Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev

Erfaren sundhedsfaglig konsulent til kvalitet og sammenhængende patientforløb

Vil du være med til at skabe bedre og mere sammenhængende forløb for patienterne?

I forbindelse med sundhedsreformen står sundhedsvæsenet over for en omfattende omstilling, hvor flere opgaver skal løses tættere på borgerne og i et stærkere samarbejde mellem hospitaler, kommuner og almen praksis. Det stiller krav til robuste patientforløb, høj kvalitet i opgaveløsningen og en målrettet udvikling af den daglige drift.

Derfor søger vi en erfaren sundhedsfaglig konsulent til Enhed for Kvalitet og Patientforløb, som kan udvikle og implementere løsninger i den kliniske hverdag. Du får en central rolle i arbejdet med kvalitetsudvikling og tværsektorielt samarbejde på Herlev og Gentofte Hospital. Du skal i tæt samarbejde med de kliniske miljøer kunne omsætte udviklingsbehov til konkrete forbedringer, som skaber værdi for patienterne.

Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Drive og koordinere udviklings- og implementeringsprojekter
  • Understøtte kvalitetsudvikling i klinikken og forbedre arbejdsgange og patientforløb
  • Styrke kvaliteten af plejeforløbsplaner i samarbejde med kliniske afdelinger og kommuner
  • Facilitere møder, workshops og tværgående udviklingsprocesser
  • Udvikle sammenhængende patientforløb på tværs af hospital, kommuner og almen praksis
  • Bidrage til ledelsesbetjening og øvrige drifts- og udviklingsopgaver

Du får en bred kontaktflade og kommer til at samarbejde med både kliniske ledelser, medarbejdere, kommunale samarbejdspartnere og almen praksis.

Vi søger dig, som

  • Har en sundhedsfaglig uddannelse, gerne som sygeplejerske, og en relevant kandidatuddannelse, fx cand.cur., MPH eller cand.scient.san.
  • Har erfaring med kvalitets- og udviklingsarbejde på hospital
  • Har erfaring med tværsektorielt samarbejde
  • Er analytisk stærk og kan skabe overblik over komplekse problemstillinger
  • Har erfaring med projektledelse og koordinering af tværgående indsatser
  • Er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt

Vi lægger særligt vægt på, at du

  • Har erfaring fra klinisk praksis og forståelse for de vilkår, som medarbejdere og ledere arbejder under
  • Er en stærk facilitator, der kan samle forskellige fagligheder og skabe fremdrift i processer
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og følger opgaver til dørs
  • Har gode samarbejdsevner og kan navigere i en kompleks organisation med mange interessenter
  • Trives i krydsfeltet mellem drift, udvikling og implementering

Hvem er vi?
Herlev og Gentofte Hospital er et af Danmarks største akuthospitaler og et af de nationale kræftcentre. Hospitalet dækker adskillige store specialer, har flere højtspecialiserede funktioner og har forskning på internationalt niveau. Vi er ca. 7.700 medarbejdere med et årligt budget på knap 6 mia. kr.
Afdelingen Kvalitet, Sammenhæng og Udvikling ligger på Gentofte Hospital og består af to enheder med i alt 35 medarbejdere: Enhed for Kvalitet og Patientforløb samt Enhed for Forskning, Innovation og Digitalisering.

Enhed for Kvalitet og Patientforløb understøtter hospitalets afdelinger og direktion inden for tværsektorielt samarbejde, patientsikkerhed, kvalitets- og forbedringsarbejde samt patient- og pårørendeinddragelse.

Vi tilbyder en stilling på en travl og løsningsorienteret arbejdsplads præget af faglig stolthed og mod på forbedring. Sammen med hospitalets øvrige stabe, kliniske afdelinger og regionens andre hospitaler og centre arbejder vi målrettet på, at vores patienter og medarbejdere føler sig godt behandlede. I enheden har vi engagerede medarbejdere og et uformelt og konstruktivt arbejdsklima.

Arbejdstid, vilkår og ansøgningsfrist
Stillingen er fast med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Vi har flekstid og mulighed for hjemmearbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår vil som udgangspunkt ske jf. AC- eller DSR-overenskomsten. Der er mulighed for at forhandle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.

Vi har kontorer på Gentofte Hospital. Der vil dog være mødeaktivitet og lignende på Herlev Hospital og hos kommunerne i hospitalets planområde.

Stillingen ønskes besat den 1. januar 2027 eller hurtigst muligt derefter.

Ansøgningsfristen er onsdag den 4. november 2026. Første samtaler forventes holdt i uge 46 og eventuelle 2. samtaler i uge 47.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til enhedschef Trine Riis på tlf. 25 31 82 00.
 

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Kontaktperson
    Trine Riis
    trine.riis@regionh.dk
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271212
  • Quick-nr.
    498265
  • Indrykningsdato
    13-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Herlev og Gentofte hospital
  • Adresse
    Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Trine Riis
    trine.riis@regionh.dk
  • Stillingstype
    Administrativ medarbejder
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    271212
  • Quick-nr.
    498265
  • Indrykningsdato
    13-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    04-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Hovedstaden der minder om dette

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sundhedsadministrativ koordinator eller lægesekretær til Ældresygdomme, klinik på Hvidovre Hospital til fastansættelse i dagvagter 37 timer ugentligt

Hvidovre Hospital  |  Kettegård Alle 30, 2650 Hvidovre
Administrativ medarbejder

Opslået
09-10-2026

Ansøgningsfrist
25-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Sundhedsprofessionel med stærk digital profil til Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC)

Steno Diabetes Center  |  Borgmester Ib Juuls Vej 83, 2730 Herlev
Administrativ medarbejder

Opslået
08-10-2026

Ansøgningsfrist
05-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Regionale visitatorer søges til ny funktion

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital  |  Bispebjerg Bakke 23, 2400 København
Administrativ medarbejder

Opslået
30-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

PA for hospitalsdirektøren på Herlev og Gentofte Hospital

Herlev og Gentofte hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Administrativ medarbejder

Opslået
08-10-2026

Ansøgningsfrist
01-11-2026

Jobbet ligger i Region Hovedstaden

Klinisk underviser i fysioterapi

Herlev Hospital  |  Borgmester Ib Juuls vej 1, 2730 Herlev
Administrativ medarbejder

Opslået
09-10-2026

Ansøgningsfrist
11-11-2026