Region Hovedstaden
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev
Akut sygepleje til børn og unge – for dig, der har erfaring og stadig er nysgerrig
Kan du bevare det kliniske overblik, når tempoet stiger – og samtidig møde barnet i øjenhøjde?
Hos os er en vellykket blodprøve ikke nødvendigvis den, der bliver taget hurtigst. Det er den, hvor barnet føler sig set, familien føler sig tryg, og behandlingen lykkes med mindst mulig frygt.
Vi søger en erfaren sygeplejerske, der har lyst til at bringe sin faglighed i spil i en akut og omskiftelig hverdag – og som samtidig deler vores blik på relationen som en vigtig del af den gode sygepleje.
Velkommen til Børne- og Ungemodtagelsen
Vi er en del af Afdelingen for Børn og Unge på Herlev Hospital – en af landets største børneafdelinger.
Vi modtager børn og unge fra 0–17 år med alt fra mindre akutte problemstillinger til alvorlig og kritisk sygdom. Det kræver klinisk blik, prioriteringsevne og evnen til hurtigt at omstille sig, når situationen ændrer sig.
Men høj sygeplejefaglighed står ikke alene hos os.
Vi arbejder ud fra Fundamentals of Care og har fokus på relationen til barnet og familien. Og så arbejder vi målrettet med leg som en sundhedsprofessionel kompetence.
For nogle gange er en sæbeboble, en bamse eller en fjollet lyd det, der gør det muligt at anlægge et PVK, gennemføre en undersøgelse eller skabe ro i en situation, der ellers føles overvældende for barnet.
Hos os er leg ikke en pause fra sygeplejen – den er en del af den.
Vi leder efter dig, der kan bringe noget med ind – og stadig har lyst til at lære
Du er uddannet sygeplejerske og har solid klinisk erfaring. Det kan være fra pædiatrien, en akutmodtagelse, intensiv, anæstesi eller et andet område, hvor du har lært at observere, prioritere og handle, når patientens tilstand ændrer sig.
Vi håber, at du:
- har et stærkt klinisk blik og trives med akutte og komplekse patientforløb
- kan bevare overblikket og prioritere, når flere ting sker samtidig
- har lyst til at bringe din erfaring i spil og bidrage til faglig sparring i hverdagen
- ser barnet og familien som aktive deltagere i forløbet
- er nysgerrig på den legende tilgang – du behøver ikke være ekspert, men du skal have lyst til at prøve
- bidrager til et arbejdsfællesskab, hvor vi spørger, reflekterer og hjælper hinanden.
Vi forventer ikke, at du kan alt om pædiatri fra første dag. Til gengæld forventer vi, at du kommer med en faglig ballast, som du har lyst til både at bruge og bygge videre på.
Hvad får du hos os?
Du får en hverdag med høj faglig kompleksitet og stor variation – og mulighed for at udvikle dig i den akutte pædiatriske sygepleje.
Vi sørger for en struktureret introduktion, introduktionsmentor og buddy-ordning, så du får en god vej ind i både fagligheden og fællesskabet.
Du bliver en del af en afdeling med erfarne og nyere kollegaer, høj faglig ambition, humor og lyst til at udvikle vores sygepleje. Vi tror på, at vi bliver dygtigere, når vi deler vores erfaringer, er nysgerrige på hinandens praksis og tør afprøve nye veje.
Løn- og ansættelsesvilkår
Vi søger en sygeplejerske til en fast stilling på 32 timer om ugen, med dag-, aften- og nattevagter og weekend hver 3. uge. Der er mulighed for dialog om timetal.
Har vi gjort dig nysgerrig?
Så send os din ansøgning og dit CV via linket. Vi holder samtaler løbende.
Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Minna Birk Pedersen på telefon 38 68 99 71.
Du er også velkommen til at kigge forbi. Vi har kaffe på kanden – og viser dig gerne den afdeling, du måske skal være en del af.
Ansættelsesstart er 1. januar 2027 eller efter aftale.
Vi følger gældende overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.
I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungeafdelingen forevises ren børneattest. Ydermere indhentes der referencer på potentielle kandidater til stillingen efter aftale.
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital -
Kontaktperson
Minna Birk Pedersen
minna.birk.pedersen@regionh.dk - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
271211 - Quick-nr.
498257 - Indrykningsdato
13-10-2026 -
Ansøgningsfrist
08-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Herlev Hospital - Adresse
Borgmester Ib Juuls Vej 1, 2730 Herlev -
Kontaktperson
Minna Birk Pedersen
minna.birk.pedersen@regionh.dk - Stillingstyper
Sygeplejerske - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Deltid over 21 timer - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
271211 - Quick-nr.
498257 - Indrykningsdato
13-10-2026 -
Ansøgningsfrist
08-11-2026
Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette
-
Sygeplejerske til Akut Dialyseafsnit
Herlev Hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
02-10-2026Ansøgningsfrist
30-10-2026 -
Vil du bruge hele din sygeplejefaglighed – og samtidig have tid til det menneske, du står overfor?
Rigshospitalet, Glostrup | Valdemar Hansens Vej 1-26, 2600 Glostrup
SygeplejerskeOpslået
30-09-2026Ansøgningsfrist
18-10-2026 -
Er du vores nye sygeplejerskekollega?
Herlev og Gentofte hospital | Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
SygeplejerskeOpslået
23-09-2026Ansøgningsfrist
23-10-2026 -
Sygeplejerske til K3 abdominalcenter K
Bispebjerg og Frederiksberg Hospital | Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
SygeplejerskeOpslået
07-10-2026Ansøgningsfrist
04-11-2026 -
Bliv en del af Akuttelefonen 1813 – vi søger erfarne sygeplejerskerBliv en del af Akuttelefonen 1813 – vi søger erfarne sygeplejersker
Den Præhospitale Virksomhed | Telegrafvej 5, 2750 Ballerup
SygeplejerskeOpslået
02-10-2026Ansøgningsfrist
15-11-2026