Region Sjælland

Region Sjælland

Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk

Vi opnormerer og søger sygeplejerske til bostedsteam, Distriktspsykiatrien Holbæk

Vi er så heldige at blive opnormeret og søger derfor en sygeplejerske til vores bostedsteam.

Stillingen er fuldtid, men vi er selvfølgelig åbne for at tale om timeantallet, hvis der er et stort ønske om færre timer. Stillingen er til besættelse pr. 1. januar 2027.

Vi arbejder ud fra F-ACT modellen og har en særskilt modelbeskrivelse for bostedsteamet, et stort fokus på at styrke det gode samarbejde med bostederne, bl.a. i form af samarbejdsaftaler. Derudover tilbyder vi integreret dobbeltdiagnose behandling i en 3 trins implementeringsfase, hvor vi i sommers gik ind i 3. og sidste del af implementeringen af IDD behandling. Vi skal fortsat arbejde med F-ACT modellen og kombinere rusmiddelbehandling ind i de rammer, vi har. F-ACT modellen går ud på at kunne tilbyde en mere fleksibel behandling, hvor vi i højere grad får mulighed for at møde patienten i dennes nærmiljø. Vi har også mulighed for at kunne intensivere behandlingen, hvis patienten bliver ustabil og i ustabile faser vil hele teamet løfte opgaven med at stabilisere patienten. Vi har stort fokus på at fremme vores patienters recovery proces.

Pr. 1. januar 2025 er vi gået i gang med at udvide vores bostedsteam fra at rumme bostedspatienter fra Holbæk, Kalundborg og Odsherred kommune til også at inkludere bostedspatienter fra Slagelse, Ringsted og Sorø kommune og vi er kommet langt i processen om at føle os som et nyt samlet team. Vi mødes fysisk i Holbæk 3 dage om ugen til boardmøde. Teamet er et udekørende team, hvorfor halvdelen af ens samtaler vil foregå ude på bostederne. Vi tilbyder også virtuelle samtaler og ambulante samtaler. Der er et stort fokus på at sikre et godt samarbejde med bostederne, hvorfor sparring og forventningsafstemning løbende vil være en del af dialogen. Du vil være en del af et team bestående af flere faggrupper; der er tilknyttet overlæge, konsulentlæge, specialpsykolog, sygeplejersker, pædagoger, socialformidler, ergoterapeut, sekretærer og peermedarbejder.

Vi arbejder aktivt med Onboarding og det vi hører fra de seneste ansatte er, at det er en varm og god modtagelse man får. Det er et team med en god stemning og alle byder aktivt ind i at skabe god stemning. Der er plads til spørgsmål og sparring med nærmeste kollegaer. Du vil få et introduktionsprogram, mentorordning og planlagte samtaler med nærmeste leder i det første år af din ansættelse.

Dine kvalifikationer

Vi søger sygeplejersker med erfaring. Du skal selvstændigt kunne planlægge og strukturere dit arbejde og samtidig aktivt engagere dig i fællesskabet. Du skal have interesse for at medinddrage patienten, de pårørende og øvrige relevante samarbejdspartnere i behandlingen samt interesse i at arbejde recovery orienteret. Idet vi er meget udekørende er det et krav, at du har kørekort B. Du skal være indstillet på at din primære opgave vil være at være klinisk kontaktperson for ca. 30 patienter.

Vi tilbyder

En engageret personalegruppe med plads til forskelligheder og ”højt til loftet”. Supervision, trivsel og et godt arbejdsmiljø prioriteres højt. Der er muligheder for faglig udvikling, kollegial sparring og tværfaglige konferencer. Du kan arbejde med en høj grad af selvstændighed og har mulighed for at være med til at tilrettelægge din hverdag. Vi kan tilbyde dig en arbejdsplads, hvor vi søger at passe godt på patienterne og på hinanden. I den sammenhæng er det vigtigt, at personalegruppen besidder empati og social forståelse, evner at bevare roen i pressede situationer, prioriterer dialog og hvor smil og humor ofte kan være en god løftestang.

Yderligere informationer

Du er meget velkommen til at komme på et uforpligtende besøg, eller ringe og høre nærmere om stillingen hos ledende overlæge Line Lindhardt, ledende specialpsykolog Mia Rydahl eller oversygeplejerske Katrine Agnete Runge. Der kan indhentes stillings- og funktionsbeskrivelse for stillingen.

Har vi fanget din interesse og lyst til at søge, så send os gerne din ansøgning.

Samtaler afholdes 1. december 2026 i Distriktspsykiatrien Holbæk.

Ansøgningsfrist 26. november 2026.

Her kan du læse mere om Psykiatrien Vest.

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen hører under overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område. I forbindelse med ansættelse i Psykiatrien indhentes reference.

Du bliver en del af Psykiatrien Vest under Midt- og Vestsjællands Hospital:

En organisation i udvikling med ca. 520 ansatte. I Vest er der hovedfunktioner for voksne over 17 år inden for akutmodtagelse, døgn-, og ambulante funktioner. Psykiatrien Vest har derudover specialfunktioner inden for behandling af affektive tilstande, traumatiserede flygtninge, PTSD og oligofreni. Vi har en Fusionsklinik/Steno-diabetes-psykiatrienhed og arbejder specielt tæt sammen med Holbæk og Slagelse sygehuse. Psykiatrien Vest har egen forskningsenhed med en professor i klinisk farmakologi og flere ph.d.-studerende. Derudover indgår vi i en del projekter, der bl.a. skal sikre tættere samarbejde med vores kommuner og politi. Vi arbejder målrettet med at få nedbragt anvendelsen af tvang og her er samarbejdet med somatikken også vigtigt. Vores ønske er en psykiatri med fokus på recovery, inddragelse af patienter og netværk, høj faglighed, etik og uddannelse. Dertil kommer målet med at skabe de bedst mulige læringsmiljøer for vores forskellige uddannelsesforløb for læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter m.m. samt sikre et sundt og sikkert arbejdsmiljø for patienter og medarbejdere.

Ansættelsesområde

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.

Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Kontaktperson
    Katrine Runge
    karun@regionsjaelland.dk
    24920749
  • Adresse
    Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    056104
  • Quick-nr.
    498292
  • Indrykningsdato
    14-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien
  • Adresse
    Rosenvænget 15A, 4300 Holbæk
  • Kontaktperson
    Katrine Runge
    karun@regionsjaelland.dk
    24920749
  • Stillingstyper
    Sygeplejerske
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    01-01-2027
  • Regionens jobnr.
    056104
  • Quick-nr.
    498292
  • Indrykningsdato
    14-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    26-11-2026
På baggrund af dette job

Andre job fra Region Sjælland der minder om dette

Jobbet ligger i Region Sjælland

Operationssygeplejersker til operationsafsnittet, Anæstesiafdelingen, Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved

Midt- og Vestsjællands Hospital, Næstved  |  Ringstedgade 61, 4700 Næstved
Sygeplejerske

Opslået
07-10-2026

Ansøgningsfrist
22-10-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Sygeplejerske med funktion som daglig klinisk vejleder søges til G2

Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse  |  Fælledvej 13, 4200 Slagelse
Sygeplejerske

Opslået
30-09-2026

Ansøgningsfrist
30-10-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Er du vores nye sygeplejerske på Medicinsk Sengeafsnit 6? - SUH Køge

Sjællands Universitetshospital, Køge  |  Lykkebækvej 1, 4600 Køge
Sygeplejerske

Opslået
28-09-2026

Ansøgningsfrist
18-10-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Kvindesygdomme, barsel, amning og akutfunktioner samlet ét sted – er du vores nye kollega?

Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F.  |  Fjordvej 15, 4800 Nykøbing F.
Sygeplejerske

Opslået
07-09-2026

Ansøgningsfrist
16-10-2026

Jobbet ligger i Region Sjælland

Uddannet social og sundhedsassistent eller sygeplejerske søges til nattevagt til lukket afsnit i psykiatrien i de flotteste omgivelser.

Midt- og Vestsjællands Hospital, Psykiatrien  |  Smedegade 16, 4000 Roskilde
Sygeplejerske

Opslået
01-10-2026

Ansøgningsfrist
26-10-2026