AFP Team for integreret behandling
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus
Lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling, AFP, AUH
Vil du være det administrative omdrejningspunkt i et tværfagligt behandlingsteam, hvor din indsats har direkte betydning for, at hverdagen fungerer for både patienter og kolleger? Team for Integreret Dobbeltdiagnosebehandling (TIB) på Aarhus Universitetshospital søger en lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator til den daglige drift af teamet.
Om teamet
TIB er et nyt specialiseret behandlingstilbud til voksne med moderat til svær psykisk sygdom, social udsathed og samtidig rusmiddelafhængighed. Tilbuddet er en del af den nationale implementering af integreret dobbeltdiagnosebehandling, og målet er ét samlet behandlingsforløb frem for behandling på tværs af forskellige systemer. Vi arbejder FACT-inspireret med daglige tværfaglige møder og fleksible forløb. Omkring 200 patienter er tilknyttet teamet. Læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere og andre faggrupper arbejder tæt sammen, og du bliver en fast del af det miljø.
Dine opgaver
Din hverdag er præget af mange forskellige, praktiske opgaver, som holder teamet kørende. Du skal blandt andet
- tage imod og videreformidle telefoniske henvendelser fra patienter, pårørende og samarbejdspartnere
- varetage administrative opgaver i form af booking og opdatering af afviklingslister i EPJ
- sikre kvaliteten af dokumentation og registrering i EPJ
- transportbestilling og mødeplanlægning i Pronestor og Outlook
- bestille transport til patienter
- planlægge møder og koordinere kalendere i pronestor og Outlook
- varetage løn- og fraværsregistrering for en del af medarbejdergruppen i PDC Vagtplan
- bidrage til at teamets administrative arbejdsgange er tydelige og velfungerende, i takt med at teamet vokser.
Vi forestiller os, at du
- er uddannet lægesekretær eller sundhedsadministrativ koordinator
- har erfaring med EPJ og er tryg ved digitale systemer
- arbejder struktureret og selvstændigt og har blik for detaljer og kvalitet
- bevarer overblikket, også når telefonen ringer, og der er mange bolde i luften
- trives i et tværfagligt samarbejde og bidrager med godt humør og fleksibilitet.
Hos os får du
- en central rolle i den daglige drift af et engageret team
- en varieret hverdag med mange kontaktflader
- grundig oplæring og kompetenceudvikling inden for dobbeltdiagnoseområdet
- indflydelse på hvordan vi tilrettelægger de administrative arbejdsgange
- et arbejdsmiljø med fokus på faglighed, samarbejde og trivsel.
Praktiske oplysninger
Du får din daglige arbejdsplads i Psykiatrien på Aarhus Universitetshospital. Når oplæringen er gennemført, er der mulighed for hjemmearbejde efter nærmere aftale, når opgaverne og driften tillader det. Stillingen er på fuldtid med arbejdstid primært mandag til fredag kl. 8.00–16.00. Fra det nye år vil der sandsynligvis være én ugentlig arbejdsdag med arbejdstid frem til kl. 18.00.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse d. 1. januar 2027 eller efter aftale. Ansøgningsfristen er d. 1. november 2026, og ansættelsessamtaler finder sted d. 9. november 2026.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst indgået mellem Danske Regioner og HK. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 7847 1840 med attention til lægesekretær Carina Riisberg eller funktionsleder Christina Hostrup.
Vi ser frem til at høre fra dig og læse din ansøgning.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien -
Kontaktperson
Carina Riisberg
carilins@rm.dk
+4578471840 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
67091 - Quick-nr.
498237 - Indrykningsdato
13-10-2026 -
Ansøgningsfrist
01-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard, 175, 8200 Aarhus -
Kontaktperson
Carina Riisberg
carilins@rm.dk
+4578471840 - Stillingstyper
Lægesekretær - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
67091 - Quick-nr.
498237 - Indrykningsdato
13-10-2026 -
Ansøgningsfrist
01-11-2026
Andre job fra Region Midtjylland der minder om dette
-
Lægesekretær eller Sundhedsadministrativ Koordinator til Medicinsk Klinik
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden 35, 8700 Horsens, Danmark, 8700 Horsens
LægesekretærOpslået
13-10-2026Ansøgningsfrist
26-10-2026 -
Sundhedsadministrativ koordinator/lægesekretær søges til Borgernær Sundhed
Regionshospitalet Randers | Skovlyvej 15, 8930 Randers NØ
LægesekretærOpslået
02-10-2026Ansøgningsfrist
22-10-2026 -
Lægesekretær/SAK-kollega til sekretariatet i Afdeling for Depression og Angst på AUH
Aarhus Universitetshospital, Psykiatrien | Palle Juul-Jensens Blvd. 175, 8200 Aarhus, Danmark, 8200 Aarhus
LægesekretærOpslået
02-10-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
Sekretær
Regionshospitalet Gødstrup | Hospitalsparken 15, 7400 Herning
LægesekretærOpslået
12-10-2026Ansøgningsfrist
24-10-2026 -
Bliv lægesekretær/SAK i en afdeling i bevægelse, Hjertesygdomme, Regionshospitalet Horsens
Regionshospitalet Horsens | Strandpromenaden, 35, 8700 Horsens
LægesekretærOpslået
08-10-2026Ansøgningsfrist
22-10-2026