningen af opgaverne.

Du behøver ikke nødvendigvis at kunne det hele fra begyndelsen. Vi er interesserede i at høre, hvad du kan bidrage med, og hvilke faglige områder du gerne vil udvikle dig inden for.

Dine arbejdsopgaver

Som sygeplejerske i OPUS Team Syd vil dine opgaver blandt andet kunne omfatte:

  • Kontaktpersonsfunktion med ansvar for et caseload på cirka 16 patienter.
  • Regelmæssige og kontinuerlige kontakter med patienterne.
  • Koordinering af den samlede behandlingsindsats omkring den enkelte patient.
  • Samarbejde med pårørende, netværk og tværfaglige samarbejdspartnere.
  • Kliniske sygeplejeopgaver, herunder behandlingssamtaler samt administration og opfølgning på medicinsk behandling, herunder depotmedicin.

Opgaverne tilpasses dine kompetencer og erfaringer samt teamets aktuelle behov.

Vi tilbyder

  • En spændende mulighed for at arbejde med recoveryorienteret behandling af unge voksne.
  • En hverdag med stor vægt på relationer, faglighed og tværfagligt samarbejde.
  • Engagerede kolleger med forskellige faglige perspektiver.
  • En tidsbegrænset ansættelse på 3 måneder med mulighed for forlængelse.

Ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer om ugen med en ansættelsesperiode på 3 måneder og mulighed for forlængelse.

Arbejdstiden er som udgangspunkt:

  • Mandag-torsdag kl. 08.00-15.30.
  • Fredag kl. 08.00-15.00.

Ansættelse sker efter aftale mellem DSR og Region Sjælland.

Ansøgning og kontakt

Ansøgningsfristen er den 26. oktober 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt løbende.

Sammen med din ansøgning bedes du vedhæfte CV og relevante uddannelsesbeviser.

Har du spørgsmål til stillingen eller lyst til at høre mere om OPUS Team Syd, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Rie Hansen på telefon 21 44 57 73 eller mail riehan@regionsjaelland.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Rie Hansen
    riehan@regionsjaelland.dk
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    056022
  • Quick-nr.
    498161
  • Indrykningsdato
    12-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Færgegaardsvej 15, 4760 Vordingborg
  • Kontaktperson
    Rie Hansen
    riehan@regionsjaelland.dk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Vikariat
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    056022
  • Quick-nr.
    498161
  • Indrykningsdato
    12-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-10-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske i vikariat til intensivt afsnit SL3, Psykiatrien i Slagelse

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Fælledvej 6, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
01-10-2026

Ansøgningsfrist
15-10-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejefaglige vikarer til sygehuse, Region Sjællands Vikarkorps

Holbæk Sygehus  |  Herlufsvænge 14A, 1., 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
15-09-2026

Ansøgningsfrist
05-01-2027

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejefaglige vikarer til Psykiatrien, Region Sjællands Vikarkorps

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Herlufsvænge 14A, 1., 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
15-09-2026

Ansøgningsfrist
05-01-2027

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske søges til 9 måneders barselsvikariat

Filadelfia  |  Visbys Allé 1, 4293 Dianalund
Sygeplejerske

Opslået
23-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Vikar : Sygeplejerske med souscheffunktion til Ældresygdomme G1

Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse  |  Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
30-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026