Region Hovedstaden

Region Hovedstaden

Marielundvej 25, 2730 Herlev

Lagermedarbejder til fast stilling i Transport og Væskelageret på Region Hovedstadens Apotek

Vil du være med til at levere medicin til hospitalerne i Region Hovedstaden?

Vi søger en medarbejder til pakning af medicin og håndtering af returvarer til hospitalerne, i vores Transport og Væskelager Team på Marielundvej i Herlev.

Region Hovedstadens Apotek indkøber og leverer medicin til hospitaler og psykiatrien i Region Hovedstaden. Transport og Væskelageret er en del af Apotekets Logistikafdeling. Vores primære arbejdsområder er at modtage og pakke væsker, pakke væskevogne og modtage returmedicin, samt returemballage. Arbejdet er fysisk krævende, idet vi plukker medicin fra et traditionelt reollager, og håndterer transportvogne manuelt. Vi har desuden ansvaret for Apotekets transportopgaver, herunder også kørsel med Apotekets akutvogn. Derudover er det vores opgave at afløse i Logistiks afdeling på Rigshospitalet, hvor vi også pakker væskevogne, og afløse i vores Nordatlantiske afdeling, der pakker medicin til Grønland og Færøerne.

Du skal indgå i et team med 15 portører / lager og logistik operatører.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Pakke medicin til Regionens Hospitaler via elektronisk kontrol
  • Modtage og sortere returmedicin, og håndtere returemballage
  • Afløse i Nordatlantisk afdeling
  • Hjælpe til i afdelingens øvrige funktioner

Vi har fokus på kvalitet og patientsikkerhed. Vi skal levere den rigtige medicin til den rigtige afdeling, til aftalte tidspunkt uden fejl. Det vil være en fordel, at du har lagererfaring, og vi lægger vægt på, at du er omhyggelig, ansvarsbevidst og har sans for orden.
Arbejdet er selvstændigt, men du skal være god til at samarbejde, så vi i fællesskab når af få pakket medicin og håndteret retur emballagen til de aftalte tidspunkter for levering.

Vi lægger desuden vægt på, at du er initiativrig, opsøgende og hver dag ønsker at bidrage til løsning af afdelingens mange opgaver

På Apoteket arbejder vi målrettet med eget ansvar Dette betyder, at både medarbejdere og ledere har ansvar for, at hver dag bliver en god dag.

Vi tilbyder:

  • En grundig oplæring i et professionelt miljø
  • Søde og hjælpsomme kolleger
  • En glad og munter omgangstone med respekt for både individ og fællesskab

Ansættelsesvilkår

  • 37 timers arbejdsuge med begrænset flextidsordning (Normal arbejdstid i dagstimerne) og weekend fri
  • Ansættelse fra den 1. december 2026 eller snarest muligt

Løn- og ansættelsesvilkår:

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomster:

Overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for sygehusportører - 32.16.1

Overenskomst for Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte brolæggere, faglærte struktører, faglærte murere og instruktører/holdledere m.fl. ansat i regioner - 34.03.1

Stillinger:

  • Portør
  • Specialarbejdere

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Afdelingsleder Henrik Hjort på tlf. 44 57 78 47 eller Afdelingsleder Niels Kjems Petersen på tlf. 44 57 77 48.

Du kan læse mere om Apoteket her.
 
Ansøgning
Stillingen skal søges via linket her på siden. Vi skal have din ansøgning senest d. 30. oktober 2026.

Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Kontaktperson
    Niels Kjems Kjems Petersen
    Niels.kjems.petersen@regionh.dk
  • Adresse
    Marielundvej 25, 2730 Herlev
  • Stillingstype
    Portør
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    271235
  • Quick-nr.
    498317
  • Indrykningsdato
    14-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-10-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Region Hovedstadens Apotek
  • Adresse
    Marielundvej 25, 2730 Herlev
  • Kontaktperson
    Niels Kjems Kjems Petersen
    Niels.kjems.petersen@regionh.dk
  • Stillingstype
    Portør
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Regionens jobnr.
    271235
  • Quick-nr.
    498317
  • Indrykningsdato
    14-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    30-10-2026
På baggrund af dette job