Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

nordstjernevej 21, 2600 Glostrup

Speciallæge søges til intensivt døgnafsnit B204, for unge i Glostrup

Adresse: Nordstjernevej 21, 2600 Glostrup

Vi søger en engageret speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri, som brænder for udredning og behandling af unge med komplekse psykiske vanskeligheder. Vi varetager højt specialiserede funktioner i psykoser, kompliceret neuro-psykiatri og retspsykiatri under indlæggelse.
Vi søger dig som vil være med til at gøre en forskel for nogle af de mest syge unge i landet i en intensiv ramme. Vores indsats er båret af faglig nysgerrighed, empati og tværfagligt samarbejde.

 

Om afsnittet
B204 er et lukket døgnafsnit for unge i aldersgruppen 14 til 17 år.

Vores indlæggelsestid ligger gennemsnitligt på omkring 40 dage, hvilket afspejler en stor variation i varighed og behov for behandling i vores specialiserede intensive ramme. Vores behandlingstilgang er tværfaglig, bio-psyko-social, hvilket afspejler sig i den måde vi har organiseret os på i afsnittet.
Vi har en bred, tværfaglig personalegruppe, bestående af læger, psykolog, socialrådgiver, fysioterapeut, ergoterapeut, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger.
Vi har fokus på at inddrage forældre, kommunale og ambulante samarbejdspartnere tidligt og kontinuerligt i forløbet. I mange indlæggelsesforløb vil den indledende behandlingsindsats rette sig mod stabilisering af den aktuelle psykiatriske krise, hvorefter udredning, optimering af medicinsk behandling, kognitiv miljøterapi, samtalebehandling og sociale indsatser bliver en gennemgående del af den unges indlæggelse.

Vi har i mange år arbejdet intensivt med forebyggelse og nedbringelse af tvang, og lykkes i mange tilfælde. Vi er optaget af den unges vej videre fra vores afsnit til det modtagende ambulatorium og det ungdomsliv, der skal leves efter udskrivelsen, og gør os umage med at sikre gode overgange og forebygge genindlæggelser.

Vi varetager også ambulant retslig funktion for unge under 18 år, og har et tæt samarbejde med centrets øvrige afsnit og højt specialiserede ambulante funktioner.

Afsnittet ledes af en oversygeplejerske og en ledende overlæge.

Vi har fokus på at skabe et sundt og sikkert arbejdsmiljø sammen med dig. Vi er hinandens arbejdsmiljø, og lægger vægt på et godt tværfagligt og socialt fællesskab.
 

Jobbet
Vi søger dig, som er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og inspireres af arbejdet med svære psykiske lidelser i en intensiv behandlingsramme.

Du bliver en del af en tværfaglig behandler- og personalegruppe som arbejder bio-psyko-socialt med optimering af medicinsk behandling, miljøterapi, samtalebehandling under indlæggelse og opfølgning på sociale støtteindsatser efter udskrivelse. Vores indlagte patienter har komplekse symptomer og behov, og derfor er det vigtigt at vi høster frugterne af vores samlede kompetencer på afsnittet.
Det er derfor vi arbejder teambaseret, og det er vores tværfaglighed og samarbejde, som sikrer den helhedsorienterede indsats, som er afgørende for vores patienter.

Sammen med afsnittets overlæge, ledende overlæge og øvrige behandlergruppe får du en vigtig rolle i at sætte den faglige retning for behandlingsforløbene, sikre kontinuitet i behandlingen, tilbyde sparring til uddannelseslæger og personale og bidrage til afsnittets kvalitetsarbejde og faglige udvikling.
Dertil består dine opgaver på afsnittet i:

  • Diagnostik og behandling af unge med komplekse psykiske lidelser
  • Diagnostik og behandling i ungdomspsykiatriske retslige forløb
  • Ledelse af patientforløb, hvor du er behandlingsansvarlig speciallæge
  • Mødeledelse ved forskellige typer af tværfaglige konferencer
  • Vejledning af uddannelseslæger
  • Bidrage til faglig udvikling i afsnittet, herunder undervisning
  • Bygge bro og skabe integration mellem forskellige faglige perspektiver og i inddragelsen af den unges og forældrenes perspektiver sikre en helhedsorienteret og individuelt tilpasset behandling for vores patienter
  • Bidrage til løsning af specialiserede administrative opgaver, herunder retspsykiatriske erklæringer.


Hvad tilbyder vi
Vi tilbyder en spændende og fagligt udfordrende stilling i et fællesskab, som er præget af ansvar, samarbejde og opmærksomhed både på vores behandlingsmiljø for de unge, og vores fælles arbejdsmiljø.
Vi udfordrer hinanden fagligt og vi har det sjovt sammen. Vi rummer vores patienters udfordringer, og passer på hinanden, så vi kan være der for vores patienter på en både omsorgsfuld, professionel og bæredygtig måde.

Vi prioriterer faglig udvikling både for afsnittet og den enkelte medarbejder. Oplagte muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse kunne være indenfor psykopatologi og psykometri, psykoterapi og retspsykiatri.
 

Hvem er du?
Du er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri med fagligt engagement og interesse for udredning, medicinsk behandling, forståelse for vigtigheden af samtalebehandling og tværfagligt samarbejde i højt specialiserede behandler-teams. Du er måske interesseret i forskning og med sikkerhed interesseret i faglig videreudvikling, undervisning og kvalitetsudvikling.
Du tager ansvar for din del af de resultater vi skaber sammen på afsnittet, din og dine kollegers faglige udvikling og for dit eget og vores fælles arbejdsmiljø og trivsel. Du er en teamspiller og har lyst til arbejde i respekt og øjenhøjde med vores indlagte og deres forældre i en intensiv behandlingsfase præget af svær psykopatologi.
Du formår at være med til at holde håbet for vores patienter, og kan formidle og understøtte vores mange gode behandlingsmuligheder, og samarbejdet med den unge om at få det bedre.
Du er en positiv rollemodel for lægelig behandling, vejledning og omhu.
Du er erfaren eller nyuddannet speciallæge. Det vigtigste er din lyst og dit engagement til at komme og gøre en positiv forskel for vores indlagte patienter.
 

Lidt mere om os:
Klik ind på linket for at høre mere om afsnittet, vores behandlingsarbejde og dagligdagen på B204:

https://vimeo.com/1217303010/4c0e50c3f3?fl=ip&fe=ec

Har du spørgsmål til stillingen eller ønsker du dig en kop kaffe eller en rundvisning på afsnittet:

Kontakt: Thomas Tellier, ledende overlæge

Telefon: 20523856

E-mail: thomas.tellier@regionh.dk
 

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen ønskes besat pr. 1. december 2026 eller efter aftale.

Stillingen er en fuldtidsstilling.

Som speciallæge ansættes du i henhold til overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1

Der er mulighed for at indgå i BUC´s bagvagtslag. Ønsker du dette, kan din afsnitsledende overlæge hjælpe dig med din ansøgning hertil, eller du kan henvende dig direkte til cheflæge for døgn, Marie Louise Max Andersen på email marie.louise.charlotte.max.andersen@regionh.dk.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.
 

Ansøgningsprocedure
Send din motiverede ansøgning med CV, eventuelle bilag, speciallægeanerkendelse, autorisationer mm via linket her på siden. Ansøgningsfrist er d. 10. november 2026.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.
 

Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Kontaktperson
    Thomas Christian Tellier
    Thomas.Tellier@regionh.dk
  • Adresse
    nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    271214
  • Quick-nr.
    498273
  • Indrykningsdato
    14-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • Adresse
    nordstjernevej 21, 2600 Glostrup
  • Kontaktperson
    Thomas Christian Tellier
    Thomas.Tellier@regionh.dk
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Børne- og ungdomspsykiatri
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-12-2026
  • Regionens jobnr.
    271214
  • Quick-nr.
    498273
  • Indrykningsdato
    14-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    10-11-2026
På baggrund af dette job