Region Sjælland
Fælledvej 2D, 4200 Slagelse
Barselsvikarer for fysioterapeuter
To barselsvikariater for fysioterapeuter til Medicinsk Specialegruppe i Fysioterapien på Slagelse Hospital, som er en del af Midt- og Vestsjællands Hospital.
Vil du være en del af et stærkt fagligt fællesskab, hvor patienten altid er i centrum?
Vi søger to engagerede fysioterapeuter til barselsvikariater i vores medicinske specialegruppe med tiltrædelse den 1. januar 2027 og foreløbig ansættelse frem til 31. august 2027.
Om stillingen
Den medicinske specialegruppe består af otte dedikerede fysioterapeuter samt en specialeansvarlig fysioterapeut. Gruppen varetager fysioterapeutiske interventioner på lunge-, mave-tarm medicinske-, mave-tarm kirurgiske-, hjerte- og intensiv afdelinger.
Som fysioterapeut hos os bliver du en del af et fagligt stærkt team, hvor du får en central rolle i patientforløbene. Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Fysioterapeutisk vurdering og intervention
- Mobilisering af patienter
- Respirationsfysioterapi
- Udarbejdelse af genoptræningsplaner
- Tværfaglig koordinering og planlægning af patientforløb
Du vil være medvirken til, at patienterne udskrives bedst muligt og på det rette tidspunkt. Du fungerer som tovholder på den fysioterapeutiske indsats og arbejder tæt sammen med patienter, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere.
Vi søger en fysioterapeut, som
- Har solide fysioterapeutiske kompetencer og evner klinisk ræsonnering
- Kan foretage selvstændige vurderinger og træffe faglige beslutninger
- Trives i komplekse patientforløb
- Vægter samarbejde og kommunikation højt , både mono- og tværfagligt
- Har interesse for- eller erfaring med det medicinske område
- Bidrager positivt til fællesskabet og det gode arbejdsmiljø
Vi tilbyder
- En grundig introduktion til opgaver, arbejdsgange og samarbejdspartnere
- Tilknytning af en mentor i introduktionsperioden
- Et stærkt fagligt miljø med fokus på kvalitet og udvikling
- Løbende kompetenceudvikling gennem undervisning, faglige indsatsområder, kvalitetsudvikling og skillstations
- Stor grad af faglig autonomi og medinddragelse
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, humor, respekt og kollegial sparring
Fysioterapien på Slagelse Hospital består af:
- 50 fysioterapeuter
- 2 social- og sundhedsassistenter
- 2 sekretærer
- 1 souschef
- 1 overfysioterapeut
Vi prioriterer trivsel og arbejdsmiljø højt. Hos os er der plads til forskellighed, faglige ambitioner og udvikling. Vi hjælper hinanden på tværs af specialer og værdsætter et arbejdsmiljø, hvor det er trygt at udfordre eksisterende praksis og udvikle nye løsninger.
Arbejdstid
Stillingerne er på fuld tid og omfatter:
- Dagvagter og enkelte senvagter til kl. 1800
- Weekendvagter
- Helligdagsvagter
Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist: Søndag den 1. november 2026
Samtaler afholdes i uge 46-47.
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingerne, er du velkommen til at kontakte:
Kim M. Poulsen
Overfysioterapeut
Tlf. 25 60 34 28
E-mail: kimmp@regionsjaelland.dk
Vil du vide mere?
Få et indblik i vores arbejde og faglige miljø her:
- Fysergo-brand (23video.com)
- https://www.fysio.dk/fysioterapeuten/arkiv/nr.-3-2020/lynkursus-i-lungeterapi-pa-slagelse-sygehus
- https://www.dr.dk/nyheder/regionale/sjaelland/laege-eller-fysioterapeut-blodpropundersoegelser-skifter-haender
- https://www.denoffentlige.dk/skadestue-bryder-faglige-graenser-og-oeger-kvaliteten
- https://www.progrez.org/om-os/
Vi glæder os til at høre fra dig og byde nye kolleger velkommen i et stærkt fagligt og tværfagligt fællesskab
Ansættelsesområde
Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver den 1. januar 2027 til Region Østdanmark som følge af sundhedsreformen. Dit ansættelsesområde vil være Region Østdanmark med alle tilhørende organisatoriske enheder.
Læs mere om betydningen af ansættelsesområdet på Region Østdanmarks hjemmeside.
Startløn for overenskomstansatte
Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.
Se startlønnen på regionens hjemmeside
Om Midt- og Vestsjællands Hospital
På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.
Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.
Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.
Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse -
Kontaktperson
Charlotte Parnes
chpa@regionsjaelland.dk - Adresse
Fælledvej 2D, 4200 Slagelse - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
055735 - Quick-nr.
498326 - Indrykningsdato
14-10-2026 -
Ansøgningsfrist
01-11-2026
-
Dit næste skridt...
- Søg jobbet
- Føj til favoritter
- Del jobbet
- Læs om regionen
Fakta
- Arbejdssted
Midt- og Vestsjællands Hospital, Slagelse - Adresse
Fælledvej 2D, 4200 Slagelse -
Kontaktperson
Charlotte Parnes
chpa@regionsjaelland.dk - Stillingstyper
Fysioterapeut - Ansættelsesform
Vikariat - Ugentlig arbejdstid
Fuld tid - Ansættelsens start
01-01-2027 - Regionens jobnr.
055735 - Quick-nr.
498326 - Indrykningsdato
14-10-2026 -
Ansøgningsfrist
01-11-2026