Region Sjælland
Lykkebækvej 1, 4600 Køge
SSA til barselvikariat på Led- og knoglekirurgisk sengeafsnit 2 SUH Køge
Social- og sundhedsassistent til barselsvikariat på Led og knoglekirurgi sengeafsnit 2, SUH Køge.
Vil du være en del af et fagligt stærkt, specialiseret miljø, hvor du kun arbejder i 2 vagtlag, og hvor din onboarding er i højsædet?
Er du uddannet SSA, og har du lyst til at gøre en mærkbar forskel for ortopædkirurgiske patienter? Så er du netop den kollega, vi søger til Led og kirurgi sengeafsnit 2 på Sjællands Universitetshospital i Køge. Vi har aktuelt flere på barsel og leder derfor efter SSA’er til vikarstillinger på 6 til 12 måneder i et team præget af højt humør, stærk faglighed og et tæt tværfagligt samarbejde.
Jobbet og dine opgaver
Som SSA hos os får du en central rolle i patienternes forløb. Dine primære opgaver bliver at:
- Varetage pleje og behandling af patienter i den præ- og postoperative fase.
- Monitorere og vurdere patienternes tilstand med høj faglig omhu.
- Samarbejde tværfagligt med læger, sygeplejersker, fysioterapeuter og farmakonomer for at sikre det gode, helhedsorienterede forløb.
- Støtte og vejlede patienter og pårørende i forbindelse med mobilisering og rehabilitering.
- Dokumentere pleje og behandling korrekt med fokus på kvalitet og patientsikkerhed.
Hvem er du?
Vi leder efter en kollega, der bringer både faglighed og engagement med ind på afdelingen. Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent med gyldig autorisation (og gerne minimum 1 års erfaring).
- Er ansvarsbevidst og trives i et miljø med et højt patientflow, hvor du arbejder både selvstændigt og i teams.
- Har gode kommunikationsevner og møder patienter samt pårørende med empati og nærvær.
- Er åben for faglig udvikling og har lyst til at bidrage aktivt til afdelingens fællesskab.
Hvad tilbyder vi dig?
Vi ønsker at passe godt på vores medarbejdere og sikre, at du får en god start og rammer, der fungerer:
| Arbejdstid & Vagter | Du kører kun 2 vagtlag (enten dag/aften eller dag/nat). Weekendvagt svarende til hver 3. weekend i et 2-4 rul. |
| God start (Onboarding) | Skræddersyet onboardingforløb med en erfaren onboardingsygeplejerske, der klæder dig trygt på. Hvor din første måned er en intromåned hvor du altid har en mentor med rundt |
| Arbejdsmiljø | Et imødekommende og stærkt kollegialt fællesskab med højt humør og en hjælpende hånd i hverdagen. |
| Udvikling | Gode muligheder for kompetenceudvikling, intern sparring og deltagelse i relevante kurser. |
Om Ortopædkirurgisk afdeling
Vi er en stor afdeling fordelt på 2 afsnit, som modtager patienter i alle aldre fra både ind- og udland. Vi er på sengeafsnit 2 specialiserede inden for protesekirurgi (hofte, knæ, skulder og albue) samt traumekirurgi (herunder hoftenærefrakturer og diverse brud på over- og underekstremiteter). Vi sætter en ære i at yde omsorgsfuld og professionel pleje, der gør en mærkbar forskel for patienternes livskvalitet.
Vi har indtil for nyligt heddet Ortopædkirurgisk sengeafsnit 3 men er skiftet pr. 1/10 til Led- og knoglekirurgi sengeafsnit 2.
Vil du drikke en uformel kop kaffe?
Har du spørgsmål, eller vil du gerne se afdelingen, inden du søger? Du er mere end velkommen til at kigge forbi til et uformelt kaffemøde.
Kontakt oversygeplejerske Laus Lyving på tlf. 21593440 eller mail laly2regionsjealland.dk for en uforpligtende snak.
Ansættelsessamtaler: Vi holder samtaler løbende.
Startdato: Fleksibel opstart efter aftale.
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Sjællands Universitetshospital
Sjællands Universitetshospital er Danmarks nyeste universitetshospital med aktiviteter i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi er et modigt og udadvendt universitetshospital, hvor vi hver dag arbejder for at skabe et sammenhængende sundhedsvæsen og større lighed i sundhed for borgerne i regionen.
Vores optageområde er præget af flere borgere med kronisk sygdom og sociale udfordringer end landsgennemsnittet. Derfor arbejder vi målrettet med innovation, nye samarbejdsformer og løsninger, der bringer behandling tættere på borgerne.
Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads, hvor samarbejde på tværs, høj faglighed og løbende forbedringer er en naturlig del af hverdagen. Vores ledelsesværdier er nytænkning, følgeskab, ordentlighed og fællesskab, og de sætter retning for, hvordan vi arbejder, udvikler os og skaber gode resultater – for både borgere og medarbejdere.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge -
Kontaktperson
Laus Lyving
laly@regionsjaelland.dk
21593440 - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
056075 - Quick-nr.
498258 - Indrykningsdato
13-10-2026 -
Ansøgningsfrist
15-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Sjællands Universitetshospital, Køge - Adresse
Lykkebækvej 1, 4600 Køge -
Kontaktperson
Laus Lyving
laly@regionsjaelland.dk
21593440 - Stillingstyper
Social- og sundhedsassistent - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-12-2026 - Regionens jobnr.
056075 - Quick-nr.
498258 - Indrykningsdato
13-10-2026 -
Ansøgningsfrist
15-11-2026
Andre job fra Region Sjælland der minder om dette
-
Social - og sundhedsassistent i vikariat til Afdeling for Børn og Unge SUH, Nykøbing F
Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. | Ejegodvej 63, 4800 Nykøbing Falster
Social- og sundhedsassistentOpslået
09-10-2026Ansøgningsfrist
13-11-2026 -
Bliv en del af Region Sjællands eget vikarkorps – nu også på Socialområdet!
Socialområdet Elsehus | Skelbakken 9, 2690 Karlslunde
Social- og sundhedsassistentOpslået
04-08-2026Ansøgningsfrist
18-01-2027