Heilsutrygd

Klaksvíksvegur 7, 710 Klaksvík

Praktiserende læger på Færøerne

Den færøske sundhedsforsikring Heilsutrygd, annoncerer i alt 7 stillinger som praktiserende læge på Færøerne. Stillingerne ønskes besat efter nærmere aftale med Heilsutrygd.

Det er muligt at søge stillingerne sammen med anden praktiserende læge og dermed organisere arbejdet så der kan arbejdes nedsat tid.

Stillingerne:

I Område 1 (Nordøst) er tre stillinger som praktiserende læge. Der er ca. 10.500 borgere i området, som er normeret til syv læger.

  • To stillinger, i sundhedscentret ”við Sandin” i Klaksvík. Konsultation 3 har omkring 1.460 borgere, og konsultation 4 har omkring 1.210 borgere. En sygeplejerske og en SOSU-assistent er tilknyttet konsultation 3, mens to sygeplejersker er tilknyttet konsultation 4.
  • Én stilling, som efter nærmere aftale er delt mellem to sundhedscentre – hhv. i Fuglafjørður og Gøta. Der er omring 10 minutters kørsel mellem de to lokationer, som forventes bemandet ca. hver anden dag på skift. Konsultationen har omkring 1.240 borgere. En sygeplejerske er tilknyttet konsultationen.

I Område 3 (Nordvest) er der to ledige stillinger for fastansatte læger. Der er ca. 8.850 borgere i området, som er normeret til syv læger, hvoraf 5 konsultationer er bemandet af læger i fast stilling.

  • Én stilling i sundhedscentret i Vestmanna med ca. 1.370 borgere. En sygeplejerske og en jordemoder er tilknyttet konsultationen.
  • Én ny stilling i sundhedscentret i Miðvágur, konsultation 3. Konsultation 3 er ny og under oprettelse. Omkring 3.470 borgere er i de andre to konsultationer, og bliver de fordelt mellem de tre konsultationer, når den nye er kommet i drift.

I Område 5 (Syd) er to ledige stillinger. Der er ca. 4.470 borgere i området, som er normeret til fire læger, hvoraf to er bemandet af læger i faste stillinger. Suðuroy er den sydligste af øerne på Færøerne.

  • To stillinger i sundhedscentret i Tvøroyri. Konsultation 1 har omkring 1.130 borgere tilknyttet konsultationen, mens konsultation 2 har ca. 1.290 borgere. En sygeplejerske og en lægesekretær er tilknyttet hver af konsultationerne.

 

Særlig ordning for Område 5 (Suðuroy)

Der gælder en særlig ordning for stillingerne på Suðuroy, hvor fastansatte læger får et lønsupplement, som svarer til en halv grundløn.

 

Samarbejde
Det forventes, at de som vil besætte stillingerne, vil være parate til at indgå i samarbejde med personalet i området og generelt i hele sundhedssektoren. Det forventes ligeledes, at de ansatte skal være med i udviklingen af sundhedsfaglige tjenester sammen med relevante aktører, og desuden være aktive i udviklingen af sundhedsområdet.

Lægerne har mulighed for at organisere sig sådan, at de samarbejder om konsultationslokaler og personale.

 

Fælleskonsultationer og nedsat tid

Ansøgere har mulighed for at bemande en konsultation i fællesskab. Hvis flere læger bemander en konsultation, er det muligt at nedsætte arbejdsbyrden og dermed arbejde nedsat tid. Hvis en sådan samarbejdsform vælges, er det forventningen, at 2 eller 3 læger deler konsultationen.

Hvis læger vælger at være fælles om en konsultation, følger der visse rettigheder og pligter med. Lægerne vil, som andre praktiserende læger, være ansat af Heilsutrygd. Som udgangspunkt er det forventeligt, at f.eks. månedsløn, basisbetaling og pligter i forbindelse med vagter fordeles mellem lægerne. Lægerne har i fællesskab ansvaret for klinikken/klinikkerne i samarbejdet. Derfor har samarbejdet pligt til at bemande klinikken/klinikkerne i tilfælde af sygdom eller lignende.

 

Organisation
Det sundhedsfaglige område på Færøerne spænder vidt og stiller store krav, men det giver også gode muligheder for faglig udvikling. De praktiserende læger på Færøerne, er tilknyttet det elektroniske journalsystem Cosmic/THS, som er det centrale register for sygehusene, samt samtlige praktiserende læger på Færøerne.

De praktiserende læger er tilknyttet vagtlægeordningen og samarbejder med de andre praktiserende læger, både om visitationsvagt og samt kørende lægevagt.

Aflønning sker i henhold til aftale mellem Heilsumálaráðið (Sundhedsministeriet) og Kommunulæknafelag Føroya (Den færøske kommunelægeforening) og ifølge overenskomst mellem Heilsutrygd/Fíggjarmálaráðið (Finansministeriet) og Kommunulæknafelag Føroya. Det skal bemærkes, at det nu er Kommunulæknafelag Føroya og Fíggjarmálaráðið, som har forhandlingsret og regnes som parter i overenskomsten.

Læger i fast stilling kan søge om tilskud til efteruddannelse. Lokaler til konsultation stilles til rådighed gratis og følger med stillingen.

I ansøgningen skal der anføres, hvilken konsultation, der søges om. Hvis der søges til flere, bør det tydeligt angives i hvilken rækkefølge disse prioriteres.

Hvis der ansøges om fælles praksis, bør det fremgå af ansøgningen, hvilke læger er med i samarbejdet, hvem der er den ansvarshavende læge og hvordan samarbejdet tænkes gennemført. Fælleskonsultationen har de samme pligter som de andre konsultationer, derfor er det af stor betydning, at lægerne har klare indbyrdes aftaler om arbejdsfordelingen. Dette kan evt. gøres i en samarbejdsaftale, der redegør for arbejdsfordelingen, om sygdom, forfald og andet, der kan have indflydelse på konsultationens drift, desuden bør aftalen redegøre for, hvordan samarbejdet evt. skal afsluttes.

 

Krav og frist
Ansøgere skal besidde autorisation som speciallæge i almen medicin eller forvente at modtage en sådan snarest.

Ansøgningsfristen er søndag den 1. november 2026.

Ansøgning med kopi af CV, eksamenspapirer, autorisation og mulige udtalelser m.m. skal sendes til Heilsutrygd, Box 52, Klaksvíksvegur 7, FO-710 Klaksvík, Færøerne eller med e-mail til:  heilsutrygd@heilsutrygd.fo .

 

Yderligere information

Ønskes yderligere oplysninger om stillingerne som praktiserende læge eller lægevagten, kan du henvende dig til Turið Holm Johannesen, praktiserende læge, turidhj@kl.fo eller Petur Martin Hansen, afdelingschef, på tlf. +298 614000, pmh@heilsutrygd.fo

  • Fakta

  • Arbejdssted
    Heilsutrygd
  • Kontaktperson
    Leivur Langgaard
    heilsutrygd@heilsutrygd.fo
    +298 61 40 00
  • Adresse
    Klaksvíksvegur 7, 710 Klaksvík
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Quick-nr.
    498318
  • Indrykningsdato
    15-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2026
  • Fakta

  • Arbejdssted
    Heilsutrygd
  • Adresse
    Klaksvíksvegur 7, 710 Klaksvík
  • Kontaktperson
    Leivur Langgaard
    heilsutrygd@heilsutrygd.fo
    +298 61 40 00
  • Stillingstype
    Speciallæge
  • Speciale
    Almen medicin
  • Ansættelsesform
    Fast ansættelse
  • Ugentlig arbejdstid
    Fuld tid
  • Ansættelsens start
    Snarest muligt
  • Quick-nr.
    498318
  • Indrykningsdato
    15-10-2026
  • Ansøgningsfrist
    01-11-2026
På baggrund af dette job