Bedøvelse og Operation Nord
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N
Speciallæge til afsnit med højt specialiseret børne- og obstetrisk anæstesi ved Bedøvelse og Operation Nord, Aarhus Universitetshospital
En stilling som speciallæge ved Bedøvelse og Operation Nord, afsnit OP Øst 3, Aarhus Universitetshospital, er ledig til besættelse pr. 1. februar 2027 eller efter aftale. Stillingen er tilknyttet afsnittet for Børn, Unge og Gravide. Vi søger en fagligt engageret speciallæge, der ønsker at bidrage til behandling, udvikling, forskning og uddannelse inden for både obstetrisk og pædiatrisk anæstesi.
Om AUH
Aarhus Universitetshospital varetager hovedfunktioner, regionsfunktioner og højt specialiserede funktioner for alle specialer. Aarhus Universitetshospital sætter patienten først og ønsker at yde den bedste behandling med respekt for det enkelte menneske. Forskning, uddannelse samt behandling og pleje foregår integreret og efter høje målsætninger og kvalitetskrav. Kvalitetsudviklingen omfatter samtlige funktioner på alle områder i Aarhus Universitetshospital.
Om Bedøvelse og Operation Nord
Afdelingen ledes af en chefsygeplejerske og en cheflæge og består af flere afsnit, hvor den daglige ledelse varetages af en oversygeplejerske og en ledende overlæge: OP øst 3 dækker børn, unge og gravide og har tilhørende Forberedelse/opvågning. Der er samarbejde mellem Kvindesygdomme og Fødsler og alle afdelinger på AUH, hvor der er børn, som skal have foretaget procedurer eller indgreb med anæstesiologisk assistance.
Om OP Øst 3
OP Øst 3 er et højt specialiseret anæstesiologisk afsnit med ansvar for behandling af gravide, fødende, børn og unge. Afsnittet for Børn, Unge og Gravide har en operationsgang med 6 operationsstuer – to stuer dedikeret til obstetrik og fire stuer til børnekirurgi. Der er et tilhørende opvågningsafsnit med 12 døgndækkede pladser. Afsnittet servicerer en af Region Midtjyllands største fødeenheder med 12 fødestuer og cirka 5.000 fødsler årligt. Vi varetager anæstesiologisk behandling af gravide fra hele regionen, herunder kvinder med komplekse medicinske og obstetriske problemstillinger. Årligt udføres omkring 1.000 sectioer, og der anlægges cirka 1.600 fødeepiduraler.
Afsnittet varetager et omfattende børneanæstesiologisk område med anæstesi til cirka 6.200 børn årligt inden for stort set alle kirurgiske specialer på Aarhus Universitetshospital samt ved undersøgelser og procedurer uden for operationsgangen. Afsnittet har derudover dagligt 3-5 udgående teams, der bedøver børn andre steder på AUH (Røntgen, Scanning, DCPT og andre centrale operationsgange). Afsnittet er aktuelt bemandet med 18 speciallæger, og består af operationsafsnit og opvågningsafsnit. Afsnittene ledes af en ledende overlæge og 2 oversygeplejersker. Vi har en stor uddannelsesopgave med medicinstuderende, sygeplejestuderende, hoveduddannelseslæger, anæstesisygeplejerskekursister, og afsnittet har ofte besøg udefra pga. de højt specialiserede funktioner.
Vi søger en speciallægekollega, der har mod på og lyst til at håndtere en bred vifte af anæstesiologiske procedurer og de ofte fagligt komplekse udfordringer, der knytter sig til ovennævnte patientgrupper. En kollega der vil indgå i det daglige arbejde, udfordre og forbedre patientforløbene. Kort sagt søger vi en fagligt nysgerrig kollega, der vil være med til at forme afdelingen Bedøvelse og Operation 3, Aarhus Universitetshospital.
Vi efterspørger følgende kompetencer
- speciallæge i anæstesi
- lysten til og interesse for at arbejde med gravide og med børn og unge og gerne erfaring med disse patientgrupper
- fagligt kompetent og har kendskab til teamsamarbejde
- gode evner for samarbejde og kommunikation, handlekraftig og kommer med godt humør
- interesse for og evt. kendskab at deltage i kvalitetsudvikling og forskningsprojekter.
Du bedes tilkendegive, om du har præferencer for obstetrisk eller pædiatrisk anæstesi.
Vi kan tilbyde
- særdeles godt samarbejdsklima med godt humør og højt til loftet.
- tværfagligt teamsamarbejde i højsædet
- fokus på høj faglig standard
- fokus på fortsat udvikling af de gode patientforløb.
Stillingen er en fuldtidsstilling med to typer vagter. Tilstedeværelsesvagt fra vagtværelse kl. 17.30 - 8.00, og en rådighedsvagt fra hjemmet med ½ times tilkald efter endt dagtid kl. 18. Dagtider kl. 7.30 - 15.15, dog med enkelte dage til kl. 18.00. I weekenden kan man enten have rådighedsvagt i døgnvagt eller tilstedeværelsesvagt kl. 8.00 - 18.00 eller kl. 17.30 – 8.30. Man forventes som udgangspunkt at deltage i begge vagtlag.
Se funktionsbeskrivelsen her.
Din ansøgning
Ansøgers kvalifikationer vil blive bedømt ud fra de 7 lægeroller. Skemaet kan hentes her og skal udfyldes og vedhæftes ansøgningen i PDF-format.
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation.
Har ovenstående vakt din interesse, håber vi, at du sender en motiveret ansøgning. Sidste ansøgningsfrist er Torsdag d. 5. november 2026 og ansættelsessamtaler er planlagt til mandag d. 23. november 2026
Få mere at vide
For nærmere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte cheflæge Karina Bækby Houborg på mail karhou@rm.dk eller på tlf. 2029 2148.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret til samtale.
Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.
Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk.
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital -
Kontaktperson
Karina Bækby Houborg
Karina.Baekby.Houborg@rm.dk
20292148 - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
67077 - Quick-nr.
498272 - Indrykningsdato
14-10-2026 -
Ansøgningsfrist
05-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Aarhus Universitetshospital - Adresse
Palle Juul-Jensens Boulevard 99, 8200 Aarhus N -
Kontaktperson
Karina Bækby Houborg
Karina.Baekby.Houborg@rm.dk
20292148 - Stillingstype
Speciallæge - Speciale
Anæstesiologi - Ansættelsesform
Fast ansættelse - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-02-2027 - Regionens jobnr.
67077 - Quick-nr.
498272 - Indrykningsdato
14-10-2026 -
Ansøgningsfrist
05-11-2026